Suchergebnisse

Artiklen sammenligner Habermas' rekonstruktion af oplysningstidens statsteori med den portugisiske retssociolog Boaventura Santos' pluralistiske retsopfattelse, der både karakteriseres som postmoderne og præmoderne. På den baggrund udkaster Dalberg-Larsen den provokerende tese, at den moderne ret, som Habermas analyserer, er en kort parentes i den historiske udvikling. Den aktuelle tilbagevenden til en pluralistisk retstilstand, der minder om middelalderens, behøver imidlertid ikke at være et tilbageskridt, der underminerer retssikkerheden og øger vilkårligheden. Pluralismen sætter en dagsorden, der kræver øget kommunikation mellem forskellige retsordener, hvor indpodningen af et demokratisk element i alle retsordener med men¬neskerettighederne som fælles referenceramme kan sættes som betingelse for, at de enkelte retsordener ikke udelukkes fra kommunikation med andre.

I den danske kulturdebat har feltet "livsstil" næsten udelukkende været anvendt i forbindelse med ungdomskulturforskningen, der har ladet sig inspirere af Birminghamskolens arbejder. Det er i høj grad den franske kultursociolog Pierre Bourdieu´s fortjeneste, at spørgsmålet om livsstile og de dertil knyttede forestillinger om god og dårlig smag nu relateres til samfundsstrukturen i bred forstand. Det sker på en måde der provokerende bryder med vores vane- forestillinger om den kulturelle smag som noget absolut og næsten naturgivet. Bourdieu retter bl.a. et frontalt angreb på den i sit væsen politiske æstetik, der får selv venstreintellektuelle til at bidrage til et elitært kultursyn, i stedet for at arbejde for et ægte kulturelt demokrati, der respekterer befolkningens smag og kulturelle behov. Efter en intro- duktion til Bourdieu´s teori viser Michael Skovmand, Hvordan den kan anvendes i analysen af konkrete medieprodukter. "Hvordan kan folk finde på at kalde deres søn Brian? Er de slet ikke klar over, hvordan det placerer både ham og dem?" En universitetskollega. "Smag er afsmag". P. Bourdieu.

Denne artikel beskæftiger sig med tilegnelsen og fortolkningen af menneskerettighederne inden for forskellige politiske diskurser (liberalisme, socialisme og republikanisme), og disse fortolkningers særlige relevans for deres forskellige normative forestillinger om demokrati. Der argumenteres for, at republikanismen i Luc Ferry og Alain Renaut aftapning kan danne en mulig forsoning og middelvej mellem liberalisme og socialisme.

Afhandlingen undersøger massemedierede kontroverser om bioteknologi som politiske uenigheder ved at analysere argumenters konstruktion af problemer og løsninger. Det hævdes at ethvert argument i kontroverserne altid implicit artiku-lerer en eller anden bestemt forestilling om den sociale (og naturlige) orden og om, hvordan denne orden opretholdes eller kritiseres. En sådan forestilling er afgørende for at argumentet kan fungere som argument, dvs. som en menings-fuld sammenkædning af et problem og en mulig problemløsning. Kontroverser-ne om bioteknologi handler derfor ikke kun om teknologi og forskning, men er grundlæggende uenigheder om, hvilken rolle forskningen skal spille i samfun-det, og om social organisering i al almindelighed. En analyse af mønstre i disse argumenter kan derfor belyse de diskursive mulighedsbetingelser for regulering af bioteknologi i Danmark. Afhandlingens teoretiske grundlag er en relationel ontologi formuleret på bag-grund af den franske filosof og videnssociolog Bruno Latour, der giver anled-ning til at formulere en forståelse af offentlig meningsdannelse som en konstant produktion af italesættelse i netværk. For at kunne analysere denne strøm af ita-lesættelse inddrager afhandlingen den britisk-amerikanske antropolog Mary Douglas' kulturteori som et analysestrategisk redskab. Det empiriske materiale udgøres af dagbladsartikler fra Politiken, Jyllandsposten, Information og Ekstra Bladet. På baggrund af en række søgeord er der udvalgt 1575 artikler i perioden 1. august 1997 – 31. december 2001, der omhandler sundhedsrelateret biotekno-logi. En foreløbig indholdsanalyse af disse artikler er dokumenteret i et bilag til afhandlingen.

