Suchergebnisse

In this article, it is argued how chronologization implicates cultural connotations about age and the lifespan, from the time of pre-industrialization until today.Pre-industrialization is here entitled pre-chronologization, indicating that perceptions of time were cyclic, and that people of all ages were supposed to participate in working and providing food. Generational age was an important characteristic for human life and for a person's place in the structures of power and wealth, but chronological age was hardly known.Due to industrialization, working life and human life were set in timely order, and citizenship rights in the modern welfare state were connected to chronological age - in all ages. This also meant a creation of certain age-based types of paternalism. Especially old age is characterized by the terms biomedicalization and gerontologization. In the postchronological culture, life and work is more in a flux. People live longer and are healthier than before. Aging is observed to be a phenomenon of diversity, and hence chronological age is not a convenient factor for grouping or characterizing people. But cultural considerations, as well as society and its rules seem to be lagging behind. Especially in the political discourse, where the global, growing amount of old people are entitled "age-quake", and "the aging society" implicating expectations of being an economic burden for societies.

I humanitær diskurs og praksis må en flygtning være et uskyldigt og hjælpeløst offer for at kunne retfærdiggøre hjælpeindsatsen. Sådanne forestillinger er stærkt kønnede og kommer til udtryk i daglige praksisser i flygtningelejre. Men hvad gør man, når flygtningene ikke vil opføre sig som ofre?

Mens Saids Orientalism selv er en kritisk meta-studie af "vestlige forestillinger om Orienten", har denne artikel til formål at problematisere og nuancere en fremherskende forestilling vedrørende dette værks indflydelse på studiet af Mellemøsten, nemlig at det skulle være svært at overdrive indflydelsen fra Orientalism på Mellemøststudierne (MØS), som nærmest skulle være blevet transformeret af den said'ianske Orientalism-kritik. Artiklens overordnede argument om Edward W. Said og Orientalism's ikke helt så store indflydelse på studiet af Mellemøsten udvikles i tre skridt, hvor det første har til formål at vise, hvordan det snarere er uden for studiet af Mellemøsten, at Saids indflydelse har været størst. Et af de akademiske felter, hvor Said nærmest har været ignoreret, er derimod orientalistikken, som ellers tildeles størstedelen af bogens opmærksomhed. Hvad MØS angår, er det ganske vist muligt at spore en påvirkning fra Orientalism. Den er imidlertid ikke blot mindre end ofte hævdet, men varierer også betragteligt i både karakter og omfang. Det andet skridt har derfor til formål at identificere karakteren af den said'ianske indflydelse, der viser sig at være ganske kompleks og tvetydig. Det kan således være relevant at sondre mellem indflydelsen fra den said'ianske kritik af MØS og fra kritikken af de said-ianske MØS. Endvidere varierer omfanget af denne indflydelse inden for forskellige dele af MØS. Det tredje skridt består derfor af en sammenligning af den said'ianske påvirkning blandt mellemøstforskere med forskellig disciplinær baggrund og inden for forskellige kultur-institutionelle kontekster.

ENGELSK ABSTRACT:
Morten Valbjørn: Conceptions about Edward Said and Orientalism's (Less) Profound Impact on the Study of the Middle East

While Edward Said's Orientalism is a study of "Western conceptions of the Orient", the purpose of this article is to question one of the prevalent conceptions concerning Said's influence on the study of the Middle East. This article examines the claim that it is hard to exaggerate the impact from Said on the field of Middle East Studies (MES), which is supposed to have been almost transformed by his Orientalism critique. The article concludes that this claim is much of an exaggeration itself. The impact of Orientalism appears more profound in academic fields which are not particularly concerned with the Middle East, and its influence within the study of the Middle East appears rather ambiguous. Thus, it is necessary not only to make a distinction between the impact of the Said'ian critique of MES and of the critique of the Said'ian MES, but also to distinguish between the uneven influence of Said among Middle East scholars with different disciplinary training and from different cultural-institutional contexts.

Key words: Edward Said, Orientalism, Middle East, Middle East Studies, sociology of knowledge, European vs. American academia.

Hvilke holdninger til at blive ældre og til at blive gammel er repræsenteret i en dansk sammenhæng? Hvilke forventninger og ønsker eksisterer til »det gode liv« som gammel? Og hvad siger disse forestillinger om »det gode liv« som gammel om forestillinger om livet lige før døden og om selve døden? Baseret på etnografisk materiale fra en dansk sammenhæng præsenterer artiklen konklusioner om en ideal forestilling om "et godt liv« som gammel. Til denne ideal forestilling hører værdierne aktivitet, uafhængighed, autonomi, værdighed, familiesamvær og frihed. Med inspiration fra et livsløbsperspektiv argumenteres der for, at alderdommen ikke kan ses løsrevet fra vores tidligere liv. I stedet afspejler den det levede liv og de sociale og kulturelle forhold som vi har været en del af. Når vi taler om »det gode liv« i alderdommen, kan det udledes, at forestillinger om døden også er rodfæstet i den enkeltes livsløb.

E n forestilling er en idé, et mentalt billede, som vi konstruerer på baggrund af indtryk og referencer. Det er ofte en opfattelse, der har groet sig fast i vores bevidsthed som følge af vedvarende påvirkninger eller gentagelser. I dette åbne nummer af Kvinder, Køn & Forskning præsenterer vi en række artikler, der spænder bredt i både indhold og tilgange. Der er ikke tilstræbt nogen emnemæssig sammenhæng mellem dem, og alligevel berører de alle, hver på sin måde, idéen om forestillinger . Det er forestillinger om ligestilling, om seksualitet og om kønsroller. Om relationer, identitet og modsætninger.

Hvordan påvirker kulturelle forestillinger om abjekte og handikappede kroppe vores opfattelser af køn, og hvorfor har så mange humanistiske teorier om krop og køn overset den handikappede krops perspektiv?

Urealistiske forestillinger om 'nationalitet' og 'demokrati' i moderne vestlig forstand blokerer for at opretholde tibetansk kulturs vitalitet og for dens mulighed for – på egne præmisser – at forny sig i takt med den kinesiske folkerepublik.

Mennesker som har mistet nærtstående, eller som står i fare for at miste deres liv på grund af sygdom, har ofte en mangfoldighed af forestillinger om livets forhold til døden. Det fænomen at der er flere variationer af liv i døden, er omdrejningspunktet for denne artikel. Som henholdsvis antropolog og teolog [i] er vi særligt optagede af hvordan mennesker erfarer og formulerer flere former for transcendens, dvs. overskridende forhold mellem 'denne verden' og 'den anden verden', i et samfund præget af især kristen kosmologi, vestlig videnskab, men også en hel række andre kosmologier. Forestillinger om liv i og efter døden vil vi se som udtryk for erfaringer af menneskelig forbundethed og adskillelse i forhold til medmennesker og verden og ad den vej forsøge at eksplicitere den polydoksi, dvs. de mangeartede former for tro, som kommer til udtryk.