Suchergebnisse

This article gives a brief overview on Greek sabre sources with a special focus on Philipp Müller's and Nikolaos Pyrgos' treatises. The article does not aim to give a complete list of treatises neither to analyze the any of the mentioned books in details – rather it aims to give an insight in those two books which might have had the most important impact on the development of the Greek sabre fencing in the 18th and 19th Centuries.

The author illustrates the relations in Italy between industry and the medical-hygienic situation in the XIX century. Italy started industrial processes raher late, about 1840, and between 1840 and 1870, for the first rime, a remarkable quantity of publications about working class life conditions appeared. Special attention was given to spinning-mill workers, who -as Tonini, Ripa and Bonomi describe in their treatises - suffered a very hard life and working conditions, cold, damp, a very poor diet based on stale bread, furthermore, women ha dangerous pregnacies and their babies were extremely undernourished, because of bottle-feeding caused by the impossibility of mothers to take their infants with them. These conditions produced numerous gastric, rheumatic and respiratory diseases. At the end of the XIX century Mantegazza defined, for the first time, professional diseases from a clinical and social point of view. Investigations acquired a more rigorous and scientific character by dividing into a series of subjects such as, for instance, the study of "unhealthy industries". Legislation was adapted quite late, and produced in 1888 the "Crispi act". Key words: Industrial-Social disease - XIX century

Nineteenth century Ireland falls neatly into two distinct periods: the period preceding and the period following the great famine of 1845–1849. The emigration of women during and after the famine is examined in this article. Changes in marriage and the spread of dowries is analyzed to distinguish between the roles of married and unmarried women. Options other than emigration are highlighted insofar as they constituted "choices" for women which avoided the decision, taken by some two million women, to leave their island home by emigrating.

A condensation of a Chpt of Talmon's forthcoming The High Tide of Political Messianism. The early 19th cent witnessed an outcrop of revolutionary movements in which religious motivations mingled with radical tendencies unleashed by the French Revolution & the Industrial Revolution. France was the center of this unrest, & French Socialism became its chief vehicle during the generation which followed the fall of Napoleon & the restoration of the old regime in 1815. Of the competing Socialist Sch's, that of Henri de Saint-Simon was for a time the most influential; & though its founder died virtually unknown in 1825, his followers played a part in the revolutionary upheaval of 1830, before declining through splits & dissensions into yet another quasi-religious sect. Some aspects of this movement, with special reference to the part played in it by Jewish intellectuals are analyzed. It is Talmon's thesis that the Messianic strain in traditional Jewish thinking accounts for the prominence of recently emancipated Jews among the SaintSimonists, whose doctrine had a religious as well as a pol'al character. J. A. Fishman.

This title offers analysis of a broad range of historical documents and historic events from a century during which slavery was abolished and the Industrial Revolution gave rise to the middle class. Includes legal codes, letters, speeches, constitutions, reports, and books that impacted the world throughout the nineteenth century, from the Napoleonic code to Darwin's Descent of Man. Articles are organized into four regional groupings: Europe, Asia, Africa, and America

Cover -- Title -- Copyright -- Contents -- Preface -- Introduction: Bearing Witness: The Fugitive Slave Narrative and Its Traditions -- Stylistic Developments -- The Erasure of Origins -- Political Entrenchment and Increasing Ideological Discord -- Abolitionist Expansion and its Appropriation of the Ex-Slave's Voice -- Religion -- "What if I am a Woman?": Women, Religion, and the Antislavery Movement -- The Sameness of the Narratives -- The Reconstructive Voice -- The Literary Legacy of the Narratives -- Notes -- Chapter 1. Nat Turner (1800-1831) -- The Confessions of Nat Turner

