Suchergebnisse

Naturvidenskabens mulige dannelsespotentiale er omdrejningspunktet i denne artikel om naturvidenskab i den lærde skole i perioden efter gymnasiereformen i 1871. Denne reform havde tvedelt den lærde skole i en matematisk-naturvidenskabelig og en sproglig-historisk linie, hvilket foranledigede en ophedet polemik igennem 1870'erne og 80'erne. Denne polemik eftersporer artiklen gennem tre af dens vigtigste stemmer, filologerne Johan Victorinus Pingel og Søren Ludvig Tuxens samt den positivistiske filosof Kristian Kroman. Grundpositionerne genfinder vi i det 20. århundredes uddannelsespolitiske diskussioner, men artiklen demonstrerer, at der var mere på spil i denne intense debat end et sammenstød mellem en naturvidenskabelig og en humanistisk kultur. Den indgik i en dynamisk reformproces, hvor de aktive debattører ændrede positioner på en slagmark, der selv forandrede sig i takt med, at den traditionelt elitære lærde skole i højere grad blev et led i et demokratiseret og sammenhængende skolesystem mellem folkeskole og universitet.