Suchergebnisse

Uoverensstemmelser mellem pædagoger og småbørnsforældre i daginstitutioner kan være afgørende for forældresamarbejdet, forældrenes tilfredshed og pædagogernes arbejdsliv. Sådanne uoverensstemmelser eller deciderede konflikter kan opstå af forskellige årsager. Særligt kan forskelle i gruppernes viden om børn, interessekonflikter og værdikonflikter gøre sig gældende. I denne artikel undersøger vi værdikonflikter mellem pædagoger og småbørnsforældre igennem en holdningsundersøgelse. Det har ikke tidligere været undersøgt, hvor ens eller hvor forskellige forældres og pædagogers holdninger til konkrete pædagogiske spørgsmål er. I to kvantitative vignetundersøgelser gennemført med et repræsentativt udsnit af pædagoger og småbørnsforældre sammenlignes de to gruppers holdninger. Undersøgelserne viser overordnet, at de to gruppers holdninger er meget ens. I forhold til en del spørgsmål har majoriteten inden for både pædagoggruppen og forældregruppen samme holdning, mens begge grupper i andre spørgsmål er splittede internt, men på nogenlunde samme måde. Der er således ikke belæg for, at der forekommer værdikonflikter mellem professionsgruppen og brugergruppen. De empiriske resultater diskuteres i forhold til organisations- og professionsteoretiske tilgange samt i forhold til forskellige Bourdieu-inspirerede referencerammer, der har været almindelige i studiet af relationsprofessioner i Danmark. På denne baggrund argumenteres for, at eksisterende tilgange til studiet af relationsprofessioner må modificeres, så de kan rumme både holdningsdiversiteten blandt professionelle og ligheder i holdningsmønstre professionsgruppen og brugergruppen imellem.


ENGELSK ABSTRACT:

Morten Ejrnæs and Merete Monrad: Profession, Attitude and Habitus: The Relationship between Parents' and Teachers' Attitudes concerning Pedagogical Issues in Day Care Institutions

Disagreements between child care professionals and parents in day care institutions can be important for their cooperation, for the satisfaction of parents and for the working life of the professionals. Disagreements or conflicts may arise because of differences in knowledge, conflicting interests and conflicting values. In this article we examine value conflicts between child care professionals and parents by using a study of attitudes. Similarities and differences between parents' and professionals' attitudes regarding specific pedagogical questions have not been examined previously. The attitudes of the two groups are compared through two quantitative vignette studies. The results show that the attitudes of the two groups resemble each other. The majority of both groups hold similar attitudes on a wide range of questions, while both groups are internally divided in much the same way regarding other questions. Thus, there is no evidence for the existence of value conflicts between professionals and parents. The empirical results are discussed in terms of theories of organizations and professions as well as Bourdieu-inspired theoretical approaches that are common in the study of welfare professions. It is argued that existing approaches to the welfare professions need to be modified in order to account for the empirical evidence of both diversity of attitudes between professionals and similarity in attitudes between professionals and users.

Key words: Child-care professionals, parents as service users, profession, attitudes, vignette method.

Fattigdom har fået fornyet aktualitet, fordi andelen af fattige i Danmark er steget kraftigt siden 2001. Denne stigning falder tidsmæssigt sammen med indførelsen af de såkaldte "fattigdomsydelser". Det har gjort spørgsmålet om årsagerne til fattigdom påtrængende, fordi det er blevet hævdet, dels at det lave ydelsesniveau ville øge incitamentet til lønarbejde og således reducere fattigdommen, dels at det netop ville skabe fattigdom. Derfor forsøger vi i denne artikel at nuancere belysningen af årsager til fattigdom. Årsager til fattigdom opdeles traditionelt i strukturelle, kulturelle og individuelle forhold eller karakteristika, uden at kausaliteten og deres indbyrdes sammenhæng diskuteres grundigt. I artiklen skelnes mellem: makrostrukturelle forhold som fx lavkonjunktur; institutionelle forhold som fx socialpolitiske tiltag; lokalsamfundsforhold der knytter sig til det boligområde eller den egn, man er bosat i; og individuelle karakteristika, der fremtræder som kendetegn ved individet. Endelig inddrages biografi i form af livsfaser og nøglebegivenheder gennem et livsforløbs faser som fx sygdom, skilsmisse og arbejdsløshed som perioder, begivenheder eller kæder af begivenheder, der kan forklare fattigdom. Med udgangspunkt i denne opdeling vises det, hvorledes forskellige faktorer, processer eller mekanismer i to konkrete cases bidrager til at skabe fattigdom for den enkelte, men også hvordan intentioner, valg og handlinger samt tilfældigheder i de enkelte livsforløb kan have en afgørende betydning.


