Suchergebnisse

AbstractThe article presents the results of a review of international research investigating mechanisms and processes of inclusion and exclusion as an ongoing part of social practice in a school context. The review forms part of a research project investigating the social practices of inclusive education in primary and lower-secondary education (age 6–16) in public schools as constituted by processes of inclusion and exclusion. The project aims to shift the scientific focus of research in inclusive education from the development of pedagogical and didactic practice to the importance of community construction through inclusion and exclusion processes. The project arises in context of Danish education policy, while the review looked for international research findings on the limits between inclusion and exclusion: how they are drawn, by whom, for what reasons, and for whose benefit? On the background of the review, we conclude that there seems to be a pattern of inclusive school practice leading to a specific social order that limits inclusion. The review also shows that the construction of the ideal student through various kinds of markers has a huge impact on these limits. A twin-track approach that combines research in the development of inclusive learning environments with research in the constitution of social practice in a school context will produce knowledge of the relation between inclusive school practice and the reproduction of social structures and patterns of inequality.

Forskning peger på, at børn der mangler legekompetencer oplever en mere generel marginalisering i livet. I denne artikel præsenteres resultaterne af et design based research-studie, der har undersøgt mulighederne for at skabe flere deltagelsesmuligheder i leg for børn i indskolingen. Mere specifikt undersøges det, hvordan designprincipper kan udvikles og formuleres, så de bidrager til, at flere børn får mulighed for at deltage i kreative legeaktiviteter.
I artiklen inddrages to legeeksperimenter fra analysen, som i kraft af deres indbyrdes diversitet illustrerer nogle af de spændingsfelter, som fremstod som betydningsfulde, når pædagoger og forskere designede for kreativ leg. Analyserne peger på, at pædagogrollen, den fysiske organisering samt materialerne, der indgår i legen, har særlig betydning for at skabe forskellige deltagelsesmuligheder. Artiklen afsluttes med en reformulering af designprincipperne som en slags anbefaling til praksis om, hvordan projektet har vist, at de kreative lege bedst muligt giver forskellige deltagelsesmuligheder.

Artiklen handler om samspillet mellem børns sociale praksisser og materialer. Med udgangspunkt i et empirisk materiale fra et designbaseret forskningsprojekt og begreberne intra-action (Barad, 2007) og affinity (Mason, 2018) udforskes det hvordan materialer indgår i børns leg med hinanden og hvilke potentialer materialer har i børns leg? Der er ikke blot tale om, at børn anvender og leger med materialer, men at materialerne enten gennem form, fylde, konsistens eller rammesætning påvirker børnene og sågar trækker legen og børnene i en særlig retning. Den måde børnene er sammen på, er ikke italesat verbalt af børnene, men kropsligt, og det markerer et social samvær gennem en fælles optagethed. Dertil viser artiklens analyser, at materialer muliggør og medetablerer et socialt rum i børns leg, og pædagogernes rammesætning af børns leg. Artiklen peger på, at materialers relationelle betydning skaber en forståelse for fælles skabende praksisser, som er kortvarige, intense, nonverbale, sensoriske, dynamiske og processuelle. Et fokus på materialitet og krop, frem for verbalt sprog og social position, vil i et fremadrettet forskningsperspektiv kunne bidrage med viden om, hvordan man kan skabe deltagelsesmuligheder for børn gennem brug af materialer.