Suchergebnisse

Artiklen sammenligner Habermas' rekonstruktion af oplysningstidens statsteori med den portugisiske retssociolog Boaventura Santos' pluralistiske retsopfattelse, der både karakteriseres som postmoderne og præmoderne. På den baggrund udkaster Dalberg-Larsen den provokerende tese, at den moderne ret, som Habermas analyserer, er en kort parentes i den historiske udvikling. Den aktuelle tilbagevenden til en pluralistisk retstilstand, der minder om middelalderens, behøver imidlertid ikke at være et tilbageskridt, der underminerer retssikkerheden og øger vilkårligheden. Pluralismen sætter en dagsorden, der kræver øget kommunikation mellem forskellige retsordener, hvor indpodningen af et demokratisk element i alle retsordener med men¬neskerettighederne som fælles referenceramme kan sættes som betingelse for, at de enkelte retsordener ikke udelukkes fra kommunikation med andre.

The focus of this article is an educational encounter during a social science project at a junior high school in Norway. The topic of the school project was the Norwegian Constitution of 1814. In this Constitution, many of the ideas of the French and American revolutions had been adopted, e.g. popular sovereignty and the separation of power. Nevertheless, the Constitution also reflected intolerant ideas, especially with regards to the so-called Jews-paragraph, whereby Protestantism was proclaimed, and Jews were excluded from the Norwegian state. In the educational encounter analyzed in this article, I argue that the notion of an exceptional Norwegian democracy affects the narrative constructed about the Norwegian Constitution. This notion serves to exclude the Jews-paragraph from the narrative. The postcolonial concept of Nordic exceptionalism constitutes an important theoretical framework for the analyses of the educational encounter. In the contemporary Norwegian society, immigration regulation by laws again has relevance. This article, therefore, discusses the critical classroom conversations thematizing the Jews-paragraph could have led to, by pointing at different historical and present-day topics of relevance. The discussion implicates the importance of recognizing the role and impact state-led control, violations and exclusion of minorities have in Norwegian history. Not recognizing these aspects of history can lead to the production and reproduction of idealized and exceptional national narratives.

In this article, it is argued how chronologization implicates cultural connotations about age and the lifespan, from the time of pre-industrialization until today.Pre-industrialization is here entitled pre-chronologization, indicating that perceptions of time were cyclic, and that people of all ages were supposed to participate in working and providing food. Generational age was an important characteristic for human life and for a person's place in the structures of power and wealth, but chronological age was hardly known.Due to industrialization, working life and human life were set in timely order, and citizenship rights in the modern welfare state were connected to chronological age - in all ages. This also meant a creation of certain age-based types of paternalism. Especially old age is characterized by the terms biomedicalization and gerontologization. In the postchronological culture, life and work is more in a flux. People live longer and are healthier than before. Aging is observed to be a phenomenon of diversity, and hence chronological age is not a convenient factor for grouping or characterizing people. But cultural considerations, as well as society and its rules seem to be lagging behind. Especially in the political discourse, where the global, growing amount of old people are entitled "age-quake", and "the aging society" implicating expectations of being an economic burden for societies.

"Who am I now, who am I here?" er en multi-perspektivisk forestillingsanalyse af den dansk-østrigsk-svenske scenekunstgruppe SIGNAs Salò. Forestillingen var en publikumsinvolverende adaptering af Pier Paolo Pasolinis famøse film fra 1975 og vakte stor opsigt og debat i medierne, da den blev opført i København 2010. Analysen kombinerer publikumsundersøgelse med fænomenologiske og systemteoretiske optikker for at indfange forestillingens interaktivitet med publikum. Endvidere indsættes analysen i en etisk ramme, der diskuterer dramaturgiens løsning af publikumsinddragelsen i forhold til en politisk agenda. Antologien Spaces of Identity in the Performing Sphere er redigeret af professor i teatervidenskab Sibila Petlevski og Goran Pavlic ved Zagrebs Universitet og er første skridt i en syntetisering af teori for analyse af identitetsdannelse, såkaldet "ny teatrologi". ; Discursive Identity in the Performing Arts: Bodies, Personas, Intersubjects

