Suchergebnisse

Which of the new political parties that emerged in advanced democracies faded away and which ones managed to survive and why? Considering a party as dead once it ceases to nominate candidates in any elections, we develop two sets of hypotheses to account for party death derived from two conceptions of political parties. One conceptualizes parties as vehicles formed by career-oriented politicians eager to maximize individual rewards. Failure to deliver seats or government access is therefore expected to predict an earlier death. The other conceptualizes parties as societal organizations that serve representational functions valued in themselves by elites and members alike. This conception stresses the importance of roots in society or ideological novelty. Using survival analysis, we test our hypotheses in 17 advanced democracies based on a new data set covering 144 new parties from birth until their (potential) death. Arguments derived from both conceptions have significant support stressing the complexity of the drivers underpinning parties' very existence.

Denne artikel introducerer til den ofte oversete sociologiske subdisciplin, der bærer titlen 'thanatosociologi', og som er optaget af at beskrive og analysere menneskers forhold til døden samt at belyse de historiske, kulturelle og sociale omstændigheder, hvorunder døden udspiller sig. Artiklens hensigt er for det første at præsentere læseren for formålet med og indholdet af thanatosociologiens blik på døden med særligt fokus på, hvordan thanatosociologiens udvikling afspejler forandringer i samfundets forhold til døden og vice versa. Thanatosociologien er således i vid udstrækning opstået som en reaktion på den måde, døden opfattes og håndteres på i det moderne vestlige samfund, samtidig med at thanatosociologien selv har påvirket denne udvikling. For det andet er det hensigten kronologisk at dokumentere fremvæksten af thanatosociologien gennem det 20. århundrede og vise dens variationer og forandringer. Slutteligt diskuteres det, hvilke faglige udfordringer der lurer for en fortsat udvikling af thanatosociologien.

Friedrich Nietzsche er berømt og berygtet for at lægge Gud i graven med sloganet "Gud er død". Men Nietzsche er ikke kun Guds morder. Han har et vigtigt positivt tankegods at byde på, som kan befrugte det moderne, individualistiske menneskes livsforståelse. Nietzsches afgørende præmis er, at livet skal leves her på jorden, og at mennesker selv skal skabe sig værdier i livet. Han ser ikke dette som et egoistisk eller rent voldeligt projekt. Han er optaget af, hvordan mennesker kan lære at elske livet i medgang og modgang ved at rumme både kaos og kærlighed, liv og død - uden at søge tilflugt i

Godkänd; 2005; Bibliografisk uppgift: Status och visionsrapport framlagd vid Nordiska Ministerrådets konferens Dåd eller Død 2 och 3 maj 2005 på Kattegatcentret i Grenaa, Danmark; 20070601 (ysko)

I dette nummer anmeldes følgende:"Nordisk kvindelitteraturhistorie 4, På jorden.", "Til døden os skiller" (Jens Andersen) og "Tove Ditlevsen. Myte og liv" (Karen Syberg), "Feberens ville rose. Tre omsorgssystemer i tuberkulosearbeidet 1900-1960" (Ida Blom), "Det kønnede samfund" (red.: Ann-Dorthe Christensen, Anne-Birthe Ravn og Iris Rittenhofer), "En køn historie om elektronikarbejde. Kønsarbejdsdeling og ligestilling på det ikke-faglærte industrielle arbejdsmarked 1945-1993" (Vibeke Kold), "Lone Mothers in European Welfare Regimes - Shifting Policy Logics" (Jane Lewis) og "Enemorfamilien" (Maren Bak), "Accepting Population Control-Urban Chinese Women and the One-Child Family Policy" (Cecilia Nathansen Milwertz), "Kvinden er død. Hurra?" (Bente Schwartz), "Rødstrømperne 1-2. Den danske Rødstrømpebevægelses udvikling, nytænkning og gennemslag 1970-1985" (Drude Dahlerup), "Uddannelsesplanlægning som ligestillingsredskab" (Arbejdsmarkedsstyrelsens arbejdsnotat nr. 29 1998, 87 s.) og "Det hele liv" (Kvindeligt Arbejderforbunds uddannelsesindsats 1985-1997, 159 s.)

Denne artikel udforsker gennem empiriske eksempler fra forskning i USA og Danmark de mange betydninger, der knytter sig til kroppens dele i den særlige medicinske teknologi, der omhandler organdonation og transplantation. Formålet er at nuancere den nuværende fremherskende forestilling om og fremstilling af organer som en efterspurgt mangelvare for syge patienter på ventelisterne. Artiklen belyser i stedet hvorledes kroppens organer er komplekse og flertydige symboler på liv og død, der gennem strategiske processer tillægges meningsfulde betydninger af såvel modtagere som donorpårørende. Det diskuteres ligeledes hvordan opfattelsen af kroppens organer bliver afgørende for, hvorledes efterladte pårørende håndterer sorgen over et pludseligt dødsfald, og på hvilke måder donation af organer afføder komplekse sociale relationer i denne medicinske kontekst. Endelig diskuteres det hvordan forskellige opfattelser af ejerskab af kroppens organer og deres betydning for ritualer og praksisser omkring døden kan afstedkomme kontroverser blandt både pårørende og det me­dicinske personale.