Hvis man vil undersøge, hvilken betydning transporten har for hverdagslivet, kan man gøredet på flere niveauer. Dels kan man undersøge, hvordan transportsystemet indgår i ogstrukturerer samfundet, hvordan det lægger beslag på et stadig større areal rent geografisk,hvordan det påvirker udbygningen af byerne, både hvad angår boligerområder, placering afindustrier, indkøbs- og andre servicecentre, hvordan det påvirker landdistrikternes udvikling,hvilken transportpolitik der lægges op til og rent faktisk gennemføres, hvordaninteresseorganisationer gør deres indflydelse gældende etc. etc. Denne indflydelse somtransporten har på samfundets strukturering vil være interessant at få belyst og diskuteret,hvis man vil forstå den ramme transporten udgør omkring folks hverdagsliv, og erselvfølgelig også vigtig at medtage, hvis man for alvor skal gøre sig forestillinger om atændre udviklingen.

I dette essay tager Richard Collins kritisk fat omkring en ef det europæ- iske samarbejdes nælder: kulturen. I de sidste 10-15 år har integrations- bestræbelserne i EU været præget af en nationalistisk forestilling om snæver sammenhæng mellem kultur og politik: For at skabe et politisk- økonomisk samarbejde i Europa må der derfor udvikles en fælles euro- pæisk kultur, siger fortalerne. Ikke mindst på baggrund af erfaringer med pan-europæiske medieprojekter påpeger Richard Collins, at europæernes kultur og mediebrug er mere forskellige end de integrationsivrige bryder sig om. I stedet peger han på en række andre teoretiske bidrag fra bl.a. Habermas og funktionalismen, der i stedet understreger, at europæisk samarbejde kan ske på tværs af kulturforskelle.

Venskabsbegrebet hos Hannah Arendt står centralt i denne artikel, hvor udgangspunktet er flertydigheden i Arendts brug af begreberne. Denne flertydighed forklares med den egenskab ved tænkningen, at den sprænger ethvert singulært betydningsindhold. Tænkningen har en dual modus, der afspejler venskabets struktur, som det kendes fra de sokratiske dialoger. Tænkningen afspejler dermed også et opgør med det singulæres tankeløshed, som det for eksempel kom til udtryk i den franske revolutions forestilling om det politiske legemes enhed. Selvom venskabet ligesom kærligheden er trukket tilbage fra offentligheden, argumenteres der for, at der er en overgang fra venskabets dualitet til det politiskes pluralitet via dømmekraften som menneskets mest politiske evne. Arendts skrifter peger således i retning af en politisk hermeneutik, for så vidt hermeneutikken ligesom venskabet altid holder den mulighed åben, at den anden kunne have ret.

Medie- og kommunikationsforskningen har ofte opfattet samtalen, der føres ansigt-til-ansigt, som en hjørnesten i den demokratiske proces. Denne opfattelse stammer bl.a. fra medieforskeren James Carey, der selv har været inspireret af den amerikanske filosof John Dewey. I den- ne artikel præsenterer Michael Schudson en kritik af, hvad han kalder den romantiske forestilling om samtalen. Samtalen ansigt-til-ansigt har været lige så meget i højsædet i aristokratier som i demokratier, og der er faktisk to distinkte og modsatte idealer for samtale: den selskabelige samtale og den problemløsende samtale. Samtalen, der tjener demo- kratiet, er ikke kendetegnet ved egalitarisme, men ved normstyrethed og offentlighed, ikke ved spontanitet men ved høflighed, og ikke ved dens forrang eller overlegenhed i forhold til trykte medier, radio eller tv, men ved dens nødvendige afhængighed af dem. Der argumenteres for, at institutioner og demokratiske normer giver anledning til demokratiske samtaler, snarere end at samtalens iboende demokrati fører til politisk demokratiske normer og institutioner. Artiklen er oversat af Stig Hjarvard.

TV2 har fra starten positioneret sig som en modtagerorienteret kanal. I modsætning til DR-TV, hvor afsenderens hensigter (opdragelse, oplysning, demokratisk debat) har været styrende for programpolitik- ken. Når afsenderhensigten bliver det overordnede i kommunikations- processen, kaldes det af mange bedreviden, formynderi eller skole- lærer TV. Den historiske forankring for sådanne programopfattelser har været diskuteret af Ib Bondebjerg i MedieKultur nr.14 og af Henrik Dahl i nr. 15. I konkurrencen med TV2 er DR-TV på vej væk fra sine rødder i bor- gerlige dannelsesidealer, forestillingen som enhedskulturen og oplys- ningstraditionen. For at give et lidt bredere perspektiv på konsekven- serne af den modtagerorientering, som også har præget diskussionen om receptionsforskningen i Danmark (se MedieKultur nr.7), bringer vi her en oversættelse af John Fiskes artikel fra "Critical Studies in Mass Communication", vol. 5: 246-251, 1988. For Fiske er modtageren det afgørende element, når en tekst skal tillægges betydning. Hermed sæt- ter han en ny ramme for diskussionen af hvad det er, der gør en tekst betydningsfuld, dvs. hvad der giver den kvalitet. John Fiske er en kontroversiel person i international medieforskning. Efter klassikeren "Reading Television" (1978), har han placeret sig, eller er blevet placeret som medieforskningens "enfant terrible", den totale populismes bannerfører, der ser sund folkelig modstand, hvor andre ser ideologisk hjernevask. Hans seneste udgivelser om popu- lærkultur, "Reading the Popular" og "Understanding Popular Culture" er blevet kaldt den største trussel i nyere tid mod et politisk forpligtet "cultural studies" (Martin Barkers anmeldelse i "Magazine of Culture Studies" nr.1, 1990). Artiklen er oversat af Mette Davidsen Nielsen.

National identitet og internationalt fællesskabAf Arthur Macdonald AllchinI sin redegørelse inddrager Allchin personligt farvede betragtninger over, hvad han som englænder har lært ved at stifte bekendtskab med Grundtvig og hans betydning for Danmark i historie og nutid. I fortsættelsen skitserer Allchin, hvordan vigtige perspektiver hos Grundtvig først bliver anskuet i deres virkelige rækkevidde, nr. deres aktuelle relevans langt ud over Danmarks grænser bliver taget med i betragtning.Alt for ofte har det været således, at 'national identitet' er blevet anskuet som et sæt af værdier, der ligger i strid med det pågældende lands plads i det internationale fællesskab. For Grundtvig var det ikke således. Selv om han undertiden kunne give anledning til nationalistiske forestillinger og også. siden hen er blevet brugt i samme retning, var Grundtvigs egentlige overbevisning knyttet til, at han forstod sig selv og sin virksomhed inden for danskhedens rammer og p. samme tid understregede Danmarks plads i universalhistorien. Således var han alt andet end isolationist.Grundtvigs forståelse af national identitet bygger på tre ting: et folk, der bebor et afgrænset geografisk omr.de, som endvidere har et modersmål og en digtning, og som endelig har en fælles historisk arv.De indsigter, der rummes heri, har på afgørende punkter relevans i lyset af dagens internationale situation. Men netop ved at gennemføre en afbalanceret vurdering af Grundtvigs tanker, kan vi opnå et frugtbart grundlag for bestræbelser, der rækker fra kultur- og samfundspolitik til undervisning, fra kirkeliv og teologi til bestræbelserne p. at virkeligg.re en højere grad af fællesskab mellem kristenhedens kirkesamfund.Med denne omfattende målsætning som sin ledetråd udtrykker Allchin for sit eget vedkommende taknemmelighed over at kunne deltage i et samarbejde med kolleger fra Det teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet og i særdeleshed Center for Grundtvig Studier.