Search results

How are school meals organized in the Scandinavian countries? And in what ways can new pedagogical practice lead to better school meal programs for students and a better understanding of the importance, for health and sustainable development, of the food offered through schools? Learning Through Food and Meals in Primary School takes a look at school meal programs in Denmark, Sweden and Norway with the objective of providing educators and teacher-education students an understanding of school meals from public health and nutritional perspectives, as well as a sense of the potential for teaching through school meals.

The book is written in Danish, Swedish and Norwegian, and is structured in three parts, presenting new research from each of the three countries. Thematically, the chapters range from studies of different school meal initiatives to analyses of the social, democratic, and pedagogical significance of school meals.

Through the different contributions, the book presents both experiences of how teaching through food can be done in a practical sense and an argument for its importance in an overall pedagogical and didactic perspective.

The book will be relevant for anyone who is interested in food and meals served in primary schools, such as teachers, researchers, politicians and school administrators.

The authors include researchers, educators and primary school administrators. Learning Through Food and Meals in Primary School has been edited by Dorte Ruge (UCL University College, Denmark), Frøydis Nordgård Vik (University of Agder, Norway), and Johanna Björklund and Sara Frödén (Örebro University, Sweden). The anthology has been made possible with the support of Nordplus Horisontal, project LEARNFOOD. The illustrations on the cover of the book are by Elisabeth Werngren (Sweden) and Marie Madsen (Denmark). - Hvordan er skolemåltiderne organiseret i de skandinaviske lande? Og på hvilken måde kan ny pædagogisk praksis give eleverne et bedre skolemadstilbud og en bedre forståelse af skolemadens betydning for sundhed og bæredygtig udvikling? Læring gennem mad og måltider i grundskolen præsenterer viden om skolemad fra Danmark, Sverige og Norge. Formålet med antologien er at give pædagoger, lærere og studerende indenfor læreruddannelse, folkesundhed og ernæring viden om skolemad, og om hvad læring gennem måltider kan være. Bogen er skrevet på dansk, svensk og norsk. Den er inddelt i tre dele, som præsenterer ny forskning fra hvert enkelt land. Tematisk spænder indholdet fra studier af forskellige skolemadsordninger til forskning i skolemåltidernes sociale, demokratiske og pædagogiske betydning. Gennem de forskellige bidrag præsenterer bogen både erfaringer med, hvordan læring gennem skolemåltider kan foregå i praksis, og en begrundelse for, hvorfor dette er vigtigt i et helhedsorienteret pædagogisk og didaktisk perspektiv. Bogen er relevant for alle, som er optaget af mad og skolemåltider i grundskolen, herunder lærere, forskere, politikere, skoleledere og rektorer. Forfatterne omfatter både forskere og lærere, pædagoger og skoleledere i grundskolen. Læring gennem mad og måltider i grundskolen er redigeret af Dorte Ruge (UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Danmark), Frøydis Nordgård Vik (Universitetet i Agder, Norge) samt Johanna Björklund og Sara Frödén (Örebro Universitet, Sverige). Antologien er støttet af Nordplus Horisontal, projekt LEARNFOOD. Illustrationer på omslag er udarbejdet af Elisabeth Werngren (Sverige) og Marie Madsen (Danmark).

I 1990'erne indtog nyliberalismen dansk politik. Det medførte omfattende privatiseringer og markante ændringer i arbejdsmarkedspolitikken. Læs bl.a. om periodens forskellige udviklingsretninger og om de konsekvenser den førte politik fik. For læsere med interesse for politik og historie, herunder også fagfolk og studerende.

I historien om bondelandet Danmark handler næsten alt om mænd, deres gerninger og deres rettigheder. Kvinderne møder vi kun sjældent, og pigerne stort set aldrig i beretninger om livet på landet i gamle dage. Men læser vi kilderne på den rigtige måde, er der masser at finde om dem - og i denne bog er det deres historie, det handler om. Pigerne var ikke bundet af stavnsbåndet, men til gengæld satte deres køn skrappe rammer. Bundet af kønnet fortæller om livet som pige på landet i 1700-tallets Danmark. Man kan læse om opdragelse, skolegang og tjenesteforhold, om arbejde og fritid og om klædedragt, kirkeliv og sexliv - også når det "gik galt". I bogen kommer vi hele landet rundt, og vi møder både malkepiger, mejersker, fiskerpiger, ammer og mange flere.

I modsætning til en række andre lande, hvor integrationsprocessen er baseret på en frivillig indsats, har man i Danmark valgt at lade lovgivningen regulere denne del af udlændingeretten. I 1998 trådte integrationsloven i kraft, men siden da er integrationsretlige tiltag vokset støt ? både i forhold til antal og ressortområder. ?Integrationsret? søger at afdække dette komplekse retsområde, som inddrager forskellige retlige aktører ? statslige såvel som ikke-statslige. Bogens formål er at beskrive integrationsprocessen fra start til mål: fra det tidspunkt en udlænding er omfattet af lovgivningen, start af et integrationsforløb til integrationsprogrammet afsluttes eller udlændingen repatrieres. Der foretages en gennemgang af reguleringen af udlændinges ophold i relation til integrationsarbejdet og dansk lovgivning på området, med fokus både på reguleringen af den enkelte flygtning, familiesammenførtes- eller indvandrers ophold og på den juridiske regulering af myndighedsansvaret. Bogen udgør en fyldestgørende indføring og perspektivering af integrationsretten, dens indhold, processer og retssubjekter samt omtale af myndigheder og private aktører, der er involverede i integrationsarbejdet. Bogen er den første kommenterede og samlede beskrivelse af det nye retsområde integrationsret

Abstract: Nationaløkonomen Johann Plenge, juristen Carl August Emge, cembalisten Eta Harich-Schneider, teologen Paul Tillich og den politiske eksistensfilosof Hannah Arendt er hovedpersoner i denne fortælling om kendte og glemte tyske tænkere. De to første er gået helt i glemmebogen, skønt de var centrale skikkelser i førkrigstidens Tyskland. Hvorfor blev de mon glemt? Plenge var socialist; Emge nationalsocialist. Eta Harich-Schneider rejste til Japan og blev kendt der. Hannah Arendt flygtede til USA og blev en markant politisk tænker, hvor også Tillich udviklede sin kristne socialisme. Plenge og Emge blev tilbage i Tyskland. Udenom disse hovedpersoner fortælles vidt og bredt om mellemkrigstidens intellektuelle miljø i Tyskland og en række velkendte bipersoner: Max Scheler, Max Weber, Ernst Troeltsch, Carl Schmitt, Werner Sombart, Martin Heidegger, Walter Benjamin, Adolf Hitler, Ernst Kantorowicz, Gustav Radbruch og mange andre.