Politiske litteraturformer i Danmark i 00erne
?Min roman Indvandreren er den mest politiske bog der er udkommet i 2011? er journalisten Olav Hergel blevet citeret for at sige. Han har ret hvis man med politisk litteratur forst?r en bog der direkte tematiserer en problemstilling der spiller en vigtig rolle i den politiske debat. Det g?r indvandrersp?rgsm?let i Danmark. Til geng?ld er Hergels historie som roman betragtet yderst traditionel, ja konservativ i sin valoriserede skildring af the good guy and the bad guys. I sin form er Hergel reaktion?r, i sit indhold er han ?venstredrejet?. Hvordan skal man placere en roman som norske Abo Rasuls interart-eksperimenterende Macht und Rebel der udspiller sig i en polariseret subkultur? Jeg vil tale om forskellige tilgange til konstellationen ?litteratur og politik?. Politiske konfliktmateriale kan tematiseres i et v?rk men der er ogs? andre m?der et kunstv?rk kan give det politiske en stemme. Det afd?de das beckwerk udg?r en radikal pol, idet forfatteren gang p? gang afvikler forfatteren som institutionel kategori og han s?tter eksistensen p? spil ved at afvikle sit jeg og ved at g?re forfatterrollen til et performativt nummer. Dertil kommer at hans rejsende eksperimenter, b?gernes ?hvad?, ogs? har klar politisk tyngde ? parodiske indf?ring af demokrati i Irak fx Kunsten skal transformeres til ny v?ren: ?Det, jeg og das Beckwerk fors?ger, er ikke at v?re kunstner eller at producere kunst, men at opdage, udvikle og skabe nye handlings- og v?rensformer med en stor formbevidsthed?. En anden kunstnerisk strategi finder man hos Lars Skinnebach, der fx i digtsamlingen Din misbruger angriber og h?ner sin l?ser: Skinnebach fastholder v?rkenheden, mens das Beckwerk er tilb?jelig til at afvikle den. Til geng?ld tematiseres Skinnebach eksplicit interaktionen med l?seren. Det politiske kan ogs? ligge i en litter?r annektering af den relationelle ?stetik. Hvis det er rigtigt at litteraturen som udtryksform er ved at bliver begravet i mediekulturen og dermed marginaliseret ? og litteraturvidenskaben samtidig ser ud til at have stadig sv?rere ved at skaffe eksterne forskningsmidler ? hvordan kan litteraturen revitalisere sin dialog med l?serne om v?sentlige forhold ? herunder politiske omst?ndigheder ? og hvordan kan litteraturvidenskaben tilsvarende fokusere p? forhold som ikke kun er indlysende centrale for litterater?
