Suchergebnisse

This article draws on empirical data from two comparative studies (McNess 2002, Osborn et al. 2002) to dicuss, from an 'outsider's' point of view, the underlying values that can be identified in the priorities and practice of teachers in the Danish Folkeskole. Following a short discussion of the historical development of schooling in Denmark, the article draws attention to the continuing values which appear in current education policy and are evidenced in the structure and organisation of the Danish Folkeskole. ; This article presents the continuing underlying values which continue to permeate current educational policy and the structure and organisation of the Danish Folkeskole. Values of democracy, consensus and co-operation, and the prime importance placed on good communication and the social and affective side of learning are illustrated in the pivotal role of the klasselœrer, the teacher responsible for the class. Alongside her long-range educational and pastoral aim, she plays a long-term role as a counsellor, encouraging maximum contact between the family and the school. L'article présente les valeurs ancestrales qui inspirent, encore aujourd'hui, les politiques éducatives, la structure et l'organisation des Folkeskolen danoises. Les valeurs de démocratie, de consensus, de collaboration et l'importance de la communication et des aspects sociaux et affectifs sont illustrés par le rôle-clé du klasselœrer, le professeur responsable de classe. Il joue pour chaque élève un rôle à long terme de conseiller et de médiateur entre la famille et l'école.

Schulsozialarbeit ist aus verwaltungs- und organisationswissenschaftlicher Sicht ein herausfordernder Bereich der Sozialen Arbeit. Denn, wie im Doppelbegriff bereits angelegt, müssen für die Schulsozialarbeit sowohl die Verwaltungsstrukturen der Schule als auch die der Kinder- und Jugendhilfe mit einander kooperieren. Wie diese Zusammenarbeit im Nachbarland Dänemark praktiziert wird, war die zugrundeliegende Fragestellung einer Forschungsreise. Die daraus gewonnen Erkenntnisse werden in diesem Working Paper dargestellt. Dabei geht es um schulgesetzliche Rahmungen, die Rolle der Kommunen für Schule und Jugendhilfe, spezielle Institutionen für die Soziale Arbeit an Schulen und die sozialpädagogische Arbeit in den Schulen selbst. ; School social work is a challenging area of social work from an administrative and organisational science perspective. As the dual term already indicates, in school social work, both the administrative structures of the school and those of child and youth welfare have to cooperate with each other. How this cooperation is practised in neighbouring Denmark was the underlying question of a research trip. The insights gained from this are presented in this working paper. It deals with the framework of school legislation, the role of the municipalities in school and youth welfare, special institutions for social work in schools and social education work in the schools themselves.

Det ligger inden for det kommunale selvstyre at beslutte, hvor meget folkeskolen samlet set skal koste i en kommune, og hvordan fordelingen af økonomi imellem de enkelte folkeskoler skal være. I flere kommuner er tildelingen til de enkelte folkeskoler baseret på oplysninger om skolernes socioøkonomiske elevsammensætning, og i nogle kommuner resulterer det i en betydelig omfordeling skolerne imellem. Målet med de forskellige omfordelingstiltag er at sikre chancelighed blandt børn, men effekten er ikke undersøgt på systematisk vis. Derimod har en række undersøgelser set nærmere på betydningen af forskellige fagligt afgrænsede og økonomisk set langt billigere tiltag, der også er iværksat i forhold til at løfte det faglige niveau hos skolebørn. Denne artikel giver med udgangspunkt i en teoretisk baseret typologi over fordelingen af økonomisk beslutningskompetence på folkeskoleområdet et overblik over den viden, vi har i forhold til at løfte det faglige niveau hos skolebørn ved hjælp af økonomiske ressourcer. Endvidere diskuterer artiklen, hvordan vi opnår større viden (også) om de satsninger, der målt i kroner og ører er de mest ambitiøse. Artiklen beskriver i denne forbindelse og med udgangspunkt i et unikt datasæt fra Aarhus Kommune den økonomiske omfordeling imellem 40 aarhusianske folkeskoler og giver et første bud på, hvilken betydning omfordelingen har haft for 13.237 børn, der tog folkeskolens afgangseksamen i perioden 2009-2015.

Artiklen analyserer, hvorvidt blandede skoler skaber tillid mellem etniske danskere og indvandrere. Ved hjælp af et eksperimentelt design dokumenteres det, at etnisk danske børn på homogene "hvide" skoler har mindre tillid til personer med anden hudfarve, mens den tilsvarende effekt er fraværende blandt etnisk danske børn på heterogene skoler. Det støtter den såkaldte kontakthypotese og afkræfter den såkaldte konflikthypotese. Der var ikke en klar effekt fra venskabsrelationer på tværs af hudfarve og erfaring med ikke-hvide lærere. Derfor argumenteres for, at effekten skal forklares med, at heterogene skoler ophæver grænsedragninger mellem ind- og ud-grupper baseret på hudfarve. Endelig viser artiklen, at effekten fra hudfarve er signifikant mindre hos elever, der er socialiseret til at være tillidsfulde.


ENGELSK ABSTRACT:

Christian Albrekt Larsen, Morten Ringgaard, Prashanth Kantharooban, Aynkaran Anton Senthilnathan, Tim Sloth Johansen and John Linaa Holbøll:
When Skin Color Disappears: How Ethnically Mixed Public Schools Create Trust of Immigrants

The article examines the extent to which ethnically mixed schools generate trust between ethnic Danes and immigrants. It is based on an experimental research design. Ethnic Danes in homogeneous "white" schools have less trust in "non-white" persons, while this is not the case in ethnically mixed schools. The results support the contact-thesis and contradict the conflict-thesis of trust in immigrants. This effect cannot be explained by stronger inter-ethnic friendships or experience with non-Danish teachers. The article argues that the most plausible explanation of these results is that the pupils in the mixed schools simply do not apply skin color in constructing in- and out-groups. The analysis also shows that the negative effect of skin color is weaker among pupils with a general disposition to trust.

Key words: Contact thesis, conflict thesis, mixed schools, trust, experimental design.

The Danish MINK (Mathematics and Inclusion) project explored inclusive mathematics teaching in regular classes in ordinary public schools, with a focus on teacher professional development and classroom experiments as the main elements. The project started as a reaction to the challenges for practice arising from a political reform. The MINK project was a design study with genuine collaboration between teacher educators and upper primary school teachers. Participating teachers had opportunities to influence all phases of the project, including which themes to explore in depth. The article is a result of a follow-up elaboration, with specific research questions, which goes beyond the goals and questions inMINK. The article presents which themes emerged during the project as most relevant to explore when focusing on inclusive mathematics teaching and insights about the emergent themes. In "Discussion," we relate insights from the project to the general need for professionals in mathematics education to engage in discussions on inclusion, and we sketch a number of anticipated conclusions about strategies and further needs for teacher education and teacher-in-service education. ; The Danish MINK project explored inclusive mathematics teaching in regular classes in ordinary public schools, with a focus on teacher professional development and classroom experiments as the main elements. The project started as a reaction to the challenges for practice arising from a political reform. The MINK project was a design study with genuine collaboration between teacher educators and upper primary school teachers. Participating teachers had opportunities to influence all phases of the project, including which themes to explore in depth. The article is a result of a follow-up elaboration, with specific research questions, which goes beyond the goals and questions in MINK. The article presents which themes emerged during the project as most relevant to explore when focusing on inclusive mathematics teaching; and insights about the ...

I denne artikel komplementerer vi tidligere forskning og undersøger, hvordan folkeskoleelver i 8. og 9. klasser opfatter de nationale test, samt hvordan opfattelsen hænger sammen med faglighed, (mis)trivsel og køn. Undersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterviews gennemført i 2019 med elever i Aalborg Kommunie. Vi finder, at store elevgrupper har en overvejemde negativ opfattelse af de nationale test, og at elevernes humør påvirkes negativt før og efter en test. Samtidig finder vi signifikante sammenhænge mellem en mere negativ opfattelse af de national test og henholdsvis en svagere faglighed, større mistrivsel og køn (piger i forhold til drenge). Sammenhængene indikerer, at det tilsyneladende er hos elevgrupper, hvor behovet for faglig understøtteæse er størst, at holdningen til de nationale test er mest negativ. Samlet set påpeger vi relevansen af at inddrage bredere perspektiver på effekterne af de nationale test, sætter spørgs,ålstegn ved værdien af de nationale test som læringsredskab og underbygger behovet for yderligere undersøgelser af, hvordan de nationale test påvirker eleverne - personligt, socialt, såvel som fagligt.