Suchergebnisse

Efteråret 2005 blev varmt i Frankrig. I ghettofor- stæderne til Paris og de store provinsbyer gjorde unge anden-og tredjegenerationsindvandrere oprør. De er desperate og føler sig lukket ude af det franske samfund.

Erling Bjøl om Frankrigs nyvalgte præsident François Hollande.

Connie Pedersen fortæller om François Hollandes udfordringer, som ikke ændrer sig fra præsident til præsident - nemlig indenrigsproblemer der består i arbejdsløshed og kriminalitet.

Jørn Boisen analyserer i en stor artikel baggrunden for de politiske begivenheder, der udspiller sig i Frankrig – fra den manglende opbakning til præsident Emmanuel Macrons politik til 'de gule veste'.

Intet resumé

Ulla Holm skriver om Frankrigs manglende exitstrategi i Mali.

Da eksperimenterne med videotex, eller teledata som teleselskaberne kalder det, blev påbegyndt i Danmark i 1982, var forventningerne til informations- udbud og brugerefterspørgsel store. Forventningerne blev imidlertid ikke indfriet, og selvom systemet er blevet relanceret, lever det danske teledata fortsat en skyggetilværelse med omkring 2400 brugere. I modsætning hertil er det i Frankrig lykkedes at udvikle et videotex-koncept, der er blevet en succes. I denne artikel analyserer Mads Christoffersen videotex-udviklingen i henholdsvis Danmark og Frankrig og belyser årsagerne til den forskellige udvikling. Endelig skitserer han et seks punkts program for en dansk tele- matik-politik, der kan gøre videotex til et slagkraftigt medium i Danmark.

Frankrig skal vælge ny præsident til foråret. To kandidater skiller sig ud som de mest populære – den borgerlige indenrigsminister Nicolas Sarkozy og den kvindelige socialist Ségolène Royal. Deres liv og karrierer har mange lighedspunkter.

Den 16. maj 2007 blev den tidligere indenrigsminister, gaullisten Nicolas Sarkozy indsat i præsidentembedet.

Som konsekvens af Putins krig i Ukraine er europæisk sikkerhed i forandring. Denne artikel analyserer, hvordan europæiske ledere fortolker Ukrainekrisen som historisk vendepunkt, og hvilken betydning det får for fremtidens Europa. Især de europæiske stormagter er centrale i forhold til disse forandringer, og derfor analyserer artiklen Ukrainekrisens sikkerhedspolitiske betydning for Europas mest magtfulde lande: Storbritannien, Frankrig og Tyskland. Artiklen viser gennem sin analyse, at alle tre lande har reageret på måder, som ansporer til en ændring i europæisk sikkerhedspolitik, så den fremstår mere uafhængig og styrket. Det vil konkret sige et Europa, som mindsker sin afhængighed af omverdenen ved at øge sin egen kapacitet til at handle. Dette kan have konsekvenser for nogle af grundpillerne i den eksisterende europæiske sikkerhedsorden, ikke mindst troen på at sikkerhed opnås gennem gensidig afhængighed og samhandel med lande uden for Europa.