UNESCO er i bredere dansk sammenhæng nok mest kendt for sit arbejde med verdensarv, men organisationen har en meget bred dagsorden inden for kunst, videnskab og kultur. UNESCO bidrog således i 1947 med nogle af de intellektuelle forarbejder til FN's Verdenserklæring om Menneskerettigheder. Siden er menneskerettighedsproblematikken imidlertid gledet lidt i baggrunden i UNESCO's daglige arbejde. Fra dansk og nordisk side arbejder man nu for at genfinde – og styrke – organisationens oprindelige menneskerettighedsfokus. Det sker på en politisk baggrund af amerikansk udtræden af UNESCO – og Kinas overtagelse af rollen som største bidragyder. Fokus for vores arbejde er især UNESCO's mandat til at forsvare og styrke ytringsfriheden for nogle af de professionelle grupper – journalister, kunstnere og forskere – der er helt afgørende for en fri, åben og demokratisk debat i samfundet, hvor eksisterende sandheder og tilgange kan sættes under debat. Centralt står bl.a. mulighederne for at styrke inddragelsen af civilsamfundet i den statslige rapportering.
Gennem de seneste årtier har der været en stigende opmærksomhed på læring og kompetenceudvikling i arbejdslivet. Både ud fra lærings- og effektivitetsmæssige og ud fra demokratiske og emancipatoriske perspektiver kan der argumenteres for ideen om at knytte uddannelsesaktiviteter til arbejdslivet. Arbejdsmarkedets parter er da generelt også enige om, at der er et behov for kompetenceudvikling og en styrkelse af voksen- og efteruddannelsesindsatsen. Til gengæld er det ikke entydigt, hvad der ligger bag ordene, når virksomheder og deres medarbejdere definerer kompetenceudvikling og læring, som også ovennævnte perspektivers forskellighed antyder. Artiklen sætter ud fra en uddannelsessociologisk vinkel fokus på, hvordan virksomheder og medarbejdere ser forskelligt på den almene kursusundervisning, der knytter an til arbejdslivet. Med udgangspunkt i en empirisk analyse belyses det, hvilken betydning betingelserne i arbejdslivet, specielt for de kortuddannede, spiller for deltagelsen i almen kursusundervisning, samt hvorvidt og hvordan mødet mellem rollen som medarbejder og kursist skaber konflikter og særlige læringsrum.
ENGELSK ABSTRACT: Annette Rasmussen: Perspectives and Conflicts Between Working Life and Education
Lifelong learning has become a mantra of educational policy. Therefore, the development of general competences in working life has enjoyed growing attention, and several projects have been undertaken to increase the participation of low skilled workers in general adult education in Denmark. This article draws on findings from a recent research project which focused on the encounter between working life and education. It considers cases in which low skilled workers attended courses that were established by adult education centres and private or public enterprises. It focuses on the conflicting logics of work and education and the sometimes divergent perspectives of employers and employees on the meaning of such courses. It illustrates how meaning attached to adult and workplace education and learning reflects the perspectives of the various stakeholders; and it shows how power relations are implicitly part of the pedagogical strategies employed in the educations. The concepts of interests and investments are important tools in this analysis. Observations from the courses and interviews with participants outline the tensions and contradictions which have arisen from the meeting of working life and education.
Key words: Adult and workplace education, interests, conflicts, lifelong learning.
I 2002 gennemførte Atkins Danmark i samarbejde med en række udenlandske partnere et studie for EU-Kommissionen (DGTREN) vedrørende uddannelse og træning af udvalgte personalekategorier indenfor jernbaneområdet i EU og udvalgte nabolande. Formålet med studiet var at belyse forskelle i krav til personalet de enkelte lande imellem, samt at påvise hvorvidt disse forskelle kunne have en negativ påvirkning af interoperabiliteten mellem EU- lande og nabolande. Endvidere skulle studiet udpege en række praktiske og politiske indsatsområder for en øget interoperabilitet. Studiet omfattede samtlige 20 lande og var endvidere baseret på gennemførelse af 16 cases for grænseoverskridende trafik, herunder Øresunds-trafikken. Udover EU-landene var Schweiz, Norge, Polen Litauen, Estland, Tjekkiet og Ungarn dækket af studiet. Studiet omfattede trænings- og uddannelseskrav for fem personalekategorier: Lokomotivførere Andet ombordpersonale med sikkerhedsopgaver Personale med ansvar for inspektion af rullende materiel Personale med ansvar for sammenkobling af rullende materiel Personale med ansvar for trafikstyring
Med udgangspunkt i egen intervenerende performancepraksis, der er forankret i visionen om et mere sanseligt samfund – og mere specifikt med det performative uddannelsesudviklingsprojekt Sisters Academy som case – belyses og diskuteres det, hvordan vi kan bruge performancekunst som en eksperimenterende platform for udforskning og integration af nye oplevelses-, erfarings- og erkendelsesformer i læringsmiljøer.
