Suchergebnisse

I den danske kulturdebat har feltet "livsstil" næsten udelukkende været anvendt i forbindelse med ungdomskulturforskningen, der har ladet sig inspirere af Birminghamskolens arbejder. Det er i høj grad den franske kultursociolog Pierre Bourdieu´s fortjeneste, at spørgsmålet om livsstile og de dertil knyttede forestillinger om god og dårlig smag nu relateres til samfundsstrukturen i bred forstand. Det sker på en måde der provokerende bryder med vores vane- forestillinger om den kulturelle smag som noget absolut og næsten naturgivet. Bourdieu retter bl.a. et frontalt angreb på den i sit væsen politiske æstetik, der får selv venstreintellektuelle til at bidrage til et elitært kultursyn, i stedet for at arbejde for et ægte kulturelt demokrati, der respekterer befolkningens smag og kulturelle behov. Efter en intro- duktion til Bourdieu´s teori viser Michael Skovmand, Hvordan den kan anvendes i analysen af konkrete medieprodukter. "Hvordan kan folk finde på at kalde deres søn Brian? Er de slet ikke klar over, hvordan det placerer både ham og dem?" En universitetskollega. "Smag er afsmag". P. Bourdieu.

TV2 har fra starten positioneret sig som en modtagerorienteret kanal. I modsætning til DR-TV, hvor afsenderens hensigter (opdragelse, oplysning, demokratisk debat) har været styrende for programpolitik- ken. Når afsenderhensigten bliver det overordnede i kommunikations- processen, kaldes det af mange bedreviden, formynderi eller skole- lærer TV. Den historiske forankring for sådanne programopfattelser har været diskuteret af Ib Bondebjerg i MedieKultur nr.14 og af Henrik Dahl i nr. 15. I konkurrencen med TV2 er DR-TV på vej væk fra sine rødder i bor- gerlige dannelsesidealer, forestillingen som enhedskulturen og oplys- ningstraditionen. For at give et lidt bredere perspektiv på konsekven- serne af den modtagerorientering, som også har præget diskussionen om receptionsforskningen i Danmark (se MedieKultur nr.7), bringer vi her en oversættelse af John Fiskes artikel fra "Critical Studies in Mass Communication", vol. 5: 246-251, 1988. For Fiske er modtageren det afgørende element, når en tekst skal tillægges betydning. Hermed sæt- ter han en ny ramme for diskussionen af hvad det er, der gør en tekst betydningsfuld, dvs. hvad der giver den kvalitet. John Fiske er en kontroversiel person i international medieforskning. Efter klassikeren "Reading Television" (1978), har han placeret sig, eller er blevet placeret som medieforskningens "enfant terrible", den totale populismes bannerfører, der ser sund folkelig modstand, hvor andre ser ideologisk hjernevask. Hans seneste udgivelser om popu- lærkultur, "Reading the Popular" og "Understanding Popular Culture" er blevet kaldt den største trussel i nyere tid mod et politisk forpligtet "cultural studies" (Martin Barkers anmeldelse i "Magazine of Culture Studies" nr.1, 1990). Artiklen er oversat af Mette Davidsen Nielsen.