Suchergebnisse

Der er stigende fokus på virksomhedernes muligheder for at reducere emissionerne fra transporterne fra det eksterne godstransportarbejde. Baggrunden herfor er en række udviklingstendenser: I takt med udviklingen af de vedvarende energikilder og i takt med, at energiforbrug til produktion og opvarmning falder, tegner transport sig for en stadig større andel af den samlede CO2 emissioner. Der vil således også på politisk niveau være stigende fokus på mulighederne for at effektivisere energiforbruget ved transport. I EU er luftfartsektoren fra 2012 inddraget i kvotesystemet, og i Frankrig vil det fra 2013 være lovpligtigt for transportbranchen at dokumentere deres emissioner fra deres aktiviteter. Stadigt flere virksomheder har fokus på de samlede emissioner fra deres aktiviteter og stadigt flere virksomheder laver klimaregnskaber. Her er der stadig større fokus på at inddrage den samlede forsyningskæde. Tendensen er, at virksomheder, som inddrager "scope 3" i forsyningskæden vælger transport som en af de områder, der fokuseres på. Udviklingen som beskrevet ovenfor følges op, af en lang række aktiviteter med sigte på at understøtte virksomhedernes arbejde med at opgøre deres emissioner fra transport . På europæisk plan er der således et arbejde i gang med sigte på at fastlægge en europæiske standard for at opgøre og deklarere energiforbrug og GHG emissioner fra transport. Set fra Danmark, er det vigtigt, at danske virksomheder udvikler strategier for deres arbejde med miljø og transport. Målet er at udvikle og fastholde virksomhedernes konkurrenceevne i et globalt marked samtidigt med, at de bidrager til at de samlede emissioner fra transport reduceres.

Med Brundtlandrapporten fra 1987 får princippet om integration af miljøhensyn i sektorpolitik og økonomisk politik en fremtrædende betydning i miljøpolitisk strategi. Princippet har to sider, for det første krav om miljømæssig hensyntagen i de pågældende politikker, for det andet krav om organisatorisk integration i de pågældende ministerier. Den danske regering tilslutter sig princippet. I papiret analyseres, hvad der frem til udgivelsen af Transporthandlingsplanen i 1990 sker i Trafikministeriets departement som konsekvens af den danske regerings tilslutning til integrations-princippet, og det analyseres, hvordan Trafikministeriet og Miljøministeriet tackler deres indbyrdes samspil som konsekvens af integrations-princippet. På den baggrund redegøres for fire institutionelle barrierer, som på daværende tidspunkt eksisterede for integration af miljøhensyn i Trafikministeriet. Det empiriske grundlag er en række kvalitative interviews med involverede embedsmænd og informerede iagttagere, officielle publikationer samt aktindsigt i nogle af Trafikministeriets sagsmapper.