Open Access BASE1999

Borgerinddragelse i trafik- og miljøhandlingsplaner

Abstract

Haslev kommune har i 1997 og 1998 gennemført en ambitiøs inddragelse af borgere ikommunens arbejde med trafik- og miljøforhold. På trafikområdet har dette medført en konkret " trafikhandlingsplan" , som har haft en indflydelse på kommunens hidtidige byplanlægning.NOVA PRO har for Haslev kommune gennemført en empirisk baseret undersøgelse af borgerinddragelse i kommunes trafik- og miljøarbejde. Undersøgelsen betød bl.a. opsætning af en analyseramme på basis af andre undersøgelser, socialpsykologisk teori og politologiske overvejelser som er særligt relevante for et lokalt politisk system. Derudover traditionel kvalitativ og kvantitativ analyse af data fra gennemførte fokussamtaler og interviewundersøgelser. Haslev kommune har gennem denne undersøgelse et overblik over, hvordan deltagerne i " borgerinddragelsen" i Haslev kommune har oplevet processen omkring kommunens trafikhandlingsplan og dens tilblivelse. Derudover hvordan " borgerinddragelsen" har påvirket centrale aktører i kommunens politiske- og administrative system. Undersøgelsen giver et socioøkonomisk signalement af deltagerne i trafikhandlingsplanarbejdet og sammenligner dem med deltagerne i kommunens Agenda 21 arbejde. En række forhold som både kan fremme og hæmme borgerinddragelse bliver gennemgået og diskuteret. Undersøgelsens resultater analyseres i sammenhæng med forskellige demokratiopfattelser og myter omkring fordele og ulemper ved borgerinddragelse. Undersøgelsen peger konkret på en række muligheder for at forbedre kvaliteten af borgerinddragelse i kommunale trafik- og miljøhandlingsplaner.

Problem melden

Wenn Sie Probleme mit dem Zugriff auf einen gefundenen Titel haben, können Sie sich über dieses Formular gern an uns wenden. Schreiben Sie uns hierüber auch gern, wenn Ihnen Fehler in der Titelanzeige aufgefallen sind.