Search results

Die Teilung Schleswigs nach Volksabstimmungen im Jahre 1920 hatte langfristige Folgen nördlich und südlich der neuen Grenze. Viele wurden durch Agitation und Abstimmung tief beeindruckt, sogar die Archive des Gebiets mussten geteilt werden. Nordschleswig wurde als ein Teil des Königreichs Dänemarks einverleibt. Diese wurde von einem nordschleswigschen Ministerium vorbereitet und kam bei der Konstruktion der Grenze sowie in Schule und Kirche zum Ausdruck. Die deutsche Minderheit widersetzte sich der Integration und während der Krisenjahre entstanden extreme politische Bewegungen. Diese Folgen werden in diesem Buch thematisiert, das ein Ergebnis einer deutsch-dänischen Zusammenarbeit zwischen dem Landesarchiv Schleswig-Holstein und dem Rigsarkivet Aabenraa mit dem Studienzentrum für die Geschichte Schleswigs ist.

Der Band umreißt die wechselhafte deutsch-dänische Geschichte seit dem 19. Jahrhundert – von der Schleswig-Holstein-Frage nach der nationalen Zugehörigkeit des Herzogtums Schleswig über den Krieg von 1864 und die beiden Weltkriege bis hin zur Bonn-Kopenhagener Erklärung von 1955. Der Fokus liegt dabei auf der Militär- und der Minderheitengeschichte, die eng miteinander verflochten sind. Ergänzt werden die Beiträge durch eine kommentierte Auswahl von Gedichten und Liedern, die Deutsche und Dänen in Krieg und Frieden begleitet haben.

Gennem forordninger og direktiver regulerer EU i dag mange vigtige samfundsområder. Spørgsmålet er, hvor det efterlader det danske folkestyre. Er der et nationaltråderum, der kan eller skal udfyldes med nationale danske regler? Hvordan udformes disse regler, og har Folketinget tilstrækkelig kontrol med dette væsentlige aspekt af den statslige regulering? Det er spørgsmål, der behandles i denne bog. Bogen er den første store analyse af udviklingen i direktiver og forordninger, og den første analyse af, hvordan både direktiver og forordninger påvirker nationalt udstedte bekendtgørelser og love. Analysen er baseret på en unik adgang til interne og begivenhedsnæresagsakter fra tre EU-tunge ministerier. Bogen viser, at EU-reglerne ikke blot fylder mere i dag end tidligere. Der er også sket en markant forskydning i retning af, at mere og mere EU-regulering sker ved forordninger frem for ved direktiver. Den udvikling mindsker alt andet lige det nationaleråderum, da forordninger modsat direktiver har umiddelbar retsvirkning i det enkelte medlemsland, således også i Danmark. Samtidig viser bogen imidlertid, at det nationale råderum stadig eksisterer. Det bliver i praksis udfyldt i en svær balanceakt mellem EU, national politik og forvaltning og med stærke interesseorganisationer som årvågne med- og modspillere

COVID-19 har påvirket det danske samfund på alle tænkelige måder: menneskeligt, politisk, økonomisk og sundhedsmæssigt. Vi kan ikke forvente et klart svar på, om der blev handlet rigtigt under krisen. Nogle af de helt centrale spørgsmål er, om indgrebene var for vidtgående, hvordan beslutningerne blev taget, og om de økonomiske konsekvenser af beslutningerne blev undersøgt. Disse og flere andre spørgsmål forsøger bogen at besvare.00Smittetryk og samfundssind undersøger også konsekvenserne for sundhedsvæsenet. Blev corona-patienter opprioriteret på bekostning af andre patientgrupper, fx kræft- og hjertepatienter, og var opbremsningen af operationer og behandlinger for voldsom? Var vi godt nok forberedt? Var beredskabsplanerne i for høj grad præget af erfaringer med influenza? Var lageropbygning af værnemidler og overvejelser om robuste forsyningskæder en del af planlægningen? Bogen giver svar på alle disse spørgsmål og fremlægger de overvejelser, der viser sig i forbindelse med den vaccine, der ventes i løbet af 2021. Hvem kommer først med vaccinen? Og hvem skal vaccineres først?00Kjeld Møller Pedersen (f. 1949) er en af de fremmeste kendere af dansk sundhedspolitik, som han har beskæftiget sig med siden 1974. Udover akademiske arbejder har han stedse været aktiv i debatten om sundhedsvæsenet med forskning, interviews, kronikker og andre indlæg. Amtssundhedsdirektør i Vejle Amt 1987-1991 og direktør og koncerndirektør i LEGO Gruppen 1991-1999. Medlem af bl.a. Sygehuskommissionen (1998-1999), formand for det rådgivende udvalg vedr. sundhedsvæsenet (2001-2003) og medlem af det rådgivende udvalg vedr. supersygehuse (2007-2013). Næstformand i sundhedskommissionen for Grønland (2020-)