Suchergebnisse

Helle Holt, Kvindefag - mandefag. - Tilgangen til de erhvervsgymnasiale uddannelser København: Socialforskningsinstituttet, Rapport 88:6, 130 s., kr. 50,00; Helle Holt, Kvindefag - mandefag. 2. del. Arbejdsløshed, beskæftigelse og karriere, København: Socialforskningsinstituttet, Rapport 88:13, 144 s., kr. 60,00.

This publication compiles the teaching materials published on the open educational resource "Teaching for values in design : Creating conditions for students to grow into responsible designers and developers of future technologies". http://teachingforvaluesindesign.eu The teaching materials were developed by the project Value Sensitive Design in Higher Education (VASE), co-funded by the Erasmus+ programme of the European Union (grant number 2018-1-SE01-KA203-039072) and based in a collaboration between the Malmö University (SWE), Aarhus University (DK) and Eindhoven University of Technology (NL).

This report contains the empirical data and case descriptions of a study on internationalisation in higher education in the Nordic countries. A special emphasis is made on the Nordic dimension in international co-operation. Nine higher education institutions in Sweden, Denmark, Iceland, Norway and Finland make up the basis of the study. Funded by the Nordic Council of Ministers, the aims of the study have been to analyze how academic goals of higher education institutions in general and their internationalisation strategies in particular, are influenced by the growing "economization" and "marketization". It also focuses on the factors that currently stimulate or hamper Nordic cooperation. Policy recommendations for further strengthening the Nordic cooperation in higher education are to be found in a separate report called "Rethinking Nordic Cooperation in Higher Education - Internationalization of Higher Education Institutions in Northern Europe in the Light of Bologna" (TemaNord 2005:520).

This report aims to identify and analyze specific Nordic reading results and trends from 2000 to 2009. There is focus on weak readers and gender issues, and there are results from an analysis of two Danish national options, one covers tests of basic reading skills, word decoding and vocabulary knowledge, while the other presents results from analysis of oversampling of students with immigrant background. The publication also gives an overview of the school systems in the Nordic countries with a timeline of politically induced changes from 1990 to 2010 – the years of the PISA assessments. An overview of such changes has never previously been provided. The documented changes are used to form possible explanations for trends in PISA reading results in the respective countries.

