Suchergebnisse

Også i Latinamerika ser man en tendens i retning af, at der kommer flere lokale medier til, samtidig med at kommunikationssystemerne internati- onaliseres. Cicilia M. Krohling Peruzzo beskæftiger sig her med et cen- tralt tema i den latinamerikanske mediediskussion, nemlig borgerrettig- heder - og mediernes betydning i den forbindelse. Hun argumenterer for de lokale mediers store kulturelle og politiske betydning i Latinamerika, hvor de fungererer som kanal for folkelig deltagelse. I denne artikel ana- lyserer hun betingelserne for lokal deltagelse i kommunikation i lokalsam- fundene med eksempler fra to lokale radioprojekter, hvor det i forskellig grad er lykkedes at aktivere den lokale befolkning og inddrage den i pro- duktion, beslutninger og planlægning omkring radioerne. Artiklen er en redigeret version af et paper præsenteret på IAMCRs konference i Bra- silien, august 1992, udgivet i José Marques de Melo (red.), Communica- tion for a new world: Brazilian perspectives. São Paolo: ECA/USD 1993.

Echo chambers, fake news, filter bubbles and algorithms have been framed as great threats to our contemporary democracies and public spheres. In the Nordic countries, the state plays an active role in sustaining democracy and the public sphere through culture- and knowledge policies. The Norwegian Government have over the last years presented a white paper on overall cultural policy and a library strategy document. Both documents address the effects of digital technology on democracy, and how culture institutions in general and libraries in particular can help sustain our democracies in changing times. In this article, we study these and preceding documents on culture- and library policies. We analyze how they address digital technology and how they see culture- and library policies as providing solutions to digital threats to democracy and the public sphere. Furthermore, we study what notion of democracy and the public sphere are prevalent in Norwegian cultural policies. The results show that the Government view culture as a remedy against a fragmented public sphere, and that libraries play a key role as providers of digital guidance and teaching.

Artiklen identificerer og diskuterer den kraftige inspiration fra hegeliansk tænkning, der i forskellige varianter kom til udtryk hos A.F. Tscherning, J.N. Madvig, D.G. Monrad og Orla Lehmann – fire af de vigtigste skikkelser i dansk politik omkring 1848. Nygaard demonstrerer, at hegelianismen på dansk grund ikke blot gjorde sig gældende i de mere velkendte teologiske og filosofiske sammenhænge med folk som Johan Ludvig Heiberg og Hans L. Martensen og anti-hegelianeren Søren Kierkegaard i centrum, men også havde stor betydning i tidens politiske og samfundsteoretiske tænkning. Nygaards artikel understreger dermed nødvendigheden af at se hegelianismen som et bredt åndshistorisk fænomen, der på afgørende vis satte sit præg på den danske politiske kultur i første halvdel af det 19. århundrede.

Die Zusammenführung der einzelnen madagassischen Gesellschaften zu einer "Prä-Nation" fand 1896 durch die franz. Annexion Madagaskars ein Ende. Die Gesellschaften, in denen die Familie, ihre Ahnen, das Land der Ahnen sowie die kosmologischen Beziehungen den räumlich begrenzten identitären Horizont bildeten, instrumentalisierte die Kolonialmacht durch ihre politique des races. Ethnisierung wurde zum Instrument einer divide et impera-Politik. Das Ergebnis war der Abbruch einer Entwicklung zu nationaler Kohärenz und Identität sowie die Fixierung gesellschaftlicher Fragmentierung. In fünf Jahrzehnten der Unabhängigkeit hat es der madagassische Staat nicht vermocht, die identitäre Diversität in eine nationale Identität zu überführen. Politische Interessen instrumentalisieren dagegen die Ethnizität, so dass das identitäre Bewusstsein von der Gesellschaftszugehörigkeit, vom Familien- und Ahnenbezug sowie den damit verknüpften kosmologischen Konzeptionen bestimmt und räumlich begrenzt wird.