Search results

Delte byer er efterhånden et særsyn i europæisk sammenhæng. Fænomenet er hovedsageligt resultat af geopolitiske forandringer, der har præget Europa de seneste to århundreder og udspringer af krige. Ikke mange har rod i en imperial fortid og de økonomiske skel mellem sociale grupper, som man ser det i Belfast. De mest dramatiske konsekvenser af delte byer er fysiske, dvs. voldelige konflikter og tab af liv. Manglende interaktion gør det vanskeligt at skabe fælles forudsætninger, selv mange år efter de voldelige konflikter er overstået. Artiklen undersøger de sociale barrierer, der opstod som følge af "the troubles" – dvs. fra 1969 og fremefter – sammen med de fysiske barrierer og delinger, der præger byrummet i Belfast i dag. Det centrale spørgsmål er, om byens indbyggere taler eller er parate til at tale på basis af fælles forudsætninger og fortælle de samme historier og diskurser om delingerne, der har præget byen igennem næsten 50 år. Eller er kløften stadig en del af det sociale setup i dagens Belfast?

Divided cities are not that usual in Europe anymore. Moreover, mostly being a result of war and conflict, as well as geopolitical change influencing Europe and the world over the last 200 years, it is not many of them that have their roots in an imperial past and the kind of economic and social distinctions between groups as the one present in Belfast. This article investigates the social boundaries and distinctions. They increased massively in 1969 – together with physical barricades and partitions – as a direct consequence of violence. In addition, this article will investigate whether inhabitants of Belfast are ready to develop a common discourse about the divisions and separations they have experienced in the past. The most dramatic impacts of partition in every divided city include loss of life and physical injury. Conditions for a common perception of the past are extremely difficult in divided towns where violence has occurred. Overcoming the psychologically negative impact of the towns' division is usually far more time-consuming than overcoming physical barriers. In Belfast, grassroots initiatives and the voluntary sector are particularly significant in this process.

Die Anerkennung der Warschauer Regierung durch Großbritannien und die USA am 5. Juli 1945 bedeutete gleichzeitig die völkerrechtliche Aberkennung der polnischen Regierung in London. Anders als freie Regierungen Frankreichs, Belgiens, Hollands und anderer Exilregierungen, die während der Nazibesatzung in Großbritannien Zuflucht fanden und nach der Befreiung heimkehrten, konnte die polnische Exilregierung in London nicht dasselbe tun, weil Polen unter einer kommunistischen Regierung kein freies Land war. Die Mitglieder der polnischen Exilregierung konnten nur als Privatpersonen nach Polen zurückkehren und auch dann unter hohem Risiko, weil sich ihre politischen Überzeugungen von denen der neuen Regierung grundsätzlich unterschieden.