Afhandlingen er en analyse af de målinger og kvalitative vurderinger som bruges i dansk videregående uddannelsespolitik til at afdække uddannelsernes 'relevans' og dimittendernes 'arbejdsmarkedsparathed'. Målingerne og vurderingerne analyseres med afsæt i Karen Barads videnskabsteori og dermed som aktivt handlende fænomener, der igennem deres kvantitative eller processuelle fremgangsmåder konfigurerer arbejdsmarkedsrelevans og universitetsuddannelse på bestemte måder. Desuden undersøges det i afhandlingen hvordan konfigurationerne af arbejdsmarkedsrelevans og universitetsuddannelse omsættes i (selv-)styringen af studerende, undervisere, ledere og ministerier, såvel som i uddannelsesdesigns, samt hvordan måle- og vurderingsmetoder fungerer som styringsinstrumenter. Denne del af undersøgelser trækker på et feltarbejde på tre danske universiteter. Afhandlingens forskningsfelt er uddannelsespolitik, -styring og -forvaltning. I afhandlingen argumenteres der for det første for, at de målinger og vurderingsmetoder som benyttes i den aktuelle styring af videregående uddannelse, herunder målinger af dimittendernes ledighedsgrad, målinger af løngevinst og dimittendundersøgelser af match imellem erhvervede og efterspurgte kompetencer, primært lokaliserer 'relevans' som en kvalitet knyttet til uddannelse. Målingerne, som konfigurerer 'relevans' som henholdsvis fag, dimittendens produktivitet, kompetencer eller som et resultat af lydhørhed overfor arbejdsgivere, bygger alle på økonomiske teorier. Deres formål er at forbedre effektiviteten af de videregående uddannelser. Andre målinger, som ikke anvendes nævneværdigt i den aktuelle styring, peger derimod på 'arbejdsmarkedsparathed' som et brugbart begreb. Termen 'arbejdsmarkedsparathed' lokaliserer 'relevans' som en kvalitet ved den individuelle dimittend, og er i denne forståelse en funktion af dimittendens sociale karakteristika og/eller deres adfærd og forventninger til arbejdsmarkedet. I denne forståelse bliver en uddannelses 'relevans' lig med dens dimittenders aggregerede præstationer på arbejdsmarkedet. I afhandlingen foreslås en tredje lokalisering af 'relevans' som en kvalitet ved det job, som dimittenden skal ud i, via et begreb om 'adgangsstrukturer'. Disse 'adgangsstrukturer' varierer på tværs af forskellige arbejdsmarkeder og beskæftigelsestyper. Dermed gør afhandlingen det muligt at læse de ministerielle og institutionelle 'relevans'-data som udtryk for forskellige studiers arbejdsmarkedsomstændigheder (herunder 'adgangsstrukturerne' på de arbejdsmarkeder, som en uddannelse uddanner til, hvilke sandsynligvis er særligt forskelligartede indenfor det humanistiske arbejdsmarked), frem for som udtryk for uddannelsernes og dimittendernes præstation alene. For det andet argumenteres der i afhandlingen for at den aktuelle målingsorienterede styringsform især værdsætter forenklede, let sammenlignelige tal samt lineære processer, hvor et flow af viden fører til løbende evalueringer og igangsættelse af initiativer eller ledelsesbeslutninger på den baggrund. Styringsformen er kendetegnet ved et adfærdskodeks, hvor mennesker forventes at reagere på eller blive 'sat i bevægelse' af data og handle ud fra de fremtidsudsigter, som dataene peger i retning af. I det feltarbejde, som ligger til grund for afhandlingen, fremstår det ikke som om mennesker nødvendigvis sættes i en konkurrencesituation via målingerne, men derimod som om de løbende bliver nødt til at tilpasse sig for at 'holde sig oven vande' og ikke sakke bagud. Det foreslås i afhandlingen, at de forenklinger og 'delvise lukninger', som implicit er resultatet af at bruge få men særdeles indgribende målemetoder, erstattes af en mangfoldighed af målemetoder og nuancerede tal for at skabe et større fortolkningsrum. Dermed får mennesker mulighed for at reagere på data på alsidige måder. Det tredje argument i afhandlingen vedrører de metodologiske udforskninger af, hvordan man kan studere målinger og vurderinger ud fra en etnografisk tilgang, der ikke sætter mennesket i centrum. Denne tilgang kaldes i afhandlingen en 'metrikografi' og genren illustreres af afhandlingen. I afhandlingen læses forskellige målinger og vurderinger diffraktivt igennem hinanden som en indgang til at vise deres forskelligheder og gensidige forbundenhed. Analyserne fokuserer på målingerne og deres performative mekanismer og konfigurative arbejde, frem for på mennesker og deres intentioner. Denne vinkel anlægges for at gøre målingerne forståelige (og dermed styrbare) frem for menneskene. Gennem denne tilgang forsøger afhandlingen at muliggøre en anderledes omgang med målinger og vurderinger – en tilgang, som er sensitiv overfor målingernes ontologiske specificiteter og deres performative effekter på uddannelse.

This work in progress explores how internationalisation policies and instruments affect perceptions of quality, relevance, and learning in higher education (HE) and how these perceptions travel with internationally mobile students and academics. Inherent in the word inter-national is a focus on geography; this begs the question how geography can improve the quality of HE: how can the integration of a 'non-national' dimension or the mobility between countries enhance the relevance and quality of education? We propose that drawing on spatial theories help us tease out implicit understandings of geographies of internationalisation; i.e. what come to be seen as 'the right knowledge' when teaching in English, who becomes the 'good student' in a classroom with students from all over the world, and how perceptions of pedagogy is negotiated by international staff. After discussing arguments for a spatial approach to HE internationalisation, we present the ongoing empirical study and its first results.