Grundtvig og nationalismen i det 19. århundredeAf Lorenz RerupArtiklen beskæftiger sig med Grundtvigs folkelighedsbegreb i sammenh.ng med fremkomsten af nationalismen i Europa i det 18. og 19. århundrede. Grundtvig opførte sig ved visse lejligheder som en nationalist af den type, man almindeligvis tager afstand fra. Men Grundtvigs opførsel kan altid forklares ud fra det danske riges tilstand i de situationer, hvor Grundtvig udtalte sig nationalistisk.Dette eksemplificeres med truslen om adskillelse mellem Danmark og Norge under Napoleonskrigene i 1813, den slesvig-holstenske krig i 1848 og sejren ved Isted i 1850 - situationer, hvor Grundtvig lod Danmark repræsentere Gud og retfærdighed eller lod en dansk sejr være baggrund for Danmarks ret til Slesvig. Grundtvig fremtræder her som en tidstypisk nationalist, og ikke mindst de nutidige begivenheder i eksempelvis det tidligere Jugoslavien går det naturligt for mennesker, der lever i dag, at tage afstand fra denne form for nationalisme. Men vi finder i Grundtvigs forfatterskab også en anden form for nationalisme, udviklet især i sammenh.ng med den danske, nationale bevægelse i Slesvig. Grundtvig følger i udviklingen af denne form for nationalisme Herder, der havde peget på den ulærde jævne mand, modersmålet og undervisning på modersmålet som bærer af, hvad Herder kalder 'Volksgeist' og Grundtvig folke.nd. For Herder repræsenterer de gudgivne kultur-og sprogfællesskaber mere end datidens dynastiske statsdannelser forskellige sider af den humanitet, der udgør historiens ml. Herders tanker blev i tiden efter den franske revolution en inspirationskilde for ikke mindst de mange ikke-tyske folkeslag i det habsburgske rige, idet disse folkeslag lærte at værdsætte deres nationale egenart og sprog. Men i de følgende årtier ændredes Herders ideer. Ideen om de ulærde mennesker som bærere af national identitet svækkedes, og den tyske idealisme i Fichtes skikkelse indordnede den Herderske tanke om et folks særpræg i en tolkning af historien som en fortsat vakst i dannelse, hvor et folks uddannede elite fremstår som bærere af folkeånden. Fichtes tanker inspirerede det 19. århundredes nationalisme. Således opfattede de danske og tyske nationalliberale sig som bærere og igangsættere af den nationale vækkelse, der følger på fremkomsten af ideen om nationalitet. En tretrinsmodel kan opstilles som gældende for nationalismens udvikling inden for de europæiske nationer: A) fremkomsten af nationalitetsideen i lærde kredse, B) en periode med patriotisk agitation og C) fremkomsten af en national massebevægelse. I de små nationer - hermed menes ikke blot kvantitativt sm., men nationer, der styres udefra - forløb udviklingen anderledes end i de store, politisk selvstændige nationer, hvor nationalitetsideen blev et redskab for tredjestandens kamp for indflydelse, for liberalisering og modernisering. Andre problemer end national selvstændighed læstes i de store nationer gennem nationalitetsideen: i Tyskland stod kampen for politisk enhed, i Danmark problemet med oplysningen af monarkiet i centrum. De store nationer havde institutioner og traditioner, sprog, litteratur og een institutionaliseret historie. Beklageligvis kunne de store nationers moderniseringsproces da også. f.re til undertrykkelse af minoriteter, til germanisering eller fordanskning. Men dette billede skal selvfølgelig suppleres af det faktum, at danskerne i hertugdømmet Slesvig hører til de sm. nationer. I kraft af forbundetheden med det tyske hertugdømme Slesvig trængte tysk sprog i perioden fra det 13. til det 19. århundrede ind i det oprindeligt danske Slesvig som administrationssprog og elitesprog og i de sydlige egne skolesprog og kirkesprog. I det tidlige 19. århundrede vågnede en national bevægelse, der fulgte den ovennævnte tretrinsmodel for fremkomsten af en nationalistisk bevægelse, således som det er tilfældet med udviklingen af det danske sprog.Den tyske, nationale bevægelse havde en elitær tendens, hvorimod den danske bevægelse udviklede sig i demokratisk retning, dels fordi den sigtede mod den brede befolkning af dansktalende binder og samarbejdede med den danske nationalliberale bevægelse, dels fordi den stod under Grundtvigs indflydelse.Grundtvigs discipel Christian Flor hyldede den grundtvigske, Herder-inspirerede tanke om, at de mennesker, der ikke havde været udsat for en latinsk, dvs. fremmed uddannelse, er bærere af folkeånden. Dette gav almindelige mennesker en enestående stilling i den nationale vækkelse. To tiår senere aflæstes den ældre nationalliberale nationalisme i kongeriget Danmark af denne strømning, der repræsenterer den emanciperende art af nationalisme og først og fremmest spredtes gennem højskolebevægelsen, der gav den danske bondebefolkning en stærk følelse af selvrespekt. Denne form for nationalisme er ikke enerådende i Danmark, og den skal ikke fremhæves som finere end den almindelige europæiske nationalisme. Men den kan - som det også ses af den danske politik overfor Færøerne og Island - ikke bruges til undertrykkelse af andre folk. Den kan derfor bruges i nutidens Europa som model for en ikke-undertrykkende nationalisme, og den minder os om, at moderne samfunds kulturelle rammeværks politiske og sociale kultur ikke kan adskilles fra national ideologi. Derfor er det bedre at modernisere de nationale ideologier, dvs. dreje nationalismen i en folkelig retning fremfor at undertrykke den.