Artiklen sammenligner Habermas' rekonstruktion af oplysningstidens statsteori med den portugisiske retssociolog Boaventura Santos' pluralistiske retsopfattelse, der både karakteriseres som postmoderne og præmoderne. På den baggrund udkaster Dalberg-Larsen den provokerende tese, at den moderne ret, som Habermas analyserer, er en kort parentes i den historiske udvikling. Den aktuelle tilbagevenden til en pluralistisk retstilstand, der minder om middelalderens, behøver imidlertid ikke at være et tilbageskridt, der underminerer retssikkerheden og øger vilkårligheden. Pluralismen sætter en dagsorden, der kræver øget kommunikation mellem forskellige retsordener, hvor indpodningen af et demokratisk element i alle retsordener med men¬neskerettighederne som fælles referenceramme kan sættes som betingelse for, at de enkelte retsordener ikke udelukkes fra kommunikation med andre.
The image of Bosnian war refugees in the Danish public
This article discusses sociological inve¬stigations of attitudes towards immi¬grants and refugees in Denmark. In¬stead of viewing attitudes as an attribu¬te of individual psychology or as deter¬mined by social class, the article sug¬gests examining the context of varying understandings and imaginations which set the frame for the meaningful presentation of a concrete event.
This approach is exemplified by a study of the reception of refugees from the former Yugoslavia in Denmark ba¬sed on articles from the Danish press from May 1992 to January 1995. These articles indicate that different attitudes towards refugees can be connected to representations based on different nar¬rative imaginations and collective me¬mories as well as other themes of cur¬rent interest in the public. These con¬texts have set different meaningful fra¬mes for understanding refugees and thereby influenced attitudes towards this group in the Danish public.
In summer 1992, before the arrival of larger groups of refugees, there was a positive attitude towards them in the press. There was general indignation to¬wards the war in Europe and a wide¬spread willingness to help the people suffering from ethnic persecution and cleansing. There were explicit referen¬ces to World War II which were unambi¬guously supportive of a positive attitu¬de toward these refugees.
By the autumn of the same year the¬re was a drift towards a more negative attitude. Episodes of thefts in the regi¬ons where refugee centres were located resulted in demands that criminal refu¬gees from the former Eastern Europe (the Baltic and exYugoslavia) be expel¬led. There were also reports from Ger¬many that neoNazis set fire to refugee camps, and this produced concern that the many foreigners in Denmark would provoke "German conditions" with eth¬nic and racist problems. Many Danish neighbours to these refugee centres we¬re surprised to see refugees from war torn Yugoslavia arriving wellfed and in new clothing. These refugees didn't fit the image of suffering which had been the basis for the unambiguous support the preceding summer. These people didn't appear to be "real" refugees.
The many media reports about the war in Bosnia helped create an understanding that refugees have a reason for being Denmark and that Denmark has an obligation to help. The referen¬ces to ethnic persecution during World War II have been superseded by an un¬der¬standing that the new refugees have es¬caped from a life that was similar to the Danish. "They are like us" is a sen¬tence that becomes more common in the media, and an understanding that the Bos¬nian war refugees have been forced to leave a life style similar to the Danish one emerge "it could have been us". This is the basis for development of a public understanding of the Bosnian re¬fugees as a new type of "real" refugees.
The positive attitudes that have de¬veloped towards the predominantly Muslim refugees from Bosnia point to the possibility that the widespread anta¬gonism in the Danish public towards immigrants with a Muslim background is not due to the religion itself, but rather the traditionalistic and nonmodern way of life that this religious affiliation symbolizes for many Danes.
Forestillinger om den sorte kvindes seksualitet og et særligt syn på prostitution i Danmark spiller ind på sorte kvindelige migranters prostitution. På én og samme tid bliver de anonymiseret og synliggjort.
Hvis man vil undersøge, hvilken betydning transporten har for hverdagslivet, kan man gøredet på flere niveauer. Dels kan man undersøge, hvordan transportsystemet indgår i ogstrukturerer samfundet, hvordan det lægger beslag på et stadig større areal rent geografisk,hvordan det påvirker udbygningen af byerne, både hvad angår boligerområder, placering afindustrier, indkøbs- og andre servicecentre, hvordan det påvirker landdistrikternes udvikling,hvilken transportpolitik der lægges op til og rent faktisk gennemføres, hvordaninteresseorganisationer gør deres indflydelse gældende etc. etc. Denne indflydelse somtransporten har på samfundets strukturering vil være interessant at få belyst og diskuteret,hvis man vil forstå den ramme transporten udgør omkring folks hverdagsliv, og erselvfølgelig også vigtig at medtage, hvis man for alvor skal gøre sig forestillinger om atændre udviklingen.
I dette essay tager Richard Collins kritisk fat omkring en ef det europæ- iske samarbejdes nælder: kulturen. I de sidste 10-15 år har integrations- bestræbelserne i EU været præget af en nationalistisk forestilling om snæver sammenhæng mellem kultur og politik: For at skabe et politisk- økonomisk samarbejde i Europa må der derfor udvikles en fælles euro- pæisk kultur, siger fortalerne. Ikke mindst på baggrund af erfaringer med pan-europæiske medieprojekter påpeger Richard Collins, at europæernes kultur og mediebrug er mere forskellige end de integrationsivrige bryder sig om. I stedet peger han på en række andre teoretiske bidrag fra bl.a. Habermas og funktionalismen, der i stedet understreger, at europæisk samarbejde kan ske på tværs af kulturforskelle.
Medie- og kommunikationsforskningen har ofte opfattet samtalen, der føres ansigt-til-ansigt, som en hjørnesten i den demokratiske proces. Denne opfattelse stammer bl.a. fra medieforskeren James Carey, der selv har været inspireret af den amerikanske filosof John Dewey. I den- ne artikel præsenterer Michael Schudson en kritik af, hvad han kalder den romantiske forestilling om samtalen. Samtalen ansigt-til-ansigt har været lige så meget i højsædet i aristokratier som i demokratier, og der er faktisk to distinkte og modsatte idealer for samtale: den selskabelige samtale og den problemløsende samtale. Samtalen, der tjener demo- kratiet, er ikke kendetegnet ved egalitarisme, men ved normstyrethed og offentlighed, ikke ved spontanitet men ved høflighed, og ikke ved dens forrang eller overlegenhed i forhold til trykte medier, radio eller tv, men ved dens nødvendige afhængighed af dem. Der argumenteres for, at institutioner og demokratiske normer giver anledning til demokratiske samtaler, snarere end at samtalens iboende demokrati fører til politisk demokratiske normer og institutioner. Artiklen er oversat af Stig Hjarvard.
National identitet og internationalt fællesskabAf Arthur Macdonald AllchinI sin redegørelse inddrager Allchin personligt farvede betragtninger over, hvad han som englænder har lært ved at stifte bekendtskab med Grundtvig og hans betydning for Danmark i historie og nutid. I fortsættelsen skitserer Allchin, hvordan vigtige perspektiver hos Grundtvig først bliver anskuet i deres virkelige rækkevidde, nr. deres aktuelle relevans langt ud over Danmarks grænser bliver taget med i betragtning.Alt for ofte har det været således, at 'national identitet' er blevet anskuet som et sæt af værdier, der ligger i strid med det pågældende lands plads i det internationale fællesskab. For Grundtvig var det ikke således. Selv om han undertiden kunne give anledning til nationalistiske forestillinger og også. siden hen er blevet brugt i samme retning, var Grundtvigs egentlige overbevisning knyttet til, at han forstod sig selv og sin virksomhed inden for danskhedens rammer og p. samme tid understregede Danmarks plads i universalhistorien. Således var han alt andet end isolationist.Grundtvigs forståelse af national identitet bygger på tre ting: et folk, der bebor et afgrænset geografisk omr.de, som endvidere har et modersmål og en digtning, og som endelig har en fælles historisk arv.De indsigter, der rummes heri, har på afgørende punkter relevans i lyset af dagens internationale situation. Men netop ved at gennemføre en afbalanceret vurdering af Grundtvigs tanker, kan vi opnå et frugtbart grundlag for bestræbelser, der rækker fra kultur- og samfundspolitik til undervisning, fra kirkeliv og teologi til bestræbelserne p. at virkeligg.re en højere grad af fællesskab mellem kristenhedens kirkesamfund.Med denne omfattende målsætning som sin ledetråd udtrykker Allchin for sit eget vedkommende taknemmelighed over at kunne deltage i et samarbejde med kolleger fra Det teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet og i særdeleshed Center for Grundtvig Studier.
