Suchergebnisse
Filter
128 Ergebnisse
Sortierung:
Fra skældsord til slagord: demokratibegrebet i dansk politisk historie
In: University of Southern Denmark studies in history and social sciences 412
Montesquieu
In: Statskundskabens klassikere
Charles Louis de Secondat, baron de La Brède et de Montesquieu (1689-1755) er en af de helt centrale skikkelser i oplysningstidens politiske tænkning. Han har haft helt afgørende betydning for de moderne idealer om retsstat og liberalt demokrati. Særligt kendt er han for sin lære om magtens tredeling, som han formulerer i hovedværket Om lovenes ånd. For Montesquieu er magtdeling begrundet i idealet om frihed: Kun ved at begrænse magten, kan vi skabe et samfund, hvor borgerne er frie. Omvendt vil et samfund uden magtdeling nødvendigvis degenerere til et despoti, hvor borgerne er reduceret til herskerens slaver. Denne bog præsenterer Montesquieus politiske filosofi i sin helhed. Den viser, hvordan hans tanker om frihed og magtdeling gradvis opstår i hans tidlige skrifter, og dernæst, hvordan han udfolder dem i Om lovenes ånd. Bogen sluttes af med et uddrag fra Om lovenes ånd, der giver læseren mulighed for selv at stifte bekendtskab med dette hovedværk i europæisk tænkning
Hvordan kan vi beskytte valg mot fremmed påvirkning?
In: Internasjonal politikk, Band 79, Heft 1, S. 90-113
ISSN: 1891-1757
Russisk påvirkning av presidentvalget i 2016 har skapt frykt for manipulasjon av valg i Vesten. Både EU og USA forventer at trusselen vedvarer, og at nye metoder og kapasiteter utvikles. Artikkelen beskriver hva valgpåvirkning er, og hvordan slik påvirkning gjennomføres. Den gjør en systematisk gjennomgang av litteratur om beskyttelse av valg, og funnene sammenfattes i seks temaer med til sammen 38 mulige tiltak for å hindre valgpåvirkning: 1) bevisstgjøring; 2) forebygging; 3) samarbeide og koordinering; 4) beskyttende tiltak; 5) aktive mottiltak og avskrekking; 6) forskning, læring og kompetansebygging. Alle tiltak krever nøye vurdering av økonomiske, politiske, juridiske, praktiske og andre implikasjoner, samt særlig forholdet til demokrati og ytringsfrihet. Avslutningsvis påpekes fire problemstillinger som særlig aktuelle for videre vurdering: 1) bevisstgjøring via medier, samt målrettet mot partier og valgorganisasjon; 2) en helhetlig gjennomgang av trusler, sårbarhet og beskyttelsestiltak, særlig datasikkerhet; 3) forskning og utvikling; 4) avskrekking og eksponering av påvirkning. Mange tiltak er inngripende, særlig i forhold til demokrati, ytringsfrihet, sensur og selvsensur, og de viktigste utfordringer, begrensninger og kritikk mot restriktive tiltak gjennomgås. Vi må unngå at tiltak for å beskytte demokratiet i seg selv undergraver demokratiet.
Abstract in English:How Can Elections Be Protected Against Foreign Interference?Russian interference in the 2016 US presidential election have caused fear for manipulation of elections in the West. Both the EU and the US see this as a persistent threat and expect new methods and capabilities to emerge. This article describes election interference and how it has been conducted. It reviews literature about protection of elections, and summarises the findings in six themes with a total of 38 possible measures: 1) awareness, 2) prevention, 3) cooperation and coordination, 4) protective measures, 5) active countermeasures and deterrence, 6) research and competence building. All measures require careful consideration of economic, political, legal, practical and other implications, and especially consequences for democracy and freedom of speech. Finally, four issues are proposed as particularly relevant for further consideration: 1) awareness through media, and also especially targeted at political parties and the election organisation, 2) a comprehensive assessment of threats, vulnerabilities and protective measures, especially in terms of data protection, 3) research and development, 4) deterrence and exposure of interference. Many of the measures are far-reaching when it comes to democracy, freedom of speech, censorship and self-censorship, and the article reviews challenges, limitations and critique of such restrictive measures. It is essential that measures to protect democracy in themselves do not undermine democracy.
