Suchergebnisse

Kritisk By' er en debatbog, der gennem essays, billeder og interviews med førende arkitekter og byforskere diskuterer den danske velfærdsby anno 2019. 0De større danske byer har oplevet en historisk vækst i antallet af indbyggere. Havnearealer er blevet til nye blå parker, cykelstier og rekreative aktiviteter dukker op overalt i byens rum. Samtidig er boligpriserne steget så meget, at færre og færre er i stand til at finde et sted at bo. Det har store konsekvenser for mange mennesker, og udfordrer grundlæggende vores forestilling om byen som et sted, hvor alle sociale lag kan finde et sted at være

Sammlung bearbeiteter Interviews

Da udvandringsfeberen rasede i Danmark i anden halvdel af 1800-tallet, var USA den helt store magnet. Men over 15.000 danskere blevet tiltrukket af endnu mere eksotiske egne og slog sig ned i Sydamerika. I 'Rejsen mod syd' tager Søren Flott læseren med til Argentina, som var danskernes foretrukne destination i det sydamerikanske, og fortæller historien om den såkaldte danskertrekant syd for hovedstaden Buenos Aires, hvor udvandrerne slog sig ned og skabte en danskerkoloni med danske forretninger, dansk skole og dansk kirke, så man kunne opretholde den danske kultur langt væk hjemmefra. Det betyder, at der i dag stadig tales dansk flere steder i Argentina, hvor der er 50.000 danske efterkommere. 'Rejsen mod syd', der er blevet til via arkivresearch og interviews i Danmark og Argentina, beretter også om eventyrerne, der brød med den frodige pampa og rejste ind i junglen til El Dorado, hvor de drømte om rigdom

Enhedslisten er på 25 år gået fra at måtte kæmpe med spærregrænsen og til at få næsten hver tiende danskers stemme og blive det store parti på venstrefløjen. Hvordan lykkedes denne revolution af det revolutionære parti? Hvordan lykkedes det at samle så mange små venstrefløjsfraktioner i et parti, som nu skaber resultater og har folkelig opbakning? Kim Kristensen søger efter svaret i ?Det hærdede stål: Historien om Enhedslistens første 25 år i Folketinget?, der går bag kulisserne og de røde paroler. Ved hjælp af interviews med hovedpersoner, historisk indsigt og adgang til hemmelige papirer følger vi partiets dramatiske historie fra 1994 til 2019. Bogen fortæller om Søren Søndergaards nedsmeltning og Pelle Dragsteds plan. Om dengang Johanne Schmidt-Nielsen var så nervøs, at hun frygtede at skulle kaste op. Og om da Pernille Skipper besluttede sig for at blive statsminister

COVID-19 har påvirket det danske samfund på alle tænkelige måder: menneskeligt, politisk, økonomisk og sundhedsmæssigt. Vi kan ikke forvente et klart svar på, om der blev handlet rigtigt under krisen. Nogle af de helt centrale spørgsmål er, om indgrebene var for vidtgående, hvordan beslutningerne blev taget, og om de økonomiske konsekvenser af beslutningerne blev undersøgt. Disse og flere andre spørgsmål forsøger bogen at besvare.00Smittetryk og samfundssind undersøger også konsekvenserne for sundhedsvæsenet. Blev corona-patienter opprioriteret på bekostning af andre patientgrupper, fx kræft- og hjertepatienter, og var opbremsningen af operationer og behandlinger for voldsom? Var vi godt nok forberedt? Var beredskabsplanerne i for høj grad præget af erfaringer med influenza? Var lageropbygning af værnemidler og overvejelser om robuste forsyningskæder en del af planlægningen? Bogen giver svar på alle disse spørgsmål og fremlægger de overvejelser, der viser sig i forbindelse med den vaccine, der ventes i løbet af 2021. Hvem kommer først med vaccinen? Og hvem skal vaccineres først?00Kjeld Møller Pedersen (f. 1949) er en af de fremmeste kendere af dansk sundhedspolitik, som han har beskæftiget sig med siden 1974. Udover akademiske arbejder har han stedse været aktiv i debatten om sundhedsvæsenet med forskning, interviews, kronikker og andre indlæg. Amtssundhedsdirektør i Vejle Amt 1987-1991 og direktør og koncerndirektør i LEGO Gruppen 1991-1999. Medlem af bl.a. Sygehuskommissionen (1998-1999), formand for det rådgivende udvalg vedr. sundhedsvæsenet (2001-2003) og medlem af det rådgivende udvalg vedr. supersygehuse (2007-2013). Næstformand i sundhedskommissionen for Grønland (2020-)

