Die folgenden Links führen aus den jeweiligen lokalen Bibliotheken zum Volltext:
Alternativ können Sie versuchen, selbst über Ihren lokalen Bibliothekskatalog auf das gewünschte Dokument zuzugreifen.
Bei Zugriffsproblemen kontaktieren Sie uns gern.
In: University of Southern Denmark studies in history and social sciences 368
In: Nietzsche i hans udvikling 2
Friedrich Nietzsche er berømt og berygtet for at lægge Gud i graven med sloganet "Gud er død". Men Nietzsche er ikke kun Guds morder. Han har et vigtigt positivt tankegods at byde på, som kan befrugte det moderne, individualistiske menneskes livsforståelse. Nietzsches afgørende præmis er, at livet skal leves her på jorden, og at mennesker selv skal skabe sig værdier i livet. Han ser ikke dette som et egoistisk eller rent voldeligt projekt. Han er optaget af, hvordan mennesker kan lære at elske livet i medgang og modgang ved at rumme både kaos og kærlighed, liv og død - uden at søge tilflugt i
Sidst på eftermiddagen den 13. april 1948 fandt man John Christmas Møller død i sit hjem i København. Den tidligere konservative politiker og minister døde alene, blot 54 år gammel. Få år tidligere havde han fået en overstrømmende velkomst, da han og hustruen Gertrud efter tre års eksil vendte hjem fra London, hvorfra Christmas Møller via BBC havde agiteret for dansk sammenhold og aktiv modstand under besættelsen. Han var blevet modtaget og hyldet som en helt. Siden vendte stemningen og Christmas Møller faldt i unåde. Den før så populære og ombejlede politiker var til sidst overladt til sig selv og sin notoriske evne til altid at rejse sig fra sine nederlag. Udgivelsen af biografien markerer 125-året for hovedpersonens fødsel. Bogen handler om det liv, den karriere og den skæbne, som blev Christmas Møllers. Den handler om hans samtid, om store samfundsforandringer, om verdenskrige, om strid og stræben, om storhed og fald og om det væsentligste i Christmas Møllers liv: Politik
Forside; Titelside; Kolofon; Indhold; Forord; Indledning (Frits Andersen og Jakob Ladegaard); Fortiden i nutiden (Gunvor Simonsen); Døde rotter under Christiansborg (Pernille Ipsen og Hermann Von Hesse); Slavefortællinger som flerstrenget erindring (Frits Andersen); Den grumme arv (Alex Frank Larsen); Oplyst slaveri? (Jakob Ladegaard og Sine Jensen Smed); En spøgelseshistorie (Elisabeth Skou Pedersen); Mediestorme om kolonihistoriens aftryk i dansk visuel kultur (Mathias Danbolt); Slavesagen litterært betragtet (Hans Hauge)
Nogle kalder hvidvask-skandalen i Danske Bank for verdens største. Men i skyggen af den mere end to år lange kampagne i både Danmark og internationalt står en forhenværende amerikansk statsborger ved navn Bill Browder. Han var indtil 2005 den største udenlandske kapitalfondschef i Rusland. Han var i årevis en stor fan af Ruslands præsident Vladimir Putin, indtil adskillige skattesager, et indrejseforbud og en død skatterådgiver, ændrede historien. Siden har Browder udnævnt sig selv til Putins fjende No. 1. Han har de seneste 10 år med kolossal succes kørt en verdensomspændende mediekampagne under dække af sin døde skatterådgiver, Sergej Magnitskij. Om hvidvask, menneskerettigheder og lejemord. Han har sin egen hær af advokater, sin egen lov i USA og sin egne partnere i den etablerede medieverden. Bogen afslører, hvordan hans historier i bedste fald er fordrejede og til tider helt og aldeles falske. Og hvordan han er blevet en af de centrale figurer i den nye kolde krig mellem Vesten og Rusland. Danske Bank har de seneste år været en central brik i Bill Browders kyniske spil om opmærksomhed, der handler om alt mulig andet end hvidvask
In: Große Schriftenreihe der Gesellschaft für Flensburger Stadtgeschichte Bd. 78
Lige nu venter over 400 danskere på et nyt organ, der kan forbedre og forlænge deres liv. De venter i usikkerhed, og nogle venter forgæves. I Danmark dør der hver anden uge et menneske, der venter på en transplantation, fordi vi ikke har organer nok til at redde alle.00'Organdonation ? og behovet for en ny model' undersøger, hvorfor det danske system til organdonation ikke er godt nok. Herhjemme har vi aktivt tilvalg, mens en række andre lande såsom Wales, Belgien og New Zealand har andre donationsmodeller. De har eksperimenteret med både aktivt fravalg og tvungent valg, og deres resultater viser, at vi godt kan få flere til at donere på en måde, der er etisk forsvarlig.00Bogen diskuterer således også de filosofiske problemstillinger, der knytter sig til organdonation. Om den enkelte kan bestemme over sin egen krop efter døden. Om efterladte familiemedlemmer skal have vetoret mod transplantation. Og om vi som samfund bør prioritere nogle mennesker over andre i køen til et nyt organ ? og dermed, måske, et nyt liv