I den danske kulturdebat har feltet "livsstil" næsten udelukkende været anvendt i forbindelse med ungdomskulturforskningen, der har ladet sig inspirere af Birminghamskolens arbejder. Det er i høj grad den franske kultursociolog Pierre Bourdieu´s fortjeneste, at spørgsmålet om livsstile og de dertil knyttede forestillinger om god og dårlig smag nu relateres til samfundsstrukturen i bred forstand. Det sker på en måde der provokerende bryder med vores vane- forestillinger om den kulturelle smag som noget absolut og næsten naturgivet. Bourdieu retter bl.a. et frontalt angreb på den i sit væsen politiske æstetik, der får selv venstreintellektuelle til at bidrage til et elitært kultursyn, i stedet for at arbejde for et ægte kulturelt demokrati, der respekterer befolkningens smag og kulturelle behov. Efter en intro- duktion til Bourdieu´s teori viser Michael Skovmand, Hvordan den kan anvendes i analysen af konkrete medieprodukter. "Hvordan kan folk finde på at kalde deres søn Brian? Er de slet ikke klar over, hvordan det placerer både ham og dem?" En universitetskollega. "Smag er afsmag". P. Bourdieu.

Denne artikel beskæftiger sig med tilegnelsen og fortolkningen af menneskerettighederne inden for forskellige politiske diskurser (liberalisme, socialisme og republikanisme), og disse fortolkningers særlige relevans for deres forskellige normative forestillinger om demokrati. Der argumenteres for, at republikanismen i Luc Ferry og Alain Renaut aftapning kan danne en mulig forsoning og middelvej mellem liberalisme og socialisme.

Afhandlingen undersøger massemedierede kontroverser om bioteknologi som politiske uenigheder ved at analysere argumenters konstruktion af problemer og løsninger. Det hævdes at ethvert argument i kontroverserne altid implicit artiku-lerer en eller anden bestemt forestilling om den sociale (og naturlige) orden og om, hvordan denne orden opretholdes eller kritiseres. En sådan forestilling er afgørende for at argumentet kan fungere som argument, dvs. som en menings-fuld sammenkædning af et problem og en mulig problemløsning. Kontroverser-ne om bioteknologi handler derfor ikke kun om teknologi og forskning, men er grundlæggende uenigheder om, hvilken rolle forskningen skal spille i samfun-det, og om social organisering i al almindelighed. En analyse af mønstre i disse argumenter kan derfor belyse de diskursive mulighedsbetingelser for regulering af bioteknologi i Danmark. Afhandlingens teoretiske grundlag er en relationel ontologi formuleret på bag-grund af den franske filosof og videnssociolog Bruno Latour, der giver anled-ning til at formulere en forståelse af offentlig meningsdannelse som en konstant produktion af italesættelse i netværk. For at kunne analysere denne strøm af ita-lesættelse inddrager afhandlingen den britisk-amerikanske antropolog Mary Douglas' kulturteori som et analysestrategisk redskab. Det empiriske materiale udgøres af dagbladsartikler fra Politiken, Jyllandsposten, Information og Ekstra Bladet. På baggrund af en række søgeord er der udvalgt 1575 artikler i perioden 1. august 1997 – 31. december 2001, der omhandler sundhedsrelateret biotekno-logi. En foreløbig indholdsanalyse af disse artikler er dokumenteret i et bilag til afhandlingen.

Med baggrund i de seneste års krigs- og terrorhandlinger – Afghanistan, Irak, den 11. september – reflekterer forfatteren over forholdet mellem krig, tilskuer, medier og forestillinger om virkeligheden. Forholdet mellem medier og virkelighed tenderer ifølge forfatteren mod at smelte sammen i en gennemmedieret kultur, hvor fremstillingsformer fra for eksempel film kan anvendes til at formidle faktiske begivenheder. Forfatterens blik på mediekulturen tager afsæt i flere aktuelle udgivelser fra postmodernis- mens centrale filosoffer, blandt andet Jean Baudrillard og Paul Virilio. Denne artikel er dermed samtidig en introduktion til deres refleksioner over terrorhandlingerne den 11. september og deres betydning i det moderne samfund.