Til forsvar for hykleriet: om politiske visioner og fejlbarlige mennesker
I november 2020 stod statsminister Mette Frederiksen på en gård i Jylland og kneb en tåre foran den forsamlede presse. Hun havde netop besøgt to generationer af minkfarmere, far og søn, hvis levebrød hun selv lige havde besluttet at slå ned. Var det kynisme eller reelle følelser, der var på spil? Tog statsministeren personligt ansvar for sin egen, svære beslutning, eller var hun en hykler? I denne videnskabeligt funderede debatbog sætter Silas F. Harrebye vores allesammens hykleri under lup. Han skelner mellem forskellige former for hykleri og undersøger, hvad det gør ved demokratiet, at vi ofte er mere optagede af at anklage end at forstå hinanden. Bogen viser, hvorfor vi har brug for flere nuancer i debatten, hvis der skal være plads til politiske visioner og personlig udvikling. Bogen indeholder dybdegående interviews med 8 kendte politikere og meningsdannere som selv har været igennem deciderede shitstorms og anklager om hykleri: Lars Løkke Rasmussen, Pelle Dragsted, Carolina Magdalene Maier, Morten Messerschmidt, Tim Whyte, Rasmus Willig, Anders Gadegaard og Lea Korsgaard. De bliver alle udfordret til at reflektere over både eget og andres hykleri. Derudover præsenterer bogen resultaterne fra en omfattende befolkningsundersøgelse lavet i forbindelse med bogen. Ved hjælp af overraskende teoretiske vinkler og fortolkninger formulerer Silas F. Harrebye et forsvar for hykleriet, som han mener er uundgåeligt og ligefrem kan være politisk produktivt. Som han skriver: ?hellere hyklerisk idealist end konsekvent kyniker.? Bogen er skrevet til borgere og fagfolk, der interesserer sig for demokrati, politik og samfund. Den rummer en masse inspiration til at reflektere over de svære valg i livet og blive det, forfatteren kalder ?den gode hykler?. Bogen kan oplagt bruges som supplerende litteratur på universiteter og højskoler inden for fx samfundsfag, filosofi og medievidenskab
Danmarks politik i forhold til kinesiske investeringer: Pragmatisk balancegang mellem voksende trusselsperspektiver
In: Internasjonal politikk, Band 78, Heft 1, S. 43-53
ISSN: 1891-1757
Igennem de sidste to år (2018–2019) er den førte danske politik i forhold til Kina blevet mere ambivalent. Særligt når det gælder kinesiske investeringer, er Danmark blevet mere forsigtig. Denne artikel undersøger hvilke faktorer, der har haft betydning for Danmarks skiftende politik i forhold til kinesiske investeringer, gennem to større case-studier: Kinesiske investeringer i Grønland og Huawei i Danmark. Kort fortalt udpeges her tre faktorer, der er afgørende for Danmarks politik i forhold til kinesiske investeringer: for det første landets langvarige økonomiske ideologi som en lille, åben økonomi, svarende til øvrige nordiske lande og som medlem af EU, med et pragmatisk behov for udenlandske markeder; for det andet en stærk, national tro på demokrati og statens forsvarsalliance med USA, herunder dets dedikerede medlemskab af NATO; og for det tredje opkomsten af fremmedfjendske og nationalistiske politiske partier, der udfordrer den tidligere mere afbalancerede og pragmatiske tilgang kendetegnende for større partier samt går ind for et mere anti-kinesisk standpunkt.
Abstract in English:Denmark's Policy on Chinese Investments: Pragmatism Balancing with Increasing Threat PerspectivesDuring the past two years (2018–2019), Denmark's policy towards China has become more ambivalent. In particular, Denmark has become more cautious about inward Chinese investments. This article examines the factors that have affected Denmark's changing policy on Chinese investment, with two major case studies: Chinese investments in Greenland, and Huawei in Denmark. In a nutshell, it points out three decisive factors: first, the country's long-term ideology as a small, open economy, similar to other Nordic countries and as a member of the EU, with a pragmatic need for foreign markets; second, a strong national belief in democracy and the state's defense alliance with the United States, including its dedicated NATO membership; and third, the rise of xenophobic and nationalist political parties, challenging the earlier more balanced and pragmatic approach characteristic of larger parties as well as advocating a more anti-Chinese stance.