I november 2020 stod statsminister Mette Frederiksen på en gård i Jylland og kneb en tåre foran den forsamlede presse. Hun havde netop besøgt to generationer af minkfarmere, far og søn, hvis levebrød hun selv lige havde besluttet at slå ned. Var det kynisme eller reelle følelser, der var på spil? Tog statsministeren personligt ansvar for sin egen, svære beslutning, eller var hun en hykler? I denne videnskabeligt funderede debatbog sætter Silas F. Harrebye vores allesammens hykleri under lup. Han skelner mellem forskellige former for hykleri og undersøger, hvad det gør ved demokratiet, at vi ofte er mere optagede af at anklage end at forstå hinanden. Bogen viser, hvorfor vi har brug for flere nuancer i debatten, hvis der skal være plads til politiske visioner og personlig udvikling. Bogen indeholder dybdegående interviews med 8 kendte politikere og meningsdannere som selv har været igennem deciderede shitstorms og anklager om hykleri: Lars Løkke Rasmussen, Pelle Dragsted, Carolina Magdalene Maier, Morten Messerschmidt, Tim Whyte, Rasmus Willig, Anders Gadegaard og Lea Korsgaard. De bliver alle udfordret til at reflektere over både eget og andres hykleri. Derudover præsenterer bogen resultaterne fra en omfattende befolkningsundersøgelse lavet i forbindelse med bogen. Ved hjælp af overraskende teoretiske vinkler og fortolkninger formulerer Silas F. Harrebye et forsvar for hykleriet, som han mener er uundgåeligt og ligefrem kan være politisk produktivt. Som han skriver: ?hellere hyklerisk idealist end konsekvent kyniker.? Bogen er skrevet til borgere og fagfolk, der interesserer sig for demokrati, politik og samfund. Den rummer en masse inspiration til at reflektere over de svære valg i livet og blive det, forfatteren kalder ?den gode hykler?. Bogen kan oplagt bruges som supplerende litteratur på universiteter og højskoler inden for fx samfundsfag, filosofi og medievidenskab

Tre tiår etter det ble etablert, står Barentssamarbeidet overfor en politisk kontekst preget av økende spenning og et Russland i krig. Ved starten i 1993 signaliserte det en ny politisk linje i Arktis, Nordområdene og norsk Russland-politikk. I et område som utgjorde Vestens nordligste grense mot Sovjetunionen under den kalde krigen og der militariseringen var sterk, skisserte Norge sammen med Finland, Sverige og Russland et felles utenrikspolitisk engasjement der fred og stabilitet stod øverst på agendaen. Utviklingen bidro til nye internasjonale roller og aktiviteter for regionale og lokale aktører. I denne artikkelen har vi deres erfaringer i fokus når vi undersøker legitimeringspraksiser. Vi spør: Hvordan har legitimeringen av Barentssamarbeidet blitt påvirket av endringer i det sikkerhetspolitiske klimaet? Ved å fremheve lokale aktører i Barentssamarbeidet tar vi et steg inn i et utenrikspolitisk felt preget av politiske spenninger, ulike argumenter og et mangfold av meninger. Vi har en diskursanalytisk og praksisorientert tilnærming når vi identifiserer tre legitimeringsdiskurser: en geopolitisk oppdatert legitimering, en motvekt til dominerende representasjon av Russland, og en representasjon av aktøregenskapene til Barentssamarbeidet i lys av framtidig norsk-russiske relasjoner.
Abstract in EnglishThe Barents Cooperation Amid Geopolitical Tensions: A Discourse Analysis of Norwegian ExperiencesBack in 1993 the formalization of the Barents-cooperation signaled a new political approach in the Arctic region, High North, and Norwegian Russia-policy. In the area where militarization was strong and which formed the Wests northernmost border with the Soviet Union during the Cold War, Norway, together with Finland, Sweden and Russia, outlined a joint foreign policy engagement where peace and stability were at the top of the agenda. Today, almost 30 years later, the Barents-cooperation is surrounded by growing geopolitical tension – especially highlighted in the period after the Russian annexation of Crimea in 2014. In this article we try to answer the question: What is the Barents-cooperation in the context of today's international political situation? By emphasizing the voices of the actors in the cooperation, as this article does, we take a step into a field characterized by political tensions, by arguments, and a diversity of opinions within the Norwegian foreign policy field. Based on interviews with actors from the Barents-cooperation, the article presents three different discourses: a geopolitically updated legitimization; a counterweight to the dominant representation of Russia; and a representation of the agency of the Barents-cooperation in light of future Norwegian-Russian relations.

