Suchergebnisse

Arktis. Et benhårdt og iskoldt miljø, hvor dyr og planter gennem årtusinder har tilpasset sig ekstreme forhold. Men Arktis er også et sårbart miljø, der i de seneste årtier har undergået store forandringer. Temperaturen er steget markant, og havisen er skrumpet betragteligt. Kan den højarktiske natur følge med sådanne ændringer?I denne bog fortæller 22 danske forskere om mere end 14 års minutiøs overvågning af det højarktiske økosystem i Nordøstgrønland. Med Forskningsstation Zackenberg som faglig og social ramme har forskerne siden 1995 målrettet arbejdet på tværs af videnskabelige fagområder for at kortlægge miljøet i en ca. 30 km2 stor dal og forstå klimaets betydning for det samlede økosystem.Historien om naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland begynder med historien om etableringen af Forskningsstation Zackenberg og driften af stationen. Herefter følger en række artikler, hvor observationerne bliver fremlagt og forklaret. Hvad sker der med jordmiljøet - med permafrost og kulstofomsætning? Hvad spirer i plantedækket og lever i søerne? Og hvordan reagerer trækfugle, rovdyr og byttedyr, når fødekæderne ændrer sig? Dagbogsoptegnelser om forskernes liv og oplevelser fungerer som pauser imellem artiklerne, og bogen afsluttes med et samlet bud på, hvordan fremtidens Arktis kunne komme til at se ud, hvis den globale opvarmning fortsætter.Bogen indledes med et forord af Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik.

Selv om Danmark efter sigende fik »verdens bedste miljølov« i 1973 præges miljøbeskyttelsesloven af iværksættelsesproblemer. Halvdelen af de særligt forurenende virksomheder modtager ikke et eneste tilsynsbesøg om året, og halvdelen af virksomhederne har stadig ikke en miljøgodkendelse. Da reguleringen er altovervejende baseret på ren administrativ styring med et imponerende ressourcekrav, må markarbejderne i miljøforvaltningerne udvikle særlig konsulentrolle som reaktion på et administrativt overload. Implementeringen af miljøbeskyttelsesloven må ses som en genuin politisk proces, snarere end en mekanisk af en vedtagen lov. Stærke interesser af økonomisk og bureaukratisk karakter fik under udformningen af lovgivningen indbygget en række indflydelsesmuligheder og vetopunkter med henblik på implementeringen, hvor aktørerne såvel legitimt som illegitimt fortsætte spillet fra beslutningsprocessen om reguleringen. ; The basic danish environmental law, passed in 1973, was structured with extention of the traditional patterns of participation, not only delegating local authorities a major responsibility, also allowing interest organizations of the regulated to play a major role during implementation. chosen regulation was solely administrative and during the decision-making process the different actors managed to complicate the law with further vetopoints as well as accesspoints influence. The implementation gap in Danish environmental regulation is to be explained the genuine political character of the implementation proces. The complicated procedures rules are defended by the strong interests, and the resulting administrative overload influences strategies of the street-level environmental bureaucracy. Often ignoring formal rules the local inspectors seek an advisor-role helping companies to comply, but leaving more than half of the especially polluting firms unattended, according to offical figures. The prevailing neo-corporative regulation seems unable to cope with the need for change arising from the ecological crisis.