Suchergebnisse

Analyser af storbyen har i adskillige år udgjort et væsentligt element i Zygmunt Baumans sociologiske samtidsdiagnoser af den postmoderne eller flydende moderne verden. For Bauman udgør byen et mikrokosmos, hvori tidstendenser i særlig grad, og som forløbere for det øvrige samfunds og menneskehedens udvikling som helhed, kan skimtes. Det er også i byen, at mange af de særlige problemer og fænomener, der konfronterer og kendetegner vores samtid, forstørres og forstærkes. Storbylivet bliver således for Bauman en sociologisk optik, hvorigennem fænomener så som frygt, usikkerhed, fremmedhed (og fremmedhad), militarisering, privatisering og meningsudtømning i særlig udpræget grad kan aflæses.

I denne artikel beskrives de senere års forandringer i dele af den danske døds- og mindekultur med fokus på, hvorledes den enten adskiller sig fra eller mere skal ses som en forlængelse af den i samfundsforskningen ofte fremhævede, fortrængte og tabuiserede dødskultur fra det 20. århundrede. Gennem artiklen diskuterer og illustrerer forfatterne mange af nutidens forandringer gennem en række nedslag i form af et fokus på omsorgen for den døende, individualiseringen af institutionelle og professionelle praksisser, personliggørelsen af ritualer og ceremonier, udfordringen af traditioner og konventioner og den ændrede betydning af kirkegården og mindekulturen. Formålet med artiklen er således at beskrive og dokumentere nogle af de mest centrale ændringer i vores samfunds dødskultur som et spejlbillede på mange af de øvrige samfundsforandringer, der udspiller sig. Derudover ønsker forfatterne at anspore til debat om, hvorvidt den udbredte postmoderniseringstese om valgfrihed, fleksibilitet og individualisering inden for dødsområdet kan underbygges, eller om den skal suppleres med en senmoderniseringstese, der har fokus på institutionel kontrol og inerti.

Søgeord: Senmoderne død, postmoderne død, institutioner, ritualer, mindekultur, professionalisering.

ENGELSK ABSTRACT:
Janet Ferrari Wanseele and Michael Hviid Jacobsen:
"I did It My Way"? – A Sociological Contemporary Diagnosis of Late Modern/Post Modern Death

This article describes some of the major changes taking place in the contemporary culture of death, dying and bereavement in Denmark. It does so by analysing how these may be contrasted with or seen as a continuation of the often advanced thesis of a death-denying and death-taboo culture of the 20th century. The authors illustrate many of the changes through analysis of selected topics such as the care of the dying, the individualization of institutional and professional practice, the personalized content of rituals and ceremonies, the challenge to traditions and conventions and the changing mentality regarding resting place and memorial culture. The purpose of the article is to describe and document some of the major shifts in death and dying as a corollary to contemporary changes within the culture at large. In addition the authors speculate as to whether the current popularity of the thesis of a postmodernization of death and dying can be substantiated or whether it needs to be supplemented by a late modern thesis concerned with institutional control and inertia.

Key words: Late modern death, postmodern death, institutions, rituals, memorial culture, professionalization.