Search results

Die Bedeutung und die Ziele der Erziehung, Erziehungselemente, kulturelle Planung, Aufblühen der Kultur und Wissenschaft in der islamischen Gesellschaft. (DOI-Sep)

Artiklen ønsker at undersøge, hvorledes kulturelle dynamikker udgør en faktor bag humorens historiske forandringer. Dens ambition er at levere en kulturdiagnostisk undersøgelse af nye populære sensibilitets- og socialitetsformer. Artiklen forsøger at gøre indsigter fra humorens filosofi hos S. Kierkegaard, J. P. Sartre og H. Bergson tilgængelige for sociologien ved at placere dem i en simmelsk kulturteoretisk ramme. Nutidens ironiske sensibilitetsformer forstås derved som en reaktion på det, som G. Simmel benævnte "en vækst i objektiv kultur". Dernæst skal W. Benjamins allegoribegreb fungere som et værktøj til beskrivelse af nutidens ironiske samværs- og sensibilitetsformer. Artiklens sidste del undersøger sammenhængen mellem ironiske sensibilitetsformer (camp- og retrofænomenet) og disse fænomeners forbindelse til en ironisk fænomenologi; en "tragisk" opfattelse af kultur.

ENGELSK ABSTRACT:
Bjørn Schiermer: Irony's Culture and Culture's Irony:
An Investigation of Late Modern Sensibilities

The article attempts to clarify how cultural institutional dynamics contribute to historical developments in humour. This association is then used as folio for an analysis of contemporary popular forms of sensibility and sociability. The article wishes to contribute to the philosophy of humour and make it accessible for the sociology of culture by placing it in a Simmelian culture theoretical framework; a framework that attempts to understand concurrent ironic forms of humour as a reaction to the growth in, what Simmel termed "objective culture". These impulses are then unified in W. Benjamin's concept of the allegoric, which is intended to serve as a conceptual tool in describing contemporary social forms and sensibilities. The last part of the article consists of the unfolding of central phenomenological traits of contemporary popular culture and cultural reception (the camp and retro phenomenon) on the background of a "tragic" or ironic understanding of culture.

Key words: Camp, sociology of culture, theory of culture, Simmel.

Denne artikel tager afsæt i den aktuelle sociologiske og offentlige diskussion om offentlige byrum og præsenterer nyere og i dansk sammenhæng stort set ukendte bidrag fra den strømning i fransk sociologi, der betegnes som "den pragmatiske vending". Artiklen har to hovedpointer. For det første at den pragmatiske bysociologi kan bidrage til denne diskussion ved at beskrive og fremhæve betydningen af de oftest upåagtede og dagligdags kompetencer, ved hjælp af hvilke byboere skaber sociale overenskomster og fredelig sameksistens på offentlige steder i socialt og kulturelt differentierede byer. For det andet at bysociologien ifølge de pragmatiske sociologer ikke kan standse ved analyser af segregation, ghettodannelser og lokale fællesskabers tilegnelser af territorier. "At tænke byen" indebærer at bevæge sig videre til også at undersøge de byrumsmæssige design og trafikale forbindelser og passageveje, der skaber sammenhængen i det urbane væv og tillader byboeren at overvinde fremmedheden på et ikke fortroligt territorium.


ENGELSK ABSTRACT:

Martin Severin Frandsen: Rediscovering Urban Culture and Public Space: On Isaac Joseph and the Pragmatic Turn in French Urban Sociology

This article analyses current sociological and public discussions concerning public urban spaces, and introduces new (and in a Danish context largely unknown) contributions from the movement in French sociology that has been labelled "the pragmatic turn". The article makes two main arguments. Firstly, the pragmatic urban sociology can contribute to these discussions by highlighting the importance of the often unnoticed and everyday civilities through which city-dwellers create social agreements and peaceful co-existence in public places in socially and culturally heterogeneous cities. Secondly, urban sociology cannot, according to the pragmatic sociologists, stop with inquiries into segregation, ghettos and local populations appropriations of territories. Imagining the city implies moving on to explore the designs of public spaces and public transit systems that create continuity and mobility in urban agglomerations and allow city-dwellers to overcome the strangeness of unfamiliar territories.

Ud over de trykte tekster indeholder antologien en lang række korte tekster baseret på en række interviews med Flemming Mouritsen, foretaget i perioden 2008-12. I vores interviews med ham – vi benævner dem Samtaler – kommenterede han på sit eget liv og på sin skriftlige produktion, og således får vi både hans eget tilbageblik og hans nutidsperspektiv på det fyrre år lange forfatterskab. Vi markerer dem som samtaler ved hver gang at indlede med et spørgsmål fra os, men ellers har vi stort set udeladt vores egen medvirken i dialogen.
Samtaleuddragene giver også mulighed for at indfange den mundtlighed, der er så karakteristisk for Flemming Mouritsen, og som vi har bevaret, så vidt det nu er muligt. I løbet af de vældig mange timer, som interviewene har strakt sig over, har vi fået en række fortællinger om hans opvækst i Vendsyssel og familiens flytning til Aarhus, da han var omkring tolv år, han har fortalt om universitetsmiljøet i 1970'erne og 1980'erne, om pædagogseminariets 'matriarkalske' miljø og sammenstødet mellem praktisk og teoretisk arbejde med børn og børnekultur, om arbejdet med at få has på stoffet i skriveprocessen, og han har ikke mindst fortalt om erfaringerne med feltarbejde, hvor hans iagttagelser af børnene Morten, Jakob og Tine – og af deres børn – spiller en væsentlig rolle.
Gennem disