Pilegrim, turist og elev: norske skoleturer til døds- og konsentrationsleirer
In: Linköping studies in arts and science 403
122 Ergebnisse
Sortierung:
In: Linköping studies in arts and science 403
In: Teologisk tidsskrift, Band 2, Heft 2, S. 195-196
ISSN: 1893-0271
In: Distinktion: Journal of Social Theory, Band 4, Heft 2, S. 129-138
ISSN: 2159-9149
In: Kvinder, køn og forskning, Heft 4
In: Politica: tidsskrift for politisk videnskab, Band 35, Heft 4, S. 413-432
ISSN: 0105-0710
In: Nietzsche i hans udvikling 2
In: Kvinder, køn og forskning, Heft 1-2
Dead children as ";the gift of life";. Unisex motherhood and organ donation in America The focus of this article is how American women, especially mothers of organ donors dominate organizational support efforts for donor families, the implications this has for men, and the many new understandings of motherhood this medical context gives rise to. Based on anthropological field studies from the US, this article analyses the efforts of American organ organizations to support and comfort families in the time after the organ donation and explores the limited options for men to engage in this interaction, except by acting like 'mothers'. By exploring how women speak about donation and engage in many different social relations to organ recipients and others, this article give rise to new perceptions of motherhood and discusses how gender is acted out in this particular field.
In: Dansk sociologi: tidsskrift udgivet af Dansk Sociologforening, Band 16, Heft 1, S. 55-68
ISSN: 0905-5908
Annette Erlangsen og Bernard Jeune: Risk of suicide among the old and oldest old after death of partner
The purpose of this article is to examine the relation between civil status and the death of a partner and suicide among the oldest old (80 years and older) compared with younger age groups. The article also analyses whether the death of a partner exerts a temporal influence on the risk of suicide. The study includes information about the entire Danish population aged 50 years and over in the period 1994-1998. Suicide rates were analysed by civil status and age group, and the risk of suicide after the death of a partner was assessed by using "event-history analysis". The highest rate of suicide was found among the oldest old for both men and women. However, the highest increase in risk after the death of a partner is found among people aged 65-79. The oldest old men who are either never married, divorced, or widowed have higher suicide rates than married men, while there is little difference between married and widowed women in this age group. Compared to married people, the relative risk of suicide increases significantly during the first year after the death of a partner. In the following years the risk levels off. The first months after the death of a partner are associated with an elevated risk for suicide. Measured relative to married persons, the suicide risk of recently bereaved men increases more than for women.
In: Tidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS, Band 36, Heft 63, S. 20
I artiklen undersøges børns perspektiver på leg med våben og 'det sjove' ved computerspillet GTA. Det empiriske materiale stammer fra to forskellige feltarbejder, hvor videonoter, samtaler og interviews med børn i alderen 6-11 år udgør det bearbejdede materiale. Den metateoretiske ramme om artiklen er en sociokulturel forståelse af børn og barndom inspireret af nordisk børnekulturforskning og legeteori. Fokus er på legens praksis, der i lyset af legens tema, som er krig, død og ødelæggelse, fortjener at blive udforsket nærmere, alene af den grund at det kan vække voksnes bekymring, at børn tilsyneladende fascineres af livets dystre sider, når det 'i virkeligheden' drejer sig om at være med, om at kunne noget, vide noget, om at øve sig, om at fortælle og om at få mod på livet. Og formålet er at få en bredere forståelse for legens kompleksitet.
In: Dansk sociologi: tidsskrift udgivet af Dansk Sociologforening, Band 20, Heft 4, S. 9-34
ISSN: 0905-5908
I denne artikel beskrives de senere års forandringer i dele af den danske døds- og mindekultur med fokus på, hvorledes den enten adskiller sig fra eller mere skal ses som en forlængelse af den i samfundsforskningen ofte fremhævede, fortrængte og tabuiserede dødskultur fra det 20. århundrede. Gennem artiklen diskuterer og illustrerer forfatterne mange af nutidens forandringer gennem en række nedslag i form af et fokus på omsorgen for den døende, individualiseringen af institutionelle og professionelle praksisser, personliggørelsen af ritualer og ceremonier, udfordringen af traditioner og konventioner og den ændrede betydning af kirkegården og mindekulturen. Formålet med artiklen er således at beskrive og dokumentere nogle af de mest centrale ændringer i vores samfunds dødskultur som et spejlbillede på mange af de øvrige samfundsforandringer, der udspiller sig. Derudover ønsker forfatterne at anspore til debat om, hvorvidt den udbredte postmoderniseringstese om valgfrihed, fleksibilitet og individualisering inden for dødsområdet kan underbygges, eller om den skal suppleres med en senmoderniseringstese, der har fokus på institutionel kontrol og inerti.
Søgeord: Senmoderne død, postmoderne død, institutioner, ritualer, mindekultur, professionalisering.
ENGELSK ABSTRACT:
Janet Ferrari Wanseele and Michael Hviid Jacobsen:
"I did It My Way"? – A Sociological Contemporary Diagnosis of Late Modern/Post Modern Death
This article describes some of the major changes taking place in the contemporary culture of death, dying and bereavement in Denmark. It does so by analysing how these may be contrasted with or seen as a continuation of the often advanced thesis of a death-denying and death-taboo culture of the 20th century. The authors illustrate many of the changes through analysis of selected topics such as the care of the dying, the individualization of institutional and professional practice, the personalized content of rituals and ceremonies, the challenge to traditions and conventions and the changing mentality regarding resting place and memorial culture. The purpose of the article is to describe and document some of the major shifts in death and dying as a corollary to contemporary changes within the culture at large. In addition the authors speculate as to whether the current popularity of the thesis of a postmodernization of death and dying can be substantiated or whether it needs to be supplemented by a late modern thesis concerned with institutional control and inertia.
Key words: Late modern death, postmodern death, institutions, rituals, memorial culture, professionalization.
In: Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund: tidsskrift for idéhistorie, Band 7, Heft 12
ISSN: 1904-7975
Artiklen er baseret på to empiriske undersøgelser af hverdagslivet tæt på døden. Den ene er foretaget i forbindelse med et forsknings- og udviklingsprojekt om døden på plejehjem. Den anden omhandler døden i eget hjem og er en del af et ph.d. projekt. Formålet med artiklen er at undersøge forskelle og ligheder mellem hvordan døende i eget hjem, plejehjemsbeboere, pårørende og professionelle oplever at skulle tale om døden og diskutere hvordan den kan forstås. Empirien fra de to undersøgelser består af observationer og interviews med beboere på plejehjem, deres pårørende og plejehjemspersonale samt uhelbredeligt syge døende i eget hjem, deres pårørende og hjemmesygeplejersker. Datamaterialet er analyseret ud fra en hverdagslivsteoretisk ramme. Døende derhjemme og plejehjemsbeboere forholder sig fortrinsvis til nutiden og fortiden - helst ikke til fremtiden. Det betyder at de undgår at forhold sig til og tale om døden, idet den repræsenterer fremtiden, det usikre og det ultimative brud. Når døden berøres, sker det oftest tilfældigt når hverdagen alligevel brydes. Det indebærer bl.a. at aktørerne kan være i tvivl om indholdet i samtalen eller, hvorvidt samtalen har fundet sted. I følge døende hjemme, plejehjemsbeboere og pårørende er en sådan samtale forbeholdt familien - ikke de professionelle. Indholdet i en samtale om døden er yderligere afhængig af aktørpositionen. Hvor plejehjemspersonale, pårørende, plejehjemsbeboere og døende hjemme især forbinder samtale om døden med praktiske forhold, så forbinder hjemmesygeplejersker dette med psykiske reaktioner indenfor en kriseteoretisk ramme. Disse forskelle kan hænge sammen med forskellig faglig praksis og uddannelsestraditioner
In: Babylon: Nordisk tidsskrift for Midtøstenstudier, Heft 1, S. 20-33
ISSN: 2535-3098
Checkpointet med sine sandsække og rifler, og soldatens mistænksomme blik, når han sammenligner billedet på dit id-kort med dine utydelige ansigtstræk bag bilruden. Checkpointet der aldrig fanger vores opmærksomhed i krigsfilm, fordi det kun optræder som en overgang fra én scene til den næste.