Suchergebnisse

How should cultural and religious diversity be understood? What happens when different cultures and religions meet? How should we understand such encounters in society and school today? How have they played out historically? This scholarly anthology elucidates these questions from a variety of perspectives, disciplines and subject areas. The book includes both theoretical and practice-oriented texts. Fundamental questions and conceptual understanding are combined with discussions of encounters and diversity in daily life. The book is written for researchers and students at the bachelor, master and doctoral levels, and anyone interested in questions pertaining to culture, religion and society. - Hvordan skal vi forstå kulturelt og religiøst mangfold? Hva vil det si at kulturer og religioner møtes? Hvordan skal vi forstå dette i samfunnet og i skolen i dag? Hvordan har det utspilt seg i historien? Denne vitenskapelige antologien belyser disse spørsmålene ut ifra ulike perspektiver, fag og fagområder. Boken har både teori- og praksisorienterte tekster. Prinsipielle spørsmål og forståelse av begreper kombineres med drøftinger av møter og mangfold i levd liv. Boken er skrevet for forskere og studenter på bachelor-, master- og doktorgradsnivå og ellers alle som er interessert i spørsmål knyttet til kultur, religion og samfunn.

Očigledno je kako danas više nego postoji potreba da poduzeća kontinuirano rade na svojoj izvrsnosti putem procesa prilagodbe. U postizanju tog cilja nužno je pokrenuti sve resurse znanja u poduzeću. Trajne prednosti u odnosu na konkurenciju postižu se isključivo pomoću znanja. Ova tvrdnja osobito vrijedi u slučajevima kada se znanje nekog poduzeća teško može ili uopće može kopirati. To osobito vrijedi za organizacijsku kulturu koja potiče suradnju i razmjenu znanja. Sposobnost učenja nekog poduzeća i njegova sposobnost upotrebe relevatnog znanja u svom poslovanju, odnosno da se naučeno ne zaboravi, ima veliko značenje u doba poduzeća temeljenih na znanju. Znanje i učenje tako postaju rijetkima i vrijednima izvorima konkurentske prednosti pa je, između ostalog, upravo iz navedenih razloga, postalo iznimno teško u današnje vrijeme pronaći menadžera koji barem deklarativno ne pridaje važnost organizacijskoj klimi i izgradnji učećeg poduzeća. Kako bi se neko poduzeće uspješno transformiralo u učeće poduzeće ono treba, kao prvi korak u tom procesu, identificirati nivo kulture kojoj pripada nakon čega bi trebalo prepoznati slabe točke koje je potrebno mijenjati. Transformacija poduzeća čija je unutarnja kultura "negativna" ili kako je pojedini autori još i nazivaju "patološka" ili "birokratska" trebala bi se promijeniti u poduzeće s pozitivnom-generativnom unutarnjom organizacijskom kulturom. Sve navedeno u konačnici bi trebalo imati pozitivan utjecaj na organizacijske performanse.

Sverige på 1960- och 70-talet var fyllt av sex och pornografi: inom film, musik, teater, konst, idrott, politik, religion ... ?Frigjorda tider? borrar på djupet i denna märkliga epok. Flera av dagens mest tillknäppta och pryda kulturpersonligheter och politiker var på den tiden extrema sexliberaler, med dagens mått mätt. Boken är fylld med fantastiska bilder och lika fantastiska, avslöjande texter om en svunnen tid, av Martin Kristenson, Anna-Lena Lodenius och Fredrik af Trampe, kända för böcker av många olika slag och inte minst som återkommande gäster i podden Snedtänkt med Kalle Lind

Umschlag -- Titel -- Inhalt -- Vorwort -- Carl Friedrich Gethmann und Friedrich Wilhelm Graf: Einleitung -- I. -- Friedrich Wilhelm Graf: Der Haß Gottes. Ein fragmentarischer Versuch -- Igor Narskij: Pogrome und pogromartige Gewaltexzesse in der russischen Revolution als Instrument der Identitätsstiftung -- Dan Diner: »Identität« und Zugehörigkeit. Eine historisch-semantische Rückschau auf die Gegenwart -- II. -- Jürgen Fohrmann: Identität, Markierung, Haß - Kultur -- Lars Friedrich: Ringen um Kultur. Kommentar zu Jürgen Fohrmann:»Identität, Markierung, Haß - Kultur« -- Aleida Assmann: Wer braucht Kultur? Und wer nicht? Vom Nutzen und Nachteil eines Begriffs -- Igor Narskij: Wer braucht(e) Kultur? Eine (fast spontane) Replik zu Aleida Assmann: »Wer braucht Kultur? Und wer nicht?« -- Thomas Kempf: Zwiebelsuppe. Gute Nachbarschaft. Kommentar zu Aleida Assmann: »Wer braucht Kultur? Und wer nicht?« -- Michael Quante: Prägungen durch Kultur - über den Zusammenhang von Personsein und Hass -- Gudrun Krämer: Islam, Religion, Kultur oder: von harten und von weichen Linien -- Barbara Mittler: »Niemand hat die Absicht, eine Mauer zu errichten! «Klassische Musik-Kultur im Rahmen globaler Identitäts- und Haßdiskurse - Der Fall China -- Impressum.

