Suchergebnisse

Modernism;Ethics;Semiotics - Inter-lektualitet. Læsningens semiotik og etik kombinerer Mikhail Bakhtins dialogismeteorier med Roland Barthes' dynamiske læsnings-teorier. Disse samler sig om formbegreber og et syn på det litterære fænomen, der dels medgiver litteraturen dens medfødte flertydighed, dels er i stand til at opfange tekstens særlige æstetiske udtryk og måde at kommunikere på gennem hver enkelt læsnings naturlige forsøg på at forbinde det læste med læserens eget liv og hverdag. Inter-lektuel semiotik er en tegnfølsom tekstualitetsoptik, der hviler på den opfattelse, at der ved læsningen af en litterær tekst etableres et kom-plekst rum af dialogiske forbindelser mellem en læserinstans og skribent-instans, som gør dem i stand til at kommunikere med hinanden. Til den dobbelthed, der altid må være forbundet med det at skrive litteratur, nemlig det at spørge under dække af at påstå, svarer den dobbelthed, der er forbundet med det at læse eller analysere litteratur, nemlig det at svare under dække af at spørge. Det er som et sådant gensvar eller an-svar, at Inter-lektualitet. Læsningens semiotik og etik forstår karakteren af den kreative, dialogiske og etiske læsning af litteratur.

Bogen indeholder en række læsningsbaserede analyser af litterære tekster af forfatterne Virginia Woolf og Samuel Beckett samt analyser af andre tegntætte, kulturelle performativiteter fra vores kropslige hverdag.

Hermed skitseres en egentlig krops-semiotik og en narrativ terapi på baggrund af det overordnede inter-lektualitetsbegreb.

For de fleste er det en selvfølge, at staten straffer mennesker, der begår kriminalitet. Men er straffeinstitutionen egentlig velbegrundet og moralsk forsvarlig? Giver det sig selv, hvad vi vil opnå med at straffe? Hvad er rationalet? -- Blandt fagfolk hersker der stor uenighed om svarene. Der findes overraskende mange bud på, hvordan straffeinstitutionen kan og skal begrundes, og ofte når de frem til vidt forskellige svar på, hvordan en hensigtsmæssig straffepraksis må se ud. -- Med henblik på at give en kritisk indføring i strafproblematikken - og i et forsøg på at finde frem til den bedste blandt de mange begrundelser for straffeinstitutionen - udfolder og diskuterer filosoffen Thomas Østergaard i denne bog en række af de centrale teorier i debatten. -- Bogen er skrevet sådan, at den brogede og komplicerede strafproblematik bliver overskuelig og vedkommende for den almindelige læser, og fremstillingen og diskussionen er tillige så systematisk og detaljeret, at bogen også vil appellere til fagfolk - herunder filosoffer, jurister og kriminologer - dels som et grundigt oversigtsværk, dels som en gennemargumenteret opfordring til nytænkning. -- Spørgsmålet om, hvordan vi som samfund skal reagere på kriminel adfærd, bør ikke være forbeholdt nogle få eksperter. Det vedrører alle og bør være genstand for en bred, demokratisk debat ført på et velinformeret grundlag. Straffens filosofi sigter imod at give alle parter i debatten et sådant grundlag, og bogen udfylder dermed et hidtil gabende tomrum i den dansksprogede faglitteratur