Der Beitrag faßt die Ergebnisse einer Konferenz zusammen, die vom Zentrum für strategische und politische Untersuchungen der Georgetown-Universität Washington vom 21. bis 23. Juni 1999 zum Thema der Entwicklung des Islam in Zentralasien veranstaltet wurde. Der Einfluß der Türkei auf diese Region, der Prozeß der Retraditionalisierung und die westlich-russische Konkurrenz im geopolitischen Kampf um Zentralasien bildeten einige der Diskussionsschwerpunkte. (BIOst-Mrk)
DEUTSCHE REDEN IN SCHWERER ZEIT. DRITTER BAND Deutsche Reden in schwerer Zeit (-) Deutsche Reden in schwerer Zeit. Dritter Band (Dritter Band / 1915) ( - ) Einband ( - ) [Widmung]: ( - ) Titelseite ([III]) Impressum ([IV]) Vorwort ([V]) Inhalt ([XI]) Reichtum und bildende Kunst ([1]) Die Gerechtigkeit in der Geschichte. ([43]) Deutsche Kultur und Machtpolitik im englischen Urteil ([67]) Was wir im Kriege gewonnen und was wir verloren haben ([95]) Anmerkungen. ([123]) Der Krieg und die Bergpredigt ([125]) Krieg, Frieden und Bilogie ([149]) Dreibund - Treubund Deutsche Antwort auf Italiens Verrat ([177]) Der Kulturkrieg ([207]) Anmerkungen. (242) Der Krieg und das Deutschtum im Auslande ([251]) Das heilige Vermächtnis unserer gefallenen Helden ([295]) Die im Weltkriege stehenden Völker in anthropologischer Betrachtung ([311]) Rassen und Völker ([347]) Werbung ( - ) Einband ( - ) Einband ( - )
Parkour betegnes af udøverne som en "bevægelseskunst". Den grundlæggende idé er at bevæge sig i et flow gennem omgivelserne kun ved brug af kroppen for at komme fra punkt A til punkt B så hurtigt og effektivt som muligt. Udøverne, som kaldes "traceurs" og primært er unge mænd, traverserer byrummet i højt tempo og flydende bevægelser: De glider over gelændre, husmure, hegn, bænke og parkerede biler. Ofte filmer de deres løb med digitalkameraer og uploader materialet på nettet, hvor det kommenteres af og inspirerer andre traceurs. Hvordan nærmer man sig metodisk en kultur som parkourkulturen, der både er en krops-, en by- og en mediekultur? Artiklen refererer til en nu afsluttet undersøgelse af parkourkulturen og diskuterer et metodisk-teoretisk design, der imødekommer dette spørgsmål. Der peges på, at det snarere end at nærme sig feltet, handler om at følge det og dets transformationer gennem både kropslige, rumlige og medierede aspekter. Denne tilgang laver en heterogen og "mere-end repræsentationel" mapping og prioriterer det relationelle og flertydige ved at fokusere på mulige forbindelser mellem teori, metode og empiri.
"Seit einiger Zeit richtet sich die pädagogische Aufmerksamkeit verstärkt auf Jungen, entsprechende Projekte zur Jungenpädagogik sind mittlerweile implementiert. Gestützt auf qualitative Daten aus einer Studie zu Wirkungsweisen von Jungenpädagogik diskutiert der Beitrag Divergenzen in den Fremd- und Selbstrepräsentationen von Jungen in sprachlich geäußerten Einstellungen und Praktiken. Es zeigt sich, dass die Fremdrepräsentationen der pädagogischen Professionellen wie auch ihre Didaktik und Methodik eher von stereotypen Sichtweisen geprägt sind. Bei Jungen hingegen lässt sich sowohl auf der praxeologischen Handlungsebene als auch in der Praxisreflexion eine erhebliche Ausdifferenzierung feststellen." (Autorenreferat)
In: Social'naja istorija Rossii perioda imperii: (XVIII - načalo XX vv.); genezis ličnosti, demokratičeskoj sem'i, graždanskogo obščestva i pravovogo gosudarstva; v dvuch tomach 1
Gennem analyser af realityprogrammet Hva' Bruden Ikke Ved og folketingsforhandlingerne om det kønsneutrale ægteskab undersøges rekonfigurationen af den homoseksuelle fra en figur, der associeres med døden til en figur, som indskrives i biopolitikken gennem familie, slægtskab og reproduktion. I forlængelse af David Engs genlæsning af John D'Emilio vises det, hvordan denne inkludering i biopolitikken lader sig gøre ved, at skrive det homoseksuelle par ind i et genkendelig heteronormativt slægtskab. Denne heteronormative rekonfiguration af den homoseksuelle figur muliggør et emancipations- og modernitetsnarrativ, der etablerer den homoseksuelle som en central markør på både temporal og geografisk modernitet. Hermed bliver den heteronormative inkludering af den homoseksuelle figur et bevis på den liberale fortælling om fremskridt og en konstituering af Danmark som særligt moderne. Der konkluderes, at den homoseksuelle i dag er en del af det normative biopolitiske mandat, der regulerer liv og død, ikke længere heteronomativitetens Anden, men dens partner in crime.
ENGELSK ABSTRACT:
Michael Nebeling Petersen: To Change in Order to Maintain – Biopolitical Reconfigurations of the Homosexual
By analysing the Danish reality show Hva' Bruden Ikke Ved (What the bride doesn't know) and the parliamentary proceedings regarding same sex marriages, I examine the reconfiguration of the homosexual from a figuration associated with death to a figuration enrolled in bio-politics through family, kinship and reproduction. Following the line of thought in David Eng's reading of John D'Emilio I show how this bio-political inclusion is made possible by letting the homosexual couple enter a recognizable heteronormative kinship. This heteronormative reconfiguration of the homosexual figuration makes a narrative of emancipation and modernity possible. This is a narrative that establishes the homosexual figuration as a central marker of both temporal and geographical modernity. Thus the heteronormative inclusion of the homosexual figuration becomes a proof of the liberal story of progress in Denmark. I conclude that the homosexual today is a part of the normative biopolitical mandate governing life and death, no longer heteronormativity's Other but it's partner in crime.
The article is an attempt to reconstruct the experiences of concentration camps' homosexual prisoners on the basis of their memories preserved in autobiographical texts and analysed using the biographical method. The aim of the article is to describe the stigmatisation and pathologisation of homosexuality in the dominant ideological discourse of the German Reich, and to prove that the rationalisation of violence resulted not only in persecution by camp staff, but also in harassment from and homophobic attitudes among other prisoners, manifested in acts of sexual violence or exclusion from the camp community. The analysis focuses on the physical violence, isolation, forced labour and sharper strictness, highlighting the fluidity of the boundaries between camp procedures and excessive cruelty.
