Suchergebnisse

Dansk landbrug og de danske landdistrikter har historisk set været tæt knyttet sammen. Nok så vigtigt har udviklingen for begge områder været tæt forbundet med den finansielle sektor, der gennem långivning har sikret mulighederne for byggeri, investering, ejerskab og generationsskifter. I international sammenligning har danske kreditforeninger således spillet en unik rolle i udvikling af både bolig- og landbrugsområdet. I de senere årtier er der imidlertid sket en række forandringer af relationen mellem landbrugserhvervet og landdistrikterne på den ene side og det finansielle system på den anden side, der grundlæggende har ændret betingelserne for økonomisk aktivitet. I denne artikel dykker vi nærmere ned i disse forandringer og forsøger at belyse konsekvenserne.

Megen landdistriktsforskning og -politik er baseret på en forventning om en neo-endogen selvfølgelighed, som handler om, at en stor del af ansvaret for landsbyudviklingen lægges over på landsbyaktørerne selv. Denne artikel undersøger mønstre i lokalsamfunds sociale kapital, der kan vise, hvordan lokalsamfundene står rustet til at agere udviklingsaktør. Artiklen analyserer kvantitative data fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse hos borgerforeninger, lokalråd og lignende lokalsamfundsforeninger. I alt har 1.468 foreninger modtaget spørgeskemaet, og besvarelsesprocenten er 58. Kommunerne har for nylig fået et mere fastlagt "landsbyansvar" i takt med at kommuneplanlægningen siden 2019 har skullet understøtte en udvikling af levedygtige landsbyer, fremme en differentieret og målrettet udvikling af landsbyer samt angive overordnede målsætninger og virkemidler for udviklingen af landsbyer. Artiklen diskuterer, i lyset af den strategiske planlægning for levedygtige landsbyer, udfordringerne ved den neo-endogene selvfølgeligheds "læggen ansvar" over på lokalsamfundene.

Forholdet mellem udviklingen i landdistriktskommunerne og bykommunerne – mellem centre og periferi – får stigende opmærksomhed i den offentlige debat og på de politiske dagsordner. Det har således også været et centralt tema i debatten op til det seneste folketingsvalg.