Search results

Artiklen analyserer omstruktureringen af befolkning, erhverv og beskæftigelse i de mellemstore byer i land- og yderkommunerne i Danmark. Artiklen undersøger, om den afmatning, som er kendt fra de mindste byer uden for storbyregionerne, har ramt de mellemstore byer, eller om disse følger deres egne udviklingsveje. Til analysen har vi opdelt de mellemstore byer på baggrund af deres befolknings- og beskæftigelsesvækst i perioden 2012-2019 i fire bytyper, som vi undersøger nærmere. Vi inkluderer human kapital i analysen for at undersøge konsekvenserne af vidensøkonomien. Der er tydelige forskelle mellem de fire bytyper og stor variation inden for typerne med fokus på befolkning, erhverv og beskæftigelse, mens der er mindre forskelle i forhold til human kapital. Dette studie viser, at de mindste byer af de mellemstore byer har klaret sig bedst. Dette peger på, at udviklingsvejene adskiller fra de mindste byer, men også at der er forskelle mellem de mellemstore byer.

Den regionale befolkningsforskydning i Danmark er gennem mange år primært kommet de største byer til gode, men det overses ofte, at der også sker en flytning den anden vej, dvs. fra de store byer til små byer og landdistrikter. I denne artikel ses nærmere på "modurbaniseringen" og dem, som flytter fra København og Frederiksberg kommune til landog yderkommuner; hvem de er, og hvilke motiver de har for at flytte. I lighed med tidligere undersøgelser finder artiklen, at der er tale om sammensatte flyttemotiver, hvor familie, venner, stedspecifikke relationer og jobmuligheder er vigtige. Som noget nyt viser artiklen, at en stigende andel af tilflytterne har en videregående uddannelse, og at tilflytternes uddannelsesniveau og beskæftigelse ligger over landsgennemsnittet.

Forholdet mellem udviklingen i landdistriktskommunerne og bykommunerne – mellem centre og periferi – får stigende opmærksomhed i den offentlige debat og på de politiske dagsordner. Det har således også været et centralt tema i debatten op til det seneste folketingsvalg.