Publ. i BUKS - Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur nr. 54, 2010. Oplæg på BID-konference efteråret 2008. Forelæsningen er skrevet af fra lydbånd.

This paper explores the development of the United States from the colonial period to the present, with a particular emphasis on its reputation as the land of opportunity and global superpower. The bright side of America based on the promises of the founding principles and basic traditional values has been the source of unsurpassed national pride and admiration by much of the world. However, the dark side of America has dimmed the beacon of democracy which has been overshadowed by instances of inequality of opportunity based on race, gender and other backgrounds, displacement, exclusion, discrimination, segregation, systemic racism, and mistreatment of its workers. The paper highlights particular events that belong to the tragic side of American history that have devalued the American creed in order to raise awareness to the fact that if America is to be truly great, it needs to rebuild its founding principles and honor its constitutional rights and responsibilities. This is illustrated in the poems "Let America be America Again" by Langston Hughes and the Inaugural Poem "The Hill We Climb" by Amanda Gorman. The selected works focus on America as a work in progress, a country that needs to rebuild and heal in order to achieve the American Dream and live up to its creed. Only then will America be a country of which its citizens can be proud and a role model for other cultures. Thus, to achieve the aspiration of a City upon a Hill, the United States needs to restore and reconstruct itself using the same founding principles to right the wrongs and eliminate anti-American sentiment.

This paper explores the development of the United States from the colonial period to the present, with a particular emphasis on its reputation as the land of opportunity and global superpower. The bright side of America based on the promises of the founding principles and basic traditional values has been the source of unsurpassed national pride and admiration by much of the world. However, the dark side of America has dimmed the beacon of democracy which has been overshadowed by instances of inequality of opportunity based on race, gender and other backgrounds, displacement, exclusion, discrimination, segregation, systemic racism, and mistreatment of its workers. The paper highlights particular events that belong to the tragic side of American history that have devalued the American creed in order to raise awareness to the fact that if America is to be truly great, it needs to rebuild its founding principles and honor its constitutional rights and responsibilities. This is illustrated in the poems "Let America be America Again" by Langston Hughes and the Inaugural Poem "The Hill We Climb" by Amanda Gorman. The selected works focus on America as a work in progress, a country that needs to rebuild and heal in order to achieve the American Dream and live up to its creed. Only then will America be a country of which its citizens can be proud and a role model for other cultures. Thus, to achieve the aspiration of a City upon a Hill, the United States needs to restore and reconstruct itself using the same founding principles to right the wrongs and eliminate anti-American sentiment.