ENGELSK ABSTRACT:

Morten Ejrnæs and Jørgen Elm Larsen: Causes of Poverty

This article focuses on causes of poverty. Causes of poverty are normally divided into structural, cultural and individual conditions or characteristics without fully considering causality and the dynamic relationships between them. In this article we distinguish between macro structural conditions such as recession, institutional conditions such as social policy measures, local conditions related to the residential area where one lives, and individual characteris-tics. Finally we include biography in terms of life phases and constraining key events during a life course such as teenage pregnancy, illness, divorce or unemployment as periods, events or chains of events that can explain why and how poverty emerges. This perspective is shown to illustrate how different factors, processes and mechanisms contribute to throwing the individual into poverty, but also how intentions, choices, actions and coincidences in the individual's life course may have a crucial impact. This is illustrated by two case studies in which the trajectory of one's life shows how key events in the form of coincidences cause poverty. However, the analysis also shows that because of their different age, habitus and possession of various forms of capital, the two individuals examined here will develop different life trajectories and attachment to the labour market.

Key words: Poverty, causes, habitus, capital, reflexion, life trajectory.

Abstract
When is a family poor? We examine what factors are emphasized when people judge whether a family is poor or not. The article is based on a factorial survey with 356 respondents who study social work, nursing, nursery teaching, nutrition and health. Based on theories of poverty, we study what aspects of a family's life situation are accentuated when people judge whether the family is poor or not. The respondents primarily emphasize income in their poverty judgements. Some deprivations also enter into the judgements, while the duration of deprivations, gender and labor market participation have no or minimal significance for the judgements.

When is a family poor? We examine what factors are emphasized when people judge whether a family is poor or not. The article is based on a factorial survey with 356 respondents who study social work, nursing, nursery teaching and nutrition and health. Based on theories of poverty, we study what aspects of a family's life situation are accentuated when people judge whether the family is poor or not. The respondents primarily emphasize income in their poverty judgements. Some deprivations also enter into the judgements, while the duration of deprivations, gender and labor market participation have no or minimal significance for the judgements.

Hvornår er en familie fattig? Vi analyserer i artiklen, hvilke faktorer der lægges vægt på, når man vurderer, om en familie er fattig. Undersøgelsen er baseret på resultaterne af en horisontal vignetundersøgelse (factorial survey) med 356 respondenter, der alle er professionsbachelorstuderende. Med udgangspunkt i forskellige fattigdomsteorier undersøger vi, hvilke aspekter af fattigdom (blandt andet økonomi, afsavn og varighed) der tillægges størst vægt, når man vurderer, om en person er fattig. Resultaterne viser, at der først og fremmest lægges vægt på indkomsten. Fattigdomsopfattelserne er i overensstemmelse med OECD's fattigdomsgrænse, idet familier gennemsnitligt begynder at blive klassificeret som fattige, når de falder under OECD's fattigdomsgrænse. Nogle afsavn tillægges en lille betydning, mens afsavnenes varighed samt vignetpersonernes køn og arbejdsmarkedstilknytning tillægges ingen eller minimal betydning.