Dead children as ";the gift of life";. Unisex motherhood and organ donation in America The focus of this article is how American women, especially mothers of organ donors dominate organizational support efforts for donor families, the implications this has for men, and the many new understandings of motherhood this medical context gives rise to. Based on anthropological field studies from the US, this article analyses the efforts of American organ organizations to support and comfort families in the time after the organ donation and explores the limited options for men to engage in this interaction, except by acting like 'mothers'. By exploring how women speak about donation and engage in many different social relations to organ recipients and others, this article give rise to new perceptions of motherhood and discusses how gender is acted out in this particular field.
I artiklen undersøges børns perspektiver på leg med våben og 'det sjove' ved computerspillet GTA. Det empiriske materiale stammer fra to forskellige feltarbejder, hvor videonoter, samtaler og interviews med børn i alderen 6-11 år udgør det bearbejdede materiale. Den metateoretiske ramme om artiklen er en sociokulturel forståelse af børn og barndom inspireret af nordisk børnekulturforskning og legeteori. Fokus er på legens praksis, der i lyset af legens tema, som er krig, død og ødelæggelse, fortjener at blive udforsket nærmere, alene af den grund at det kan vække voksnes bekymring, at børn tilsyneladende fascineres af livets dystre sider, når det 'i virkeligheden' drejer sig om at være med, om at kunne noget, vide noget, om at øve sig, om at fortælle og om at få mod på livet. Og formålet er at få en bredere forståelse for legens kompleksitet.
I denne artikel beskrives de senere års forandringer i dele af den danske døds- og mindekultur med fokus på, hvorledes den enten adskiller sig fra eller mere skal ses som en forlængelse af den i samfundsforskningen ofte fremhævede, fortrængte og tabuiserede dødskultur fra det 20. århundrede. Gennem artiklen diskuterer og illustrerer forfatterne mange af nutidens forandringer gennem en række nedslag i form af et fokus på omsorgen for den døende, individualiseringen af institutionelle og professionelle praksisser, personliggørelsen af ritualer og ceremonier, udfordringen af traditioner og konventioner og den ændrede betydning af kirkegården og mindekulturen. Formålet med artiklen er således at beskrive og dokumentere nogle af de mest centrale ændringer i vores samfunds dødskultur som et spejlbillede på mange af de øvrige samfundsforandringer, der udspiller sig. Derudover ønsker forfatterne at anspore til debat om, hvorvidt den udbredte postmoderniseringstese om valgfrihed, fleksibilitet og individualisering inden for dødsområdet kan underbygges, eller om den skal suppleres med en senmoderniseringstese, der har fokus på institutionel kontrol og inerti.
ENGELSK ABSTRACT:
Janet Ferrari Wanseele and Michael Hviid Jacobsen:
"I did It My Way"? – A Sociological Contemporary Diagnosis of Late Modern/Post Modern Death
This article describes some of the major changes taking place in the contemporary culture of death, dying and bereavement in Denmark. It does so by analysing how these may be contrasted with or seen as a continuation of the often advanced thesis of a death-denying and death-taboo culture of the 20th century. The authors illustrate many of the changes through analysis of selected topics such as the care of the dying, the individualization of institutional and professional practice, the personalized content of rituals and ceremonies, the challenge to traditions and conventions and the changing mentality regarding resting place and memorial culture. The purpose of the article is to describe and document some of the major shifts in death and dying as a corollary to contemporary changes within the culture at large. In addition the authors speculate as to whether the current popularity of the thesis of a postmodernization of death and dying can be substantiated or whether it needs to be supplemented by a late modern thesis concerned with institutional control and inertia.
Key words: Late modern death, postmodern death, institutions, rituals, memorial culture, professionalization.
Baggrund
For mange ældre er en plejebolig deres sidste hjem, hvor de bor frem til livets afslutning. Mange ældre på plejecentre sidder alene med de eksistentielle tanker og bekymringer, der trænger sig på. Nogle kan tale om disse forhold med familie eller venner, men andre har brug for, at de sundhedsprofessionelle kan træde ind i det eksistentielle rum, hvor familien ikke selv magter at være. Studier inden for eksistentiel og åndelig omsorg viser, at en del sundhedsprofessionelle inden for ældreplejen ikke føler sig godt nok rustet til at tale om eksistentielle emner og efterlyser mere uddannelse på området. Med det formål at øge indsatsen inden for den eksistentielle og åndelige omsorg i ældreplejen undersøger vi, hvilke tanker om egen tiltro til egne evner, sundhedsprofessionelle i ældreplejen i Danmark har for at integrere denne omsorg i deres praksis.
Metode
Gennem et kontekstuelt tilrettet og pilottestet spørgeskema inspirereret af Albert Banduras begreb self-efficacy målte vi tiltro til egne evner til at kunne yde eksistentiel omsorg i ældreplejen hos 30 sundhedsprofessionelle. Studiets fund fungerer samtidig som en baseline måling før deltagelse i et efteruddannelseskursus om eksistentiel kommunikation, der er udviklet til netop sundhedsprofesssionelle i ældreplejen. Data blev analyseret i Stata.
Konklusion
Undersøgelsen viser overordnet en positiv sammenhæng mellem uddannelsesniveau, uddannelsesanciennitet og arbejdsstedsanciennitet og tiltro til egne evner til at yde eksistentiel omsorg i ældreplejen. Ligeledes synes arbejdsstedsanciennitet betydningsfuldt i forhold til både graden af deltagernes bevidsthed om den i eksistentiel omsorg indlejrede sårbarhed, og hvorvidt deltagerne anser det som deres arbejdsområde.