Deckblatt -- Titelseite -- Impressum -- Inhalt -- Vorwort -- 1 Diakonische Kultur: Ein Forschungsprospekt -- I. Diakonische Kultur als Programmbegriff -- II. Diakonische Kultur als Forschungsprogramm -- III. Die Suche nach diakonischer Kultur als Ausdruck eines Rationalisierungsunbehagens -- IV. Die einzelnen Beiträge -- 2 Diakonische Kultur am Ort der Gesellschaft -- 2.1 Diakonie im Kontext des Christentums -- I. Diakonie zwischen "Geist" und "Geld" -- II. Christentumstheorische Ansätze -- III. Der cultural turn in den Wissenschaften -- IV. Zur theologischen Hermeneutik der Diakonie -- 2.2 Diakonie und Wohlfahrtsstaat -- 2.3 Ökonomisierung und diakonisches Handeln -- I. Vorbemerkungen -- II. Knappheit, Tausch und Diskriminierung – die ökonomische Perspektive -- III. Ökonomisierungsprozesse: Erklärungen und Systematisierung -- IV. Ökonomisierungsprozesse im Bereich des sozialen Hilfehandelns am Beispiel der Pflege -- V. Schlussbetrachtungen: Ökonomisierung und diakonische Kultur -- 2.4 Diakonische Einrichtungen als Non-Profit-Organisationen -- I. Einleitung -- II. Was sind Non-Profit-Organisationen? -- III. Warum gibt es Non-Profit-Organisationen? -- IV. Gesellschaftliche Rollen von Non-Profit-Organisationen -- V. Legitimität von Non-Profit-Organisationen -- VI. Dominanz einzelner Rollen -- VII. Mischformen -- VIII. Konsequenzen für diakonische Organisationen und diakonische Kultur -- 2.5 Rechtliche Rahmenbedingungen diakonischer Kultur -- I. Hinführung -- II. Diakonie im Verfassungsstaat -- III. Steuerungsarrangements im Sozialrecht als Parameter diakonischer Kultur -- IV. Fazit -- 3 Diakonische Kultur am Ort der Organisation -- 3.1 Unternehmenskultur -- I. Theoretische Einordnung -- II. Die Funktion von Unternehmenskultur in der Diakonie -- III. Diakoniewissenschaftliche Beschreibungen von Unternehmenskultur

The article examines how "culture in rural areas" is conceptualized by cultural policy and cultural actors and which potentials of valorization are attributed to it. In doing so, I highlight the tensions that become evident in talking about arts and culture in rural areas and how these affect funding policies and self-perceptions of cultural actors. The effect of a distinction-oriented cultural dispositive is elaborated and its interaction with structures of cultural policy is presented. Finally I reflect on the effect of scholarly contributions in an application-oriented way to the debate on the value of arts and culture with a plea for a broad concept of culture.

Ud over de trykte tekster indeholder antologien en lang række korte tekster baseret på en række interviews med Flemming Mouritsen, foretaget i perioden 2008-12. I vores interviews med ham – vi benævner dem Samtaler – kommenterede han på sit eget liv og på sin skriftlige produktion, og således får vi både hans eget tilbageblik og hans nutidsperspektiv på det fyrre år lange forfatterskab. Vi markerer dem som samtaler ved hver gang at indlede med et spørgsmål fra os, men ellers har vi stort set udeladt vores egen medvirken i dialogen.
Samtaleuddragene giver også mulighed for at indfange den mundtlighed, der er så karakteristisk for Flemming Mouritsen, og som vi har bevaret, så vidt det nu er muligt. I løbet af de vældig mange timer, som interviewene har strakt sig over, har vi fået en række fortællinger om hans opvækst i Vendsyssel og familiens flytning til Aarhus, da han var omkring tolv år, han har fortalt om universitetsmiljøet i 1970'erne og 1980'erne, om pædagogseminariets 'matriarkalske' miljø og sammenstødet mellem praktisk og teoretisk arbejde med børn og børnekultur, om arbejdet med at få has på stoffet i skriveprocessen, og han har ikke mindst fortalt om erfaringerne med feltarbejde, hvor hans iagttagelser af børnene Morten, Jakob og Tine – og af deres børn – spiller en væsentlig rolle.
Gennem disse fortællinger får Flemming Mouritsen pointeret sine grundlæggende teorier, kategorier og teser om sammenhænge i en form, der afspejler det processuelle og situationsbundne i hans virke. Det er os, der som redaktører har fået det samlede materiale transskriberet, hvorefter vi har gennemskrevet det, har klippet og tilrettet samtalebidder, samt forsøgt at placere dem i forhold til tekster, de i vore øjne kan 'snakke sammen med'. Havde vi gengivet dem, som de forelå, ville de to bind snarere være blevet til tre, eftersom Flemming Mouritsen nok blev svækket fysisk i de sidste år af sit liv, men bestemt ikke blev det, hvad engagement og vedholdende fortælleglæde angår.
Selv om vi gengiver samtalerne 'stykkevis og delt', kan læseren ved hjælp af indholdsfortegnelsen imidlertid vælge at læse dem som en særskilt tekst. Man kan behandle samtalebidderne som det, de er: et liv genoplevet i erindringen af Flemming Mouritsen. Ind imellem har vi oplevet, at han huskede 'forkert' hvad fx et årstal, et navn eller en lokation angår, og det ser vi som et udtryk for, at perspektivismen ikke kun betegner vores oplevelse af fænomener i andres 'virkelighed', men også i eget liv. Flemming Mouritsen var frem for alt en stor fortæller – en sand fortæller.