Sidst på eftermiddagen den 13. april 1948 fandt man John Christmas Møller død i sit hjem i København. Den tidligere konservative politiker og minister døde alene, blot 54 år gammel. Få år tidligere havde han fået en overstrømmende velkomst, da han og hustruen Gertrud efter tre års eksil vendte hjem fra London, hvorfra Christmas Møller via BBC havde agiteret for dansk sammenhold og aktiv modstand under besættelsen. Han var blevet modtaget og hyldet som en helt. Siden vendte stemningen og Christmas Møller faldt i unåde. Den før så populære og ombejlede politiker var til sidst overladt til sig selv og sin notoriske evne til altid at rejse sig fra sine nederlag. Udgivelsen af biografien markerer 125-året for hovedpersonens fødsel. Bogen handler om det liv, den karriere og den skæbne, som blev Christmas Møllers. Den handler om hans samtid, om store samfundsforandringer, om verdenskrige, om strid og stræben, om storhed og fald og om det væsentligste i Christmas Møllers liv: Politik

Nogle kalder hvidvask-skandalen i Danske Bank for verdens største. Men i skyggen af den mere end to år lange kampagne i både Danmark og internationalt står en forhenværende amerikansk statsborger ved navn Bill Browder. Han var indtil 2005 den største udenlandske kapitalfondschef i Rusland. Han var i årevis en stor fan af Ruslands præsident Vladimir Putin, indtil adskillige skattesager, et indrejseforbud og en død skatterådgiver, ændrede historien. Siden har Browder udnævnt sig selv til Putins fjende No. 1. Han har de seneste 10 år med kolossal succes kørt en verdensomspændende mediekampagne under dække af sin døde skatterådgiver, Sergej Magnitskij. Om hvidvask, menneskerettigheder og lejemord. Han har sin egen hær af advokater, sin egen lov i USA og sin egne partnere i den etablerede medieverden. Bogen afslører, hvordan hans historier i bedste fald er fordrejede og til tider helt og aldeles falske. Og hvordan han er blevet en af de centrale figurer i den nye kolde krig mellem Vesten og Rusland. Danske Bank har de seneste år været en central brik i Bill Browders kyniske spil om opmærksomhed, der handler om alt mulig andet end hvidvask

Teknologien har endret helsevesenet radikalt de siste 200 år. Den har ikke bare endret mulighetene til å diagnostisere og behandle sykdom. Teknologien har også formet våre oppfatninger av sykdom: Teknologien etablerer de grunnelementer som definerer sykdom (ontologi) og bestemmer sykdommenes tegn (semiologi). Den former vår kunnskap om sykdom (epistemologi), og den genererer sykdommenes praksiser (pragmatikk). Ved å øke den diagnostiske følsomheten, blir flere syke, og sykdommer med avansert teknologibruk har høyere status enn sykdommer uten. Teknologien trekker søkelyset mot det den lar oss måle og manipulere og influerer dermed våre mål. Teknologien påvirker altså ikke bare sykdom gjennom pasienters behov og industriens interesser, men gjennom formingen av helsefagenes rasjonalitet. Ved å forme våre oppfatninger av sykdom, formes våre forestillinger av godt og (v)ondt. Denne artikkelen undersøker hvordan teknologi skaper sykdom og presenterer et rammeverk for å forstå hvordan verdier er involvert i (sam)spillet mellom teknologi og sykdom. Samtidig som teknologien har blitt en stor hjelp i kampen mot lidelse og død, har den blitt en del av vår rasjonalitet og vår vurdering av sykdom, av lidelse og vår død – ja oss selv.

Forside; Titelside; Kolofon; Indhold; Forord; Indledning (Frits Andersen og Jakob Ladegaard); Fortiden i nutiden (Gunvor Simonsen); Døde rotter under Christiansborg (Pernille Ipsen og Hermann Von Hesse); Slavefortællinger som flerstrenget erindring (Frits Andersen); Den grumme arv (Alex Frank Larsen); Oplyst slaveri? (Jakob Ladegaard og Sine Jensen Smed); En spøgelseshistorie (Elisabeth Skou Pedersen); Mediestorme om kolonihistoriens aftryk i dansk visuel kultur (Mathias Danbolt); Slavesagen litterært betragtet (Hans Hauge)