Hvis man vil undersøge, hvilken betydning transporten har for hverdagslivet, kan man gøredet på flere niveauer. Dels kan man undersøge, hvordan transportsystemet indgår i ogstrukturerer samfundet, hvordan det lægger beslag på et stadig større areal rent geografisk,hvordan det påvirker udbygningen af byerne, både hvad angår boligerområder, placering afindustrier, indkøbs- og andre servicecentre, hvordan det påvirker landdistrikternes udvikling,hvilken transportpolitik der lægges op til og rent faktisk gennemføres, hvordaninteresseorganisationer gør deres indflydelse gældende etc. etc. Denne indflydelse somtransporten har på samfundets strukturering vil være interessant at få belyst og diskuteret,hvis man vil forstå den ramme transporten udgør omkring folks hverdagsliv, og erselvfølgelig også vigtig at medtage, hvis man for alvor skal gøre sig forestillinger om atændre udviklingen.

Den seneste stigning i beregningsbaserede metoder inden for samfundsvidenskab har åbnet nye muligheder for at udforske kvalitative spørgsmål gennem analyse af store mængder tekst. Denne artikel anvender et blandet metode design, der inkorporerer maskinaflæsning, netværksanalyse, semantisk analyse og kvalitativ analyse af 414 højt citerede publikationer om obesogene miljøer mellem 2001 og 2015. Metoden producerer et udførligt netværkskort med fem forskellige forestillinger om miljø, hvoraf alle for tiden er aktive inden for fedmeforskning. De fem forestillinger er institutionelle, byggede, mad, familie og kropsmiljøer. Netværkskortet foreslås som et navigationsværktøj både for politiske aktører, der ønsker at koordinere indsatsen mellem en række interessenter og for forskere, der ønsker at forstå deres egne forsknings- og forskningsplaner i lyset af forskellige positioner på området. Den afsluttende del af artiklen undersøger, hvordan netværkskortet også kan indlede et bredere sæt refleksioner om konfiguration, differentiering og sammenhæng indenfor feltet fedmeforskning. ; The recent rise of computation‐based methods in social science has opened new opportunities for exploring qualitative questions through analysis of large amounts of text. This article uses a mixed‐methods design that incorporates machine reading, network analysis, semantic analysis, and qualitative analysis of 414 highly cited publications on obesogenic environments between 2001 and 2015. The method produces an elaborate network map exhibiting five distinct notions of environment, all of which are currently active in the field of obesity research. The five notions are institutional, built, food, family, and bodily environments. The network map is proposed as a navigational tool both for policy actors who wish to coordinate efforts between a variety of stakeholders and for researchers who wish to understand their own research and research plans in light of different positions in the field. The final part of the article explores how the network ...

I dette essay tager Richard Collins kritisk fat omkring en ef det europæ- iske samarbejdes nælder: kulturen. I de sidste 10-15 år har integrations- bestræbelserne i EU været præget af en nationalistisk forestilling om snæver sammenhæng mellem kultur og politik: For at skabe et politisk- økonomisk samarbejde i Europa må der derfor udvikles en fælles euro- pæisk kultur, siger fortalerne. Ikke mindst på baggrund af erfaringer med pan-europæiske medieprojekter påpeger Richard Collins, at europæernes kultur og mediebrug er mere forskellige end de integrationsivrige bryder sig om. I stedet peger han på en række andre teoretiske bidrag fra bl.a. Habermas og funktionalismen, der i stedet understreger, at europæisk samarbejde kan ske på tværs af kulturforskelle.

Venskabsbegrebet hos Hannah Arendt står centralt i denne artikel, hvor udgangspunktet er flertydigheden i Arendts brug af begreberne. Denne flertydighed forklares med den egenskab ved tænkningen, at den sprænger ethvert singulært betydningsindhold. Tænkningen har en dual modus, der afspejler venskabets struktur, som det kendes fra de sokratiske dialoger. Tænkningen afspejler dermed også et opgør med det singulæres tankeløshed, som det for eksempel kom til udtryk i den franske revolutions forestilling om det politiske legemes enhed. Selvom venskabet ligesom kærligheden er trukket tilbage fra offentligheden, argumenteres der for, at der er en overgang fra venskabets dualitet til det politiskes pluralitet via dømmekraften som menneskets mest politiske evne. Arendts skrifter peger således i retning af en politisk hermeneutik, for så vidt hermeneutikken ligesom venskabet altid holder den mulighed åben, at den anden kunne have ret.