Artikkelen diskuterer EUs nye forsvarspakke med særlig vekt på CARD (Coordinated Annual Review on Defence), PESCO (Permanent Structured Cooperation) og EDF (European Defence Fund). Formålet er å styrke EU som sikkerhetspolitisk aktør og legge grunnlaget for europeisk strategisk autonomi. Forsvarspakken utfordrer norsk sikkerhets-, forsvars- og forsvarsindustripolitikk. Problemstillingene artikkelen besvarer er: Hvilke konsekvenser får de nyere EU-initiativene for norsk forsvarsindustri- og forsvarsforskningspolitikk? Hvordan opptrer myndighetene (Forsvarsdepartementet; FD) slik at Norge er i stand til å opprettholde en nasjonal forsvarsindustri? Vi legger instrumentelle og institusjonelle teorier og perspektiver til grunn for analysen. Instrumentelle teorier forteller at aktørene handler formålsrasjonelt etter en konsekvenslogikk. Institusjonelle teorier forteller at aktørene søker legitimitet, og handler i tråd med etablert kultur og forventninger i omgivelsene. EU får en økende betydning der unionens sikkerhets- og forsvarspolitikk blir likere EUs andre politikkområder. Et flernivåperspektiv blir derfor relevant for et område som tidligere var forbeholdt medlemsstatene. Våre intervjuer med representanter for norske myndigheter og forsvarsindustri forteller at de har fragmentert kunnskap om og forventninger til betydningen av EUs forsvarspakke. Vi konkluderer at aktørene har en instrumentell tilnærming, men at manglende helhetlig forståelse gjør det vanskelig å svare formålsrasjonelt. Aktørene handler derfor også i tråd med et kulturperspektiv.
Abstract in English:What Now, Norwegian Defence Industry? Instrumental and Institutional Answers to the EU's New Security and Defence PoliciesThe article discusses the EU's new defence package with emphasis on CARD (Coordinated Annual Review on Defence), PESCO (Permanent Structured Cooperation) and EDF (European Defence Fund). The aim is to strengthen the EU as a security actor and encourage strategic autonomy. This package challenges Norwegian security-, defence-, and defence industrial policies. The research questions are: What consequences will these EU-initiatives have for Norwegian defence industry- and defence research policy? How will the authorities (Ministry of Defence; MoD) act to maintain a national defence industry? We apply instrumental and institutional theories. Instrumental theories expect rational actions in accordance with logic of consequences. Institutional theories expect appropriate actions in line with established culture and expectations in their surroundings. The EU's security and defence policy becomes more similar with other fields of EU policies. Therefore, a multilevel governance approach is relevant. Our interviews with representatives for Norwegian authorities and defence industry tell that they have fragmented knowledge and expectations about the significance of the defence package. We conclude that the authorities act instrumentally, but lack of a comprehensive understanding makes it difficult to answer rationally. The authorities therefore also act according to a cultural perspective.