Suchergebnisse

Modernism;Ethics;Semiotics - Inter-lektualitet. Læsningens semiotik og etik kombinerer Mikhail Bakhtins dialogismeteorier med Roland Barthes' dynamiske læsnings-teorier. Disse samler sig om formbegreber og et syn på det litterære fænomen, der dels medgiver litteraturen dens medfødte flertydighed, dels er i stand til at opfange tekstens særlige æstetiske udtryk og måde at kommunikere på gennem hver enkelt læsnings naturlige forsøg på at forbinde det læste med læserens eget liv og hverdag. Inter-lektuel semiotik er en tegnfølsom tekstualitetsoptik, der hviler på den opfattelse, at der ved læsningen af en litterær tekst etableres et kom-plekst rum af dialogiske forbindelser mellem en læserinstans og skribent-instans, som gør dem i stand til at kommunikere med hinanden. Til den dobbelthed, der altid må være forbundet med det at skrive litteratur, nemlig det at spørge under dække af at påstå, svarer den dobbelthed, der er forbundet med det at læse eller analysere litteratur, nemlig det at svare under dække af at spørge. Det er som et sådant gensvar eller an-svar, at Inter-lektualitet. Læsningens semiotik og etik forstår karakteren af den kreative, dialogiske og etiske læsning af litteratur.

Bogen indeholder en række læsningsbaserede analyser af litterære tekster af forfatterne Virginia Woolf og Samuel Beckett samt analyser af andre tegntætte, kulturelle performativiteter fra vores kropslige hverdag.

Hermed skitseres en egentlig krops-semiotik og en narrativ terapi på baggrund af det overordnede inter-lektualitetsbegreb.

Dieses Buch nähert sich sehr ungewöhnlich dem komplexen Begriff Heimat und seiner 'nicht umstrittenen Geschichte'. Dies beinhaltet Aspekte wie: Erinnerungskulturen und Museen als 'Aufbewahrungsdeponien' von Heimat, die Zerstörung von Heimat durch Nationalsozialismus am Beispiel von Schleswig und die Bearbeitung von Heimat und Heimatlosigkeit in Kunst und Kultur.

Steder skaber altid betydning. Hvor, hvordan og med hvilke formål gives der eksempler på i disse 15 artikler med analyser af en række kulturelle udtryksformer. Bidragene tager udgangspunkt i forskellige dele af de seneste cirka 60 års differentierede teoriudvikling inden for human- og samfundsvidenskaberne, der har rettet en vedvarende opmærksomhed mod såvel konkrete steders formning og funktionssammenhænge som repræsentationer af steder i blandt andet litteratur, billeder, arkitektur, byudvikling, havekunst, TV og computerspil. Tidsmæssigt strækker antologiens empiriske genstandsfelter sig fra middelalder og renæssance og helt frem til vor tid. Med denne både teoretiske og historiske spændvidde søger antologien at tage læseren med på en vandring i det store betydnings- og sansepotentiale, stedet rummer som fysisk manifestation og erkendelseskategori.