Suchergebnisse

Urealistiske forestillinger om 'nationalitet' og 'demokrati' i moderne vestlig forstand blokerer for at opretholde tibetansk kulturs vitalitet og for dens mulighed for – på egne præmisser – at forny sig i takt med den kinesiske folkerepublik.

Mennesker som har mistet nærtstående, eller som står i fare for at miste deres liv på grund af sygdom, har ofte en mangfoldighed af forestillinger om livets forhold til døden. Det fænomen at der er flere variationer af liv i døden, er omdrejningspunktet for denne artikel. Som henholdsvis antropolog og teolog [i] er vi særligt optagede af hvordan mennesker erfarer og formulerer flere former for transcendens, dvs. overskridende forhold mellem 'denne verden' og 'den anden verden', i et samfund præget af især kristen kosmologi, vestlig videnskab, men også en hel række andre kosmologier. Forestillinger om liv i og efter døden vil vi se som udtryk for erfaringer af menneskelig forbundethed og adskillelse i forhold til medmennesker og verden og ad den vej forsøge at eksplicitere den polydoksi, dvs. de mangeartede former for tro, som kommer til udtryk.

Frem til slutten av 1980-tallet var de fleste israeleres oppfatning av krigen i 1948 preget av ideologisk historiefortelling i nasjonsbyggingens navn. De "nye historikerne" utfordret de gamle forestillingene og debatten som fulgte rokket ved Israels etablerte maktstrukturer, kollektive hukommelse og selvforståelse.

Kopternes forestillinger om kjønn kan skjematisk oppsummeres i tre punkter: 1) Gud har skapt menn og kvinner som likeverdige, men forskjellige, og komplementære kjønnsroller er derfor det eneste naturlige. 2) I åndelig forstand er menn og kvinner like og har de samme muligheter til å oppnå frelse. 3) Kjønn kan transcenderes.

I international litteratur om sundhedsvidenskab og sundhedsvæsenet finder vi en bred og omfattende akademisk debat om begrebet 'translation', og om hvordan sunde fremtider bedst kan sikres gennem en forskningsbaseret udvikling af sundhedsvæsenet. Denne debat påvirker sundheds- og forskningspolitik ved danske hospitaler, herunder også universitetshospitaler. Vigtigheden af translation fremhæves i regionernes forskningspolitikker og sundhedsfakulteternes forskningsstrategier og understøttes gennem en række offentlige og private fundingsatsninger. Begrebet translation refererer som oftest til en forestilling og et sæt af aktiviteter, hvor forskningsbaseret viden søges flyttet 'ind i' klinisk praksis med henblik på at forbedre denne praksis, forbedre patientbehandling og forbedre den almene sundhed i befolkningen i fremtiden. Flere forskellige tilgange til translation bliver dog ofte blandet sammen i debatten, og tilgangene hviler ved nærmere undersøgelse på meget forskellige grundlæggende forståelser - fx på selve forholdet mellem forskning og praksis. Der er derfor behov for at analysere og adskille disse forestillinger om translation og at se nærmere på deres implicitte antagelser og forudsætninger. I denne artikel analyserer jeg tre gængse forståelser af translation for at pege på og diskutere forskellige og sameksisterende blikke på sundhedsforskningen og dennes vilkår og organiseringer i dag.

Artiklen undersøger forskellige typer af onlinefællesskaber blandt danske muslimer på Facebook og finder fire overordnede typer af fællesskaber: politisk aktivistiske, reaktivt religiøse, pragmatisk religiøse og velgørenhedsorienterede fællesskaber. En indholdsanalyse af fællesskabernes opslag og selvbeskrivelse klarlægger den enkelte fællesskabsklynges karakteristika. Gennem et online spørgeskema (N = 80) og interviews med spørgeskemarespondenter kortlægges brugernes syn på og brug af fællesskaberne i klyngerne. Herudover undersøges forestillingen om "muslim" som efterkommernes stærkeste identitetskategori og deres prioritering af ummahen frem for det nationale tilhørsforhold. Artiklen finder, at hovedparten af respondenterne giver udtryk for det religiøse som del af privatsfæren, og at Facebookfællesskaberne derfor mere udgør interessefællesskaber end identitetsbærende fællesskaber.

Evalueringsbølgen og dens forskellige former afspejler skiftende normer, værdier og forventninger i samfundet. Henholdsvis "refleksiv modernitet" og "The Audit Society" ("Revisionssamfundet") tilbydes som to analytiske samfundstyper, der hver svarer til bestemte forestillinger om evaluering, og der argumenteres for, at der har været en stigende betoning af sidstnævnte i de senere år. Denne udvikling forklares, og en kritisk diskussion af dens konsekvenser gennemføres. Et af de vigtigste temaer i denne diskussion er et spændingsforhold mellem på den ene side stærke ønsker om forudsigelighed, entydighed og kompleksitetsreduktion i de aktuelle evalueringsmodellers måde at fremelske ansvarlighed på og på den anden side stor kompleksitet i de faktiske problemstillinger, som evalueringsmodellerne konfronteres med i den sociale virkelighed.