N?rv?rende paper skal unders?ge den flertydige forhandling af relationen mellem politik og litteratur i Lars Frosts romantrilogi ?Smukke biler efter krigen?(2004), ?Ubevidst r?dgang?(2008) og ?Sk?nvirke?(2011). I de tre romaner kan vi iagttage en overfladisk bev?gelse fra det overvejende privatlivsorienterede perspektiv hen mod det eksplicit samfundskritiske og dystopiske blik. I retrospekt tegner der sig imidlertid et m?nster af systematisk civilisationskritik med specifik brod rettet mod det danske velf?rdssamfund i perioden 1970 til 2011. Frosts prosa er dog genneml?bet af ironi, lige som plotforl?bene ikke afgiver mulighed for nogle entydige eller reduktivt politiske afl?sninger. Dertil kommer, at fort?llerpositionerne i de tre romaner ofte artikulerer en kynisk antropologi, der synes at undergrave tiltroen til effekten af en litter?rt udformet iv?rks?ttelse af kritik af velf?rdssamfundet. Udfordringen bliver da dels at kortl?gge den gradvise gang frem mod apokalypsen i ?Sk?nvirke?, der tilsyneladende underminerer h?bet om forandring og selve grunden under samfundskritik, og dels dern?st at unders?ge implikationerne af de flertydige og selvbevidste m?der hvorp? forholdet mellem litteratur og politik bliver genstand for forhandling i Lars Frosts romantrilogi. Fokus og efterf?lgende perspektiv vil da v?re p? at afd?kke et muligt litter?rt begreb om kritik, der ikke g?r litteraturen til blot og bart instrument for et rent politisk ?rinde, men som p? den anden side fastholder litteraturens evne til kritisk engagement med en social og politisk omverden. I sidstn?vnte sammenh?ng vil der blive tale om at inddrage Bourriauds forestilling om mikro-utopien, og Adornos omtale (i ?Negative Dialektik?) af et ?presque rien?, en minimal v?ge der holdes ?ben i den forvaltede verden, med henblik p? at konfrontere Frosts tilsyneladende rent apokalyptiske og pessimistiske romantrilogi med henholdsvis Bourriauds og Adornos forestillinger om utopien. Dette sidste vil ske med sigte p? at afd?kke af et s?vel kritisk som mikro-utopisk element i Frosts prosa.

Rapporten dokumenter at dereguleringen av den norske og finske økonomien først og fremst handlet om politikk og politiske prosesser, og i liten grad begrunnet i økonomisk teori. Heller ikke neoliberal filosofi slik vi kjenner den fra USA og Storbritannia spilte noen stor rolle i de to landene. Isteden handlet det om forestillingen om, og fremveksten av, en ny type velferdsstat med behov for en moralsk legitimering av autonomi. ; The report documents that the deregulation of the Norwegian and Finnish economy primarily was about politics and political processes, and to a much lesser extent about justifications rooted in economic theory. Nor neoliberal philosophy as we know it from the US and Britain played a major role in the two countries. Instead, it was about the notion, and the emergence of, a new kind of welfare state in need of a moral legitimization of autonomy.

I denne oppgaven belyses synet på homofile i det spanske samfunnet gjennom historien i et leksikografisk perspektiv. Med ulike spanske ordbøker som analyseverktøy, studerer jeg alle definisjonene jeg har funnet dokumentert, fra 1500-tallet og opp til i dag av sju ulike ord som blir brukt for å omtale homofile i Spania. Av de forskjellige typene konnotasjoner knyttet til hvert av ordene i ulike tidsepoker, for det meste negative men også noen mer nøytrale, har jeg avledet en rekke stereotype forestillinger om homofile som det blir gjort rede for. Deretter i lys av beskrivelsene som blir gitt av homofiles kår i Spania i et historisk perspektiv i teoridelen, undersøkes det om definisjonene av ordene i analysen har endret seg i takt med viktige sosiale og politiske endringer i samfunnet. I den sammenheng diskuteres også ordbokforfatterenes etiske ansvar for å nøytralisere støtende innhold i definisjonene som bidrar til å holde liv i negative stereotypier.