Suchergebnisse

Gay men are carrying a history as being suspected as potential pedophiles and non-suited parents, and while the reproductive technology of transnational gestational surrogacy makes it possible for gay men to become parents within heteronormative logics, the constructions of families without a mother are looked upon as problematic at best. Through field observations and interviews with gay men, who have been or who are involved in transnational surrogacy I explore how gay men fragmentize the notion of the mother in to several positions. The article argues that the gay men are reproductive vulnerable and are negotiating and fighting for the possibility to become legible as parents inside a heteronormative and homophobic framework. This relies on their ability to diminish the mother. By activating and using misogynic and colonial discourses and strategies, the gay men eradicate the kinship positions of the surrogate and the donor, thus giving discursive and affective life to gay men's possibility to embody motherhood and parenthood.

Gennem analyser af realityprogrammet Hva' Bruden Ikke Ved og folketingsforhandlingerne om det kønsneutrale ægteskab undersøges rekonfigurationen af den homoseksuelle fra en figur, der associeres med døden til en figur, som indskrives i biopolitikken gennem familie, slægtskab og reproduktion. I forlængelse af David Engs genlæsning af John D'Emilio vises det, hvordan denne inkludering i biopolitikken lader sig gøre ved, at skrive det homoseksuelle par ind i et genkendelig heteronormativt slægtskab. Denne heteronormative rekonfiguration af den homoseksuelle figur muliggør et emancipations- og modernitetsnarrativ, der etablerer den homoseksuelle som en central markør på både temporal og geografisk modernitet. Hermed bliver den heteronormative inkludering af den homoseksuelle figur et bevis på den liberale fortælling om fremskridt og en konstituering af Danmark som særligt moderne. Der konkluderes, at den homoseksuelle i dag er en del af det normative biopolitiske mandat, der regulerer liv og død, ikke længere heteronomativitetens Anden, men dens partner in crime.

ENGELSK ABSTRACT:

Michael Nebeling Petersen: To Change in Order to Maintain – Biopolitical Reconfigurations of the Homosexual

By analysing the Danish reality show Hva' Bruden Ikke Ved (What the bride doesn't know) and the parliamentary proceedings regarding same sex marriages, I examine the reconfiguration of the homosexual from a figuration associated with death to a figuration enrolled in bio-politics through family, kinship and reproduction. Following the line of thought in David Eng's reading of John D'Emilio I show how this bio-political inclusion is made possible by letting the homosexual couple enter a recognizable heteronormative kinship. This heteronormative reconfiguration of the homosexual figuration makes a narrative of emancipation and modernity possible. This is a narrative that establishes the homosexual figuration as a central marker of both temporal and geographical modernity. Thus the heteronormative inclusion of the homosexual figuration becomes a proof of the liberal story of progress in Denmark. I conclude that the homosexual today is a part of the normative biopolitical mandate governing life and death, no longer heteronormativity's Other but it's partner in crime.

Key words: Homosexuality, marriage, biopolitics, kinship, heteronormativity, homonormativity.

Professionelles kategoriseringer og retorik har betydning for de konkrete tilbud, som patienter oplever og modtager i sundhedssystemet. I Sundhedsstyrelsens nye anbefaling for den palliative indsats fremgår det, at indsatsen overfor alle mennesker med livstruende sygdomme skal udvikles. Det kan blive en udfordring, når professionelle er bærer af en kultur, hvor kræft og palliation placeres i samme kategori. En måde at bidrage til ændringer i praksis eller grundlag for ændringer er at få øjnene op for kategoriseringsprocessernes logik og tilblivelse. Denne artikel undersøger spørgsmålet: Hvordan begrunder og taler professionelle om deres muligheder for at udøve palliativ indsats til mennesker med kræft og andre livstruende sygdomme som fx kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) og hjertekarsygdomme? Metoden er fokusgruppeinterviews med praktiserende læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt social- og sundhedshjælpere. Interviewene er analyseret ud fra en socialkonstruktionistisk tilgang og med afsæt i Potters kategoriseringstemaer: a) Ontologiske manipulation, b) hvordan noget gøres ekstremt (stort) eller minimeres (lille), og c) hvordan noget kan normaliseres. Resultaterne viser, hvordan palliation og kræft forbindes med alvor, død og unge mennesker, mens andre livstruende sygdomme forbindes med noget fredeligt, livet, ældre og i mindre grad med palliation. Dette får bl.a. den betydning, at de professionelle oplever, at de møder mennesker med kræftsygdomme med større opmærksomhed og stiller sig fagligt og personligt mere til rådighed. Med henblik på ændring af praksis og udvikling af en mere nuancerede forståelse af kræft, andre livstruende sygdomme og palliation, bliver det væsentligt at påvirke de sundhedsprofessionelle gennem uddannelser, i klinikken og via patientforeninger.

Denne afhandling undersøger de nordiske socialdemokratiske partiers antikommunistiske samarbejde under den tidlige kolde krig (1945-62) Fjendskabet mellem socialdemokrater og kommunister går tilbage til 1920'erne og 1930'erne, men blev aktualiseret med kommunisternes relativt stigende populartitet efter Anden Verdenskrig. Samtidig med at den kolde krig nåede under frysepunktet, begyndte partisekretærerne for de nordiske socialdemokratier at mødes en eller to gange om året for at udveksle information omkring kommunisterne og diskutere hvordan man bedst imødegik dem. Partisekretærmøderne fandt sted i et årti, men døde ud i slutningen af 1950'erne/starten af 1960'erne, da kommunismen forsvandt som en trussel og den kolde krig blev hverdag. Partisekretærmøderne var markeret af den stigende sikkerhedsliggørelse af kommunistproblemet, som forårsagede at socialdemokrater, primært i Skandinavien, begyndte at samarbejde med de nationale sikkerhedstjenester om at inddæmme og bekæmpe kommunismen. Møderne bar præg af dette samarbejde, idet de ikke blot diskuterede kommunisme i fagbevægelsen men som del af et nationalt sikkerhedsproblem. De nordiske fagbevægelser har samarbejdet siden de blev etableret i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet; derfor var det naturligt at de også samarbejdede om dette problem. Under den tidlige kolde krig var de Skandinaviske socialdemokrater politisk dominerende. De opbyggede velfærdsstater som de identificerede sig med i en sådan grad at det kunne være svært at adskille parti og stat. De blev socialdemoratiske stater. Denne identifikation var en bidragende faktor til synet på national sikkerhed som et partiproblem. Siden slutningen af den kolde krig, har ny forskning i stigende grad vist at de skandinaviske lande samarbejdede om militære og efterretningsmæssige forhold. Således betød det mislykkede forsøg på at etablere en skandinavisk forsvarsunion i 1949 ikke en sikkerhedsmæssig splittelse af Skandinavian, som forskningen traditionelt har hævdet. Et nyt billede af nordisk ...

De sidste 20 års diskussion af den kognitive økonomi er i dag afløst af diskussionen om udviklingen af en affektiv økonomi. Er det nye globale forretningsgrundlag blevet det immaterielle arbejde med at producere og regulere affekter? Gennem medier, markedsføring og management og i velfærdsopgaver som uddannelse, sundhed og social sikring. Opgaver, der i Norden i det 20. århundrede overvejende er blevet varetaget af kvinder i familierne og de offentlige institutioner.
Artiklens udgangspunkt er Michael Hardts kombination af kritisk teori og poststrukturalistisk kønsforskning og beskriver, hvordan det affektive arbejde i dag organiseres globalt på måder, der grundlæggende udfordrer den nationalstatslige velfærdsorganisering. Ændrede politiske og økonomiske vilkår betyder nye muligheder for højtspecialiseret professionelt arbejde, der kan udvide menneskers livskapacitet næsten uendeligt, men også intensivering, prioritering og selektion af klienter.
Fremtidens stridspunkt inden for velfærd bliver spørgsmålet om adgang til omsorg. Det 21. århundredes store spørgsmål bliver ikke frigørelse – at komme UD – men adgang – at komme IND – på de arenaer, hvor diverse dele af sind og krop kan udfoldes og udvikles. Hvem besidder de adgangstegn – koder og kort, diagnoser og diplomer – der giver mulighed for at modtage og udøve det excellente? Og hvem gør ikke? Liv og død bliver på nye måder en politisk beslutning.


ENGELSK ABSTRACT:

Katrin Hjort: Affective Labor and Access to Care

The last 20 years' discussion of the cognitive economy has been sidestepped by a discussion of an affective economy. Are immaterial labor production and regulation affects in fields such as media, marketing and management and in welfare tasks as education, social security and health service the new platform for global business? In the Nordic countries these tasks have largely been carried out by women in families and public institutions as respectively informal and formal labor. This article draws on Michael Hardt´s combination of critical theory and poststructuralist gender research, and describes how affective work is organized globally today in ways that fundamentally challenge the organization of welfare at the national level. Changing conditions mean new opportunities for highly specialized professional work, which can extend the human life capacity almost indefinitely, but can also result in prioritization and selection of clients. The crucial issue for the future is "access to care". The big question of the 21.century is not freedom – how to get OUT – but access – how to get IN – to the arenas where various parts of mind and body can be unfolded. Who has the access cards – codes and cards, diagnoses and diplomas – which allow them to receive and exercise the excellence? And who does not? Life and death are becoming political decisions in new ways.

Key words: Affective work, affective economy, globalization in welfare, access to excellence.

Kierkegaard is a fascinating author. Living shortly after the dawn of modernity in the Enlightenment, he restates classical Christianity in dynamic fashion. His Lutheran heritage is vital here as he places 'faith' over against 'reason'. Yet Kierkegaard also holds decidedly pre-modern epistemological presuppositions that are supportive of his endeavour.After an initial chapter on Kierkegaard's intellectual milieu, the book expounds with reference to their philosophical and historical context seven of his major texts, ranging over theological, ethical, social and political questions. A final cha