Suchergebnisse

Intet resume

Der er særligt gennem de sidste 50 år sket en intensivering af et børnecentreret forældreskab, som i stigende omfang er orienteret mod børns sundhed og udvikling, hvor brug af ekspertråd er centralt. Præmature børn befinder sig i en forhøjet risiko for komplikationer relateret til sundhed, trivsel og udvikling, og de er ved fødslen oftest med forældrene indlagt gennem en periode på en hospitalsafdeling med specialiseret biomedicinsk ekspertise. Sundhedspleje er en universel velfærdsydelse som næsten alle forældre i Danmark tager imod, hvor Sundhedsstyrelsens medicinsk videnskabeligt informerede anbefalinger angående børns sundhed og udvikling formidles som samtidig støtte og kontrol. Støtten består i at vejlede og informere forældre, og kontrol udøves som en skærpet pligt til underretning ved forhold som sundhedsplejersken finder bekymrende. Brug af sundhedspleje indgår således som ekspertinstans i forældres liv med deres børn. Dette studie tager afsæt i et etnografisk feltarbejde i og omkring danske familier med præmature børn. Det følger familierne i barnets første år, og for enkelte hovedinformanter op til to et halvt år, og det ser på, hvordan forældreskab forhandles i forældres møde med velfærdsstat eksemplificeret gennem sundhedspleje og sundhedspleje-ekspertviden. Vi diskuterer i artiklen, hvordan sundhedsplejensråd tilpasses, omsættes eller forkastes af præmaturforældre, og hvilken indflydelse dette har på konstitueringen af forældreskab. Vi argumenterer for, at mange danske forældre til præmature børn benytter ´hverdags-modstand´ (Scott 1989) som en strategi og en reaktion på ekspertråd med tilpasninger. Dette bliver en måde at agere i det felt, der konstituerer børns liv i den danske velfærdsstat.

Der er rav i den. I skrivende stund (medio september 2016) er det i Dagbladet In- formation kommet frem, at psykiatriske diagnoser til børn nogle gange stilles på et meget løst grundlag. I en kronik underskrevet af 50 psykologer, sygeplejersker, læger og psykiatere står der blandt andet:

»Som læger og psykologer har vi stillet diagnoser på børn på baggrund af andres vur- deringer beskrevet kort i patientens journal, og andre gange har barnet mødt mange forskellige behandlere på sin vej til en diagnose. Mange af disse børn er i forvejen sårbare i forhold til at danne nye relationer, og de bliver mødt af en psykiatri, hvor der ikke længere er mulighed for at skabe den relation, der skal til for at forstå barnet.«

Nogle børn har, med andre ord, fået stillet en diagnose, uden at de har mødt en læge, psykolog eller psykiater. Det får naturligt nok debatten til at rase. I relation til den verserende debat er fokus for dette nummer særligt rettet imod tre forhold: Den politisk fastsatte udrednings- og behandlingsgaranti. Den organisatoriske ramme skal kunne håndtere denne garanti, og selve den måde hvorpå diagnoser- ne stilles. Baggrunden for behandlingsgarantien er først og fremmest et politisk ønske om hurtigt at stille diagnoser, så patienten kan indgå i et behandlingsforløb - i sig selv et sympatisk ønske, der dog løber ind i en række problemer og utilsig- tede konsekvenser, når den skal eksekveres i praksis, som det fremgår af lægernes debatindlæg. Et centralt omdrejningspunkt for de ophedede diskussioner, som avisindlæggene har medført – og som allerede nu har fået politiske konsekven- ser – er samtidens omgang med, forståelse- og brug af diagnoser. Diagnoser er på alles læber for tiden. Diagnoser har, som den amerikanske medicinhistoriker Charles Rosenberg skriver, "altid spillet en væsentlig rolle i den medicinske prak- sis" (Rosenberg 2002: 237) som et værktøj/model, der sammenfatter symptomer og fund og angiver behandling. I vores samtid er diagnoserne imidlertid rejst ud af den medicinske praksis, og de har indlejret sig i alle mulige andre sammenhænge: Sociale, politiske, økonomiske, kulturelle og så videre. Et væsentligt spørgsmål i denne sammenhæng er, hvordan vi skal forstå diagnosernes nuværende status, hvordan de tillægges mening, udvikles, defineres, anvendes, og hvordan diag- noser får indflydelse på konkrete sygdomsforhold og på processer generelt, som spiller ind på, hvordan vi opfatter sundhed, krop og behandling.

Introduktion

This is an Accepted Manuscript of an article published by Taylor & Francis in Medical Anthropology on 12.10.2015, available online: http://dx.doi.org/10.1080/01459740.2015.1102248 ; In recent years an extensive social gradient in cancer outcome has attracted much attention, with late diagnosis proposed as one important reason for this. Whereas earlier research has investigated health care seeking among cancer patients, these social differences may be better understood by looking at health care seeking practices among people who are not diagnosed with cancer. Drawing on long-term ethnographic fieldwork among two different social classes in Denmark, our aim in this article is to explore the relevance of class to health care seeking practices and illness concerns. In the higher middle class, we predominantly encountered health care seeking resembling notions of health consumerism, practices sanctioned and encouraged by the health care system. However among people in the lower social class, health care seeking was often shaped by the inseparability of physical, political, and social dimensions of discomfort, making these practices difficult for the health care system to accommodate.

In recent years an extensive social gradient in cancer outcome has attracted much attention, with late diagnosis proposed as one important reason for this. Whereas earlier research has investigated health care seeking among cancer patients, these social differences may be better understood by looking at health care seeking practices among people who are not diagnosed with cancer. Drawing on long-term ethnographic fieldwork among two different social classes in Denmark, our aim in this article is to explore the relevance of class to health care seeking practices and illness concerns. In the higher middle class, we predominantly encountered health care seeking resembling notions of health consumerism, practices sanctioned and encouraged by the health care system. However among people in the lower social class, health care seeking was often shaped by the inseparability of physical, political, and social dimensions of discomfort, making these practices difficult for the health care system to accommodate.