Danmark har nogle af de mest restriktive statsborgerskabsregler i Europa med krav om blandt andet langt ophold, sprog, viden, selvforsørgelse og kriminalitet. Statsborgerskab giver stemme- og opstillingsret til nationale valg og er dermed forudsætningen for fuld demokratisk inklusion. I dag står godt 376.000 voksne indbyggere uden statsborgerskab. På baggrund af registerdata undersøger vi, hvorvidt flygtninge, som indvandrede som voksne mellem 2001 og 2009, har kunnet opfylde kravene til sprog, selvforsørgelse og kriminalitet. Vi undersøger, hvilke krav der er mest ekskluderende, og hvor stor en forskel det ville gøre, hvis kravene lempedes. Herudover undersøges, hvor mange danske statsborgere med dansk oprindelse faktisk kan leve op til de gældende krav. Med det som udgangspunkt diskuterer vi kravenes implikationer for det danske demokrati, og hvorvidt det svarer til normative forestillinger om fairness.

Med udgangspunkt i 140 kvalitative dybdeinterviews belyser artiklen, hvordan alkoholrelaterede praksisser udspiller sig blandt unge i de danske landområder, samt hvorledes de unges alkoholbrug kan anskues i sammenhæng med forestillinger om køn og oplevelser af tilhørsforhold til lokalområdet. Således anskueliggøres det, hvordan 'sted' og 'køn', forstået som identitetsnære sociale kategorier, glider sammen og bliver medkonstituerende for de unges måder at bruge alkohol på, - og omvendt hvordan nogle former for alkoholbrug udgør en (rural) hverdagspraksis med betydning for både de unges lokalt forankrede mulighedsbetingelser og oplevelser af sig selv som kønnede individer. I konklusionen fremhæves det, at vi må have både nationale diskurser om 'udkantsdanmark' samt strukturelle forskelle mellem land- og byområder for øje i en nuanceret forståelse af, hvorfor unge på landet har andre alkoholvaner end unge i byerne.

Med udgangspunkt i nyere diskussioner om kvalitativ metode, intersektionalitet og metodeproblemer som datakilde analyserer artiklen de problemer i form af modstand og undvigen, forfatteren har mødt under udarbejdelsen af sin ph.d. afhandling blandt marginaliserede unge mænd med indvandrerbaggrund. Det vises, at de unge mænd gør modstand mod den objektivering, der kan ligge i det sociologiske blik, og at feltrelationerne får en etnisk/racial gennemfarvning, således at det som undviges især er en etnisk/racial forskellighedslogik. De unge antager, at forskningsinteressen drejer sig om kriminalitet og gør følgelig modstand mod det kriminaliserende blik. De påberåber sig normalitet, ligesom de ironiserer over stereotype forestillinger om kriminelle unge indvandrermænd. Modstanden viser noget om de unge mænds forhold til voksne hvide autoriteter og noget om de komplekse identiteter, som produceres blandt de unge. Således problematiserer analysen den teoretiske udlægning, at de unge mænd internaliserer stereotype forestillinger om dem selv.

ENGELSK ABSTRACT:
Sune Qvotrup Jensen: ''Is There Something Special about Bands?'' On Resistance, Otherness and Positions in a Socio-logical Fieldwork

The author addresses the problems of resistance and avoidance encountered in the empirical part of his PhD. project among marginalized young men with immigrant background. This is done through a discussion of qualitative methods, intersectionality and methodological problems as a source of data. The young men resist being seen as objects in the sociological gaze, and the field relations become cast as ethnic and racial, so that what is resisted is in particular a logic of ethnic and racial difference. The young men assume that the researcher is interested in criminal matters, and resist the criminalizing gaze. They claim normality, just as they use irony when playing with the stereotype imaginary of young criminal immigrant men. The resistance casts light on the relation between the young men and adult white authorities. It also illustrates the complex identities constructed by the young people. The article questions the theoretical idea that these young men internalize stereotypical understandings of themselves.

Key words: Qualitative method, intersectionality, field relations, field work, resistance, methodical problems.

Barn som vokser opp i dag lever sine barndommer i en digitalisert, institusjonalisert og pedagogisert hverdagslivskultur. På bakgrunn av dette har flere advart mot at tyngre læringsdiskurser og nyliberalistisk tenkning presser mot barns frie lek som har vært en kjerneverdi i nordiske barnehagen. Denne forståelsen av lek vektlegger dens iboende verdi, uavhengig av andre forhold. Hensikten med denne empirinære artikkelen er å utforske hvilke forestillinger om lek som kommer til uttrykk når barnehagelærere forteller om barnehagens digitale praksiser. Studien baserer seg på en narrativ analyse av 21 intervjuer og nærlesning av den norske rammeplanen. Analysen er innrammet av tverrfaglig barneforskning og gjør nytte av Webers begrepspar når den i diskusjonen viser at verdirasjonelt perspektiv på lek taper terreng til fordel for et formålsrasjonelt perspektiv. Artikkelen er et aktuelt empirisk bidrag som viser barnehagelæreres perspektiver i en polarisert og verdiladet debatt om barns liv og muligheter i den postmoderne barnehagen.

Denne artikel udforsker gennem empiriske eksempler fra forskning i USA og Danmark de mange betydninger, der knytter sig til kroppens dele i den særlige medicinske teknologi, der omhandler organdonation og transplantation. Formålet er at nuancere den nuværende fremherskende forestilling om og fremstilling af organer som en efterspurgt mangelvare for syge patienter på ventelisterne. Artiklen belyser i stedet hvorledes kroppens organer er komplekse og flertydige symboler på liv og død, der gennem strategiske processer tillægges meningsfulde betydninger af såvel modtagere som donorpårørende. Det diskuteres ligeledes hvordan opfattelsen af kroppens organer bliver afgørende for, hvorledes efterladte pårørende håndterer sorgen over et pludseligt dødsfald, og på hvilke måder donation af organer afføder komplekse sociale relationer i denne medicinske kontekst. Endelig diskuteres det hvordan forskellige opfattelser af ejerskab af kroppens organer og deres betydning for ritualer og praksisser omkring døden kan afstedkomme kontroverser blandt både pårørende og det me­dicinske personale.

I denne artikel argumenterer forfatteren for en ny tidsforståelse i forskningen af religiøsitet under sygdom. Hun påpeger, hvorledes forestillingen om en kontinuert tid har præget forskningen i religiøs coping indtil nu, og at disse tidsopfattelser ikke er dækkende i forhold til at kunne beskrive religiøs forandring under sygdom. Som en del af en modernitetstendens gav kræftpatienterne i undersøgelsen udtryk for, hvorledes at religiøsiteten blev anset for at være et forbrugervalg, hvor nogle varer var særligt attraktive, da de kunne forbruges øjeblikkeligt og ikke var forbundet med noget negativt. Forbrugerholdningen til religiøsiteten bidrog endvidere med en særlig tidslig mulighed, hvor religiøsiteten kan tilvælges efter behov i øjeblikket – en form for religiøsitet som forfatteren kalder Pro necessitate religiøsitet. Samtidigt var det af betydning for informanterne, at de kunne bevare en stor del kontinuitet med deres tidligere værdier og religiøsitet. Forbrugerreligiøsiteten muliggør netop, at brud og kontinuitet kan være simultane.

I denne artikel undersøger vi ældre, alene-boende menneskers erfaringer med at bo alene og have brug for omsorg på grund af kræftsygdom. Vi har særligt fokus på at undersøge foran- dringer i den danske velfærdsstats politiske økonomi, herunder hvordan forventninger om at involvere familie i omsorgsarbejde, udfolder sig i konkrete hverdagssituationer. Med ud- gangspunkt i detaljerede beskrivelser af informanterne Lise og Henriks erfaringer foreslår vi, at vi ved at betragte omsorg som generativt arbejde (Buch, 2018) bliver opmærksomme på de mange forskelligartede praksisser, der knytter sig til syge, alene-boende menneskers livsopretholdelse. Gennem beskrivelser af omsorg som udveksling og kropsarbejde, bliver det tydeligt, at omsorg forhandles i krydsfeltet mellem velfærdsstatens politiske økonomi og moralske forestillinger om forbundethed og selvstændighed. Vi konkluderer at alene- boende mennesker, når de bliver syge, kastes ud i moralsk pionerarbejde (Rapp, 1999), der indebærer inter-generationelle forhandlinger, og som afspejler forandringer i den danske velfærdsstats historisk store opmærksomhed mod omsorgserhvervet.

Fredsopbygning i europæiske grænselande kræver kontakt, det kræver kommunikation, og det kræver samarbejde på tværs af statsgrænser og på tværs af etniske og nationale skel. Respekt for kulturelle forskelle er det ledende princip for dette projekt, hvor klager over naboen bliver adresseret, og stereotyper udfordret med det formål at tackle angst og mistro. Ikke desto mindre har EU's økonomiske fokus krydret med det 21. århundredes fokus på "sikkerhed" betydet, at det grænseoverskridende samarbejde forstået som fredsopbygning er et tilsyneladende forladt håb bag "Europas døre". Schengens grænseregime og den europæiske naboskabspolitik er tvillingedynamikker, som efter sigende sikrer EU's "eksterne fronter" mod (forestillingen om) en række fjender på flere fronter – internationale terrorister, omstridte migranter og transnationale gangstere – og tilsvarende underminerer dette sikkerhedsregime "den bløde grænse-tilgang" til fredsopbygning på tværs af netop disse fronter. I konteksten af grænsers genkomst kunne den europæiske integration meget vel ændre sig fra mellemstatslig og grænseoverskridende fredsopbygning til, at der igen appelleres til Europas arv af grænsekonflikter og tvangsforanstaltninger på bekostning af freden.