Suchergebnisse

Artiklen tager udgangspunkt i Arendts begreb om natalitet, der modsvarer Heideggers begreb om Geworfenheit eller kastethed på dansk. Nataliteten peger på fødselen som et kontingent faktum i det menneskelige vilkår, som artiklen med Arendt knytter til Privacy, der ikke bare betegner det private som modsætning til det offentlige og det politiske i klassisk forstand, men er et specifikt moderne fænomen, der betegner modsætningen til den sociale sfære. Som sfære for fødsel og død er privacy et helligsted for de mest intime menneskelige livsytringer, den er uigennemtrængelig for menneskelig viden, og dermed også en base for den modstandskraft mod den totalitarisme, der i det 20. århundrede forsøgte at ødelægge den. Med reference til historiske vendepunkter som 1944-45 og 1989 viser artiklen hvordan Arendts tænkning indfanger den måde, hvorpå privat vilje og samvittighed kan blive til offentlig handlen og magt, der gør en ny begyndelse mulig.

Intro -- Introduction -- A Preparatory Examination of Several Topics Related to -- Anxiety in The Concept of Anxiety -- A Preparatory Examination of Several -- Topics Related to -- Despair in -- Drawing Out the Relationship Between Anxiety and Despair in Kierkegaard s Writings -- Freedom and Its Misuses -- BIBLIOGRAPHY -- INDEX.

Wales: Sprog og national identitetAf Bedwyr Lewis JonesDenne afhandling er det sidste arbejde, forfattet af Bedwyr Lewis Jones, der var professor i walisisk sprog og litteratur. Han havde netop arbejdet med dette manuskript med henblik på at holde foredrag ved en konference på Aarhus Universitet, da han umiddelbart inden afrejsen fra Wales blev ramt af et hjertestop og døde. På grundlag af forfatterens forlag og optegnelser holdt hans nære ven, A.M. Allchin, i stedet foredraget og bearbejdede manuskriptet til trykning.Wales er først og fremmest kendetegnet ved sit sprog. Derimod har landet ikke nogen selvstændig politisk struktur på linje med andre europæiske nationalstater. At sproget alligevel har kunnet overleve, er ret beset et mirakel. Forfatteren refererer til en formulering af Tolkien, der har betegnet walisisk som 'senior blandt de britiske sprog'. Det walisiske sprog bygger da også på en broget historisk udvikling gennem århundreder, eller rettere årtusinder. Forfatteren skildrer, hvorledes udviklingen tog sin begyndelse med keltiske stammer, der tog områder på de britiske øer i besiddelse lange inden vor tidsregnings begyndelse. Han gennemgår hovedtræk af udviklingen siden da, idet han særlig betoner reformationsårhundredet, hvor Bibelen blev oversat til walisisk, og det 18. århundrede med den metodistiske vækkelsesbevægelse.Det 20. århundrede har været præget af årtiers tilbagegang for det walisiske sprog, idet en stadigt tiltagende dominans af engelsk sprog og kultur s. ud til at føre walisik mod endelig undergang. Grundtvigs tanker har været kendt, men har ikke haft nogen større direkte betydning, omend den saglige, principielle relevans tydeligt fremgår. Men på trods af de mærker udsigter har der gennem de seneste år vist sig opløftende tegn på fornyelse. Forfatterens eget manuskript slutter her; men Allchin føjer nogle konkluderende synspunkter til, hvor han kommenterer disse fornyelsestendenser, idet han fremhæver den fortjenstfulde indsats, Bedwyr Lewis Jones selv udførte, både som akademiker og som deltager i en folkelig, national vækkelse.

Det er hvad jeg kalder at oversætte Digte: Grundtvig as translatorAf S. A. J. BradleyDer er blevet sagt om Grs store slid ved de adskillige oversættelser, der kulminerede i Bjowulfs Drape. paa Danske Riim (1820), at det i det lange løb førte til en dødelig udmattelse hos ham og at det til sidst var ham en lettelse at sige ja til et præstekald i Præstø (1821). Ganske vist havde der været en enerverende offentlig ordstrid - med blandt andre Rasmus Rask, P. E. Müller og G. J. Thorkelin - at tage sig af; og ydermere forventninger og interventioner fra hans højtagtede og uundværlige mæcen, Johan Bülows side. Det var ikke alene det, at hans videnskabelige kunnen på det islandske og det angelsaxiske sprog var draget i tvivl, men selv hans opfattelse af begrebet oversættelse blev emne for temmelig ophidset diskussion. Den ordstrid, der brød ud over hans hoved, tjener belejligt som oversigt over de argumenter der fortsætter endnu i dag, med hensyn til oversættelsens særegne rolle, natur og grænser. Rask karakteriserer Grs danske stil i hans islandske oversættelser som »en alt for opskruet, tvungen, unaturlig og tildels uforstaaelig Stil, fuld af Islandismer, Solecismer og Germanismer«, en »Jagen efter Usædvanligheder og Særheder« i ganske særegne og selvgjorte »Ord og Vendinger, der støde os«; Müller funderer lidt spydigt »om Grs digteriske Oversættelser af Bjowulfvil vise sig kun at være en vilkaarlig Paraphrase«; Thorkelin udbryder spottende, »Hvilken Oversættelse! Hvilken Galskab!«; Bülow udtrykker det ønske, at Gr i sin Bjowulf både stræber efter sine egne poetiske indsigter og bøjer sig for videnskabelige krav - »at han ville oversætte og udgive det, ikke alene poetisk, men og ordret«. Selvfølgelig har Gr imidlertid sin egen faste mening: det er, at et digt gengivet ord for ord ligger som et »Liig til Ravn og Ulv, og Aanden er borte«.Denne ånd, siger han, vil jeg nu søge at gribe og lade tale saa godt den kan med min danske Tunge, uden at udsige Andet end den gamle Skjald: og det er, som man veed, hvad jeg kalder at oversætte Digte«. En tekst der er forsvarligt 'oversat' er en tekst der er 'fordansket'; og han der oversætter skal ydes lige så meget licens som er nødvendigt når han skal puste den ånd ind i oversættelsen, som han har fundet i originalen. Det er sandelig en proces der giver oversætteren stort spillerum. Når man vil studere GrsBjowulf-oversættelse i dette perspektiv, er det ikke helt uden relevans at sammenligne den med Seamus Heaneys Beowulf (1999). Grs kreative interesse i filologi, som han har tilfælles med Heaney, viser sig klart, såvel som hans ægte og skarpsindige forståelse af digtets form og stil og digterens dybere mening. Men lige så klart er det, at Gr opportunistisk bruger sin oversættelse til at godkende, med oldtidens lånte autoritet, visse værdier og standpunkter (teologiske, politiske, verdenshistoriske, og alt hvad der har med modersmålets berigelse at gøre) centrale til sin opfattelse af sit eget samtidige danske samfund. Fysisk og følelsesmæssigt opslidende kan Grs oversættelses-opgaver, og ordstriden omkring disse, nok have været; men liv, og ikke død, præger ordene i alle hans skrifter igennem alle hans mange leveår. Sikkert er det, at en stor del af hans sproglige livskraft blev oplagret i Grs møjsommelige og stridbare dage som oversætter.