Semiotik og retorik
Retorikken har i de senere år været genstand for en fornyet interesse, ikke mindst som sprogligt redskabsfag til forbedring og effektivisering af f.eks. politisk og kommerciel kommunikation. I denne artikel argumenterer Søren Kjørup for, at retorikken også har en mere grundlæggende analytisk og videnskabsteoretisk relevans. Roland Barthes forsøgte i 1960´erne at introducere retoriske aspekter i semiotikken, men da semiotikkens erken- delsesinteresse og epistemologi er en grundlæggende anden end retorik- kens, lykkedes denne integration ikke. I artiklen introduceres retorikkens samlede lærebygning, og der argumenteres for, at retorikkens videnska- belige grundsyn er en parallel til den amerikanske pragmatiske filosofi. Set i dette lys kan retorikken birage til udvikling af en mere konstruktiv videnskabsfilosofi, der gør sig fri af tidligere dikotomier mellem objektivitet og subjektivitet, absolut sandhed og den rene relativisme.