Suchergebnisse

This article discusses the recent debate between Jürgen Habermas and Wolfgang Streeck on the relationship between capitalism and democracy in Europe. The article recounts Streeck's analysis of the financial crisis, the transformation of the tax state into the debt state, and the development of the EU towards an international consolidation state, which informs Streeck's call for a retreat from Europe to the nation-state as the last line of defense against neoliberal capitalism. The article proceeds to sketch Habermas's criticism of Streeck's argument, and it illustrates how Habermas' proposal for a reconstitution of the EU as a supranational democracy is motivated by foundational concerns in his critical theory of society. Finally, the article argues that the debate results in an unresolved dilemma: while only a democratized EU can reestablish the supremacy of politics over globalized markets, the EU is more likely to become further entrenched as an international consolidation state.

The Nordic countries have long been renowned for their contribution to international peace and security. This contribution – occasionally viewed by both Nordic and non-Nordic policy-makers and academics as a particular model for facilitating peace and development in international affairs – is based on a combination of active contributions to peaceful conflict resolution, a high level of development aid and a continuous commitment to strengthening international society. However, recently Scandinavians have been making headlines for reasons that seem to contrast with their well-established brand as humane internationalist peacemakers. This article identifies the characteristics of the Nordic model for international peace and security and discusses how and why it has changed.

Vibeke Vindeløv, dr.jur. og professor i konfliktmægling i Center for Offentlig Regulering og Administration (CORA) ved Det juridiske Fakultet, Københavns Universitet, fratræder i januar 2017 og overgår til en position som professor emerita. I den anledning har en række gode kolleger og venner bidraget til dette festskrift. Vibeke har betydet rigtig meget for mange mennesker både fagligt og personligt. Med denne bog ønskes der at hædre Vibekes indsats på det juridiske fakultet. Gennem sine mere end 35 år på fakultetet har hun ydet en uvurderlig indsats med forskningsmæssig nysgerrighed og menneskelig indsigt, engagement og visdom. Bogen hylder Vibeke både som forsker, som kollega, som ven og som menneske

Grønlands udenrigspolitiske repræsentanter benytter den store internationale interesse for Arktis til at positionere Grønland som en mere selvstændig udenrigspolitisk aktør. Det er muligt, da Danmark er afhængig af Grønland for at opretholde sin status som "arktisk stat", og fordi Grønlands udenrigspolitiske kompetence er åben for fortolkning. Denne artikel analyserer, hvordan repræsentanter for skiftende grønlandske regeringer har udvidet det udenrigspolitiske handlerum ved i diskurs og praksis at styrke Grønlands position i en arktisk kontekst. Det er blandt andet opnået ved 1) højlydt at italesætte utilfredshed i Arktisk Råd, 2) stiltiende symbolske handlinger ved Ilulissat-erklæringens tiårs jubilæum, og 3) ved at mime suverænitet ved Arctic Circle konferencen, der pga. sin mere uformelle struktur er særligt nyttig til at styrke bilaterale internationale relationer. ; Greenland's foreign policy representatives use the great international attention to the Arctic to appear and act as a more sovereign foreign policy actor. This is possible due to Denmark's dependence on Greenland to maintain its "Arctic state" status and because Greenland's foreign policy competence is open to interpretation. The article analyzes how representatives of shifting Greenlandic governments have expanded the foreign policy room for manoeuvre in discourse and praxis to strengthen Greenland's position at Arctic-related events. This has been achieved by, among other things, 1) outspoken discontent in the Arctic Council, 2) tacit gestures at the Ilulissat Declaration's 10-year anniversary, and 3) by mimicking full sovereignty at the Arctic Circle conference serving as a particularly useful platform for enhancing bilateral international relations due to its more informal setup.

De igangværende klimaforandringer hører til blandt de største udfordringer i menneskehedens historie. Forbrænding af fossile brændstoffer skaber ikke blot velstand, men udgør også en risiko for, at vi er ved at udrydde os selv. Opråb fra videnskaben har stået på siden 1970, og selvom rækken af internationale topmøder om klimaet er lang, er det endnu ikke lykkedes at reducere udledningen af drivhusgasser i atmosfæren. I ?Klimaet under forandring ? og hvad så?? undersøger en gruppe danske filosoffer disse spørgsmål. Her sættes bl.a. fokus på klimavidenskabens historie og på den klimaskepticisme, der er fulgt: Hvor sikre kan vi være på det, som klimaforskningen fortæller os? Hvis forudsigelserne er korrekte, hvad skal så motivere os til at handle: Frygt eller fornuft? Eller hensynet til kommende generationer? Hvem skal betale for den grønne omstilling? Har vi overhovedet råd til det? Bogen forsøger at besvare disse spørgsmål og undersøger muligheden for at udforme en klimapolitik, der er både effektiv og retfærdig. Ifølge forfatterne kalder klimaudfordringerne på en forståelse for videnskabelige kendsgerninger, men også på en helt ny tilgang til global retfærdighed

David Kempels bog om skævvridningen af Danmark starter med en international sammenligning af geografisk polarisering imellem storbyer og provinser i en række vestlige lande og konkluderer, at Danmark er blandt de mest centraliserede lande i Vesten. Hvordan er det kommet dertil? På trods af intentioner om at skabe et muntert, jævnt og virksomt liv, så synes en uønsket udvikling kun af fortsætte: København er en by, hvor det kan tage flere timer at parkere sin bil. Historisk set viser David Kempel, at Christian den fjerde efter sin tronbestigning i 1588 måtte konstatere, at hans hovedstad ikke kunne måle sig med de bedste europæiske storbyer. Og han satte i værk. Udover de berømte bygningsværker og de fejlslagne krige rummer historien om Christian 4. også en overraskelse: Ved at accelerere koncentrationen af militære, statslige og økonomiske institutioner i hovedstaden blev kongen tillige et symbol på udviklingen i den danske samfundsgeografi ? frem til i dag. Enevælden blev født i København som en alliance imellem kongen og københavnske storborgere, officerer og embedsstanden. Med evige privilegier til byen stillet i udsigt af Chr. 4-tal og fornyet frem til i dag. Kempels bog belyser i en række nuancerede kapitler den faktiske udvikling med fyldigt statistisk materiale, og bogen henvender sig til planlæggere, fag- og lægfolk, der gerne vil forstå baggrunden for den dysfunktionelle udvikling