Suchergebnisse

Hvad var det egentlig der skete, dengang ungdomsopr?rets generation forelskede sig i de oprindelige folk og drog ud i verden for at g?re godt? ?Kajak-RUC-ere? kaldte man i Gr?nland disse intellektuelle, som satte kursen nordover i deres s?gen efter en ny tids missionsmarker (navnet er et spil p? ?kajak-rockere?, samtidens ?genavn for gr?nl?nderne p? Christiania). Med romanen Hvis du fl?jter efter Nordlyset (Milik Publishing 2011) skriver Hans Jakob Helms sig ind i det postkoloniale felt. Samtidig giver han et helt nyt billede af forholdet mellem danskere og gr?nl?ndere, samt ikke mindst af de oprindelige folk, som muligvis nok fremst?r mindre noble, men til geng?ld langt mere kapable i forhold til den moderne, globaliserede verden. Hvor den nutidige gr?nlandske mand har glimret ved sit frav?r i danske gr?nlandsromaner (Peter H?eg, Kim Leine), tr?der de gr?nlandske m?nd i karakter hos Helms, i skikkelse af de politikere, der t?nkte og gennemf?rte Hjemmestyret. Hvor forfattere som J?rn Riel og Sven Holm omkring 1979 gjorde status over kolonitiden, som en lyk?nskning til hjemmestyret, markerer Hans Jakob Helms roman en tilsvarende milep?l p? gr?nsen mellem hjemmestyre og selvstyre. Helms har en lang karriere bag sig som ansat i den gr?nlandske administration, og romanen bringer, ligesom den tidligere novellesamling Dansen i Gen?ve (2005), l?seren med ind bag kulisserne i det storpolitiske milj?, hvor internationale aftaler forhandles, intriger planl?gges og kompromisser indg?s. Romanens personer har fiktive navne, men der er en stor grad af genkendelighed i forhold til virkelige personer og milj?er, og selv om forfatteren understreger, at der er tale om fiktion, l?gger han ikke skjul p?, at romanen er meget t?t p? en virkelighed, han i kraft af sit virke som embedsmand har haft en s?rlig adgang til. Som en kr?lle p? historien har forfatteren i forbindelse med udgivelsen af romanen kr?vet aktindsigt i en PET rapport, hvori der forekommer anklager mod en person, som muligvis kunne v?re ham selv. En fuldst?ndig tilsvarende rapport optr?der i romanen. P? den m?de indskriver forfatteren sig i tidens leg med gr?nserne mellem fiktion og virkelighed og tilf?jer den skrevne tekst et performativt aspekt. Mindst lige s? interessante er imidlertid en r?kke andre gr?nser, som krydses i romanen, og som er t?t sammenknyttet med dens politiske temaer. Hvem er for eksempel den moderne gr?nl?nder? Og hvor g?r gr?nserne mellem dansk og gr?nlandsk litteratur i dag?

The Danish Literary Canon (Dansk litteraturs kanon) implicitly addresses pupils of non-Danish origin. The purpose of the canon is to suggest pedagogical tools in the teachings of specific texts that are viewed as central to the Danish and European literary tradition. The consequences of this project are not only that pupils of non-Danish origin become situated as 'others' in relation to the idea of 'danishness', but that this implicit constitution of 'same' and 'difference' naturalises Dansih national identity. From a minority studies point of view the pedagogical purpose should be to ask: How to teach Danish literature and with what purpose, and thus, not take what Danish literature is for granted.

Artiklen har fokus på den del af det »nordiske Arktis«, som engang hørte under det danske (dansk-norske) imperium. Med selvstyre og diskussioner om endnu løsere tilknytning mellem de tilbageværende parter i Rigsfællesskabet rykker magten mod nord. Dette åbner for dannelsen af nye forbindelser og partnerskaber, hvor de tidligere kolonier/bilande/besiddelser i Nordatlanten (Grønland, Færøerne og Island og i nogle sammenhænge Norge) afsøger mulighederne for tættere relationer uden om Danmark. En mulig barriere for udviklingen af nye og lige relationer synes at bestå i et efterslæb af historisk betingede hierarkier og stereotyper, bygget på begreber som »civilisation«, »race« og »kultur«, som fortsat trives på trods af afkolonisering og nyorientering. Etablerede følelsesmæssige økonomier eksisterer sammen med de finansielle økonomier, hvilket gør det umuligt at skille følelser, finanser og politiske og sociale magtforhold. Artiklen argumenterer for, at bevidsthed omkring disse uhensigtsmæssige efterklange af imperium og kolonitid er en forudsætning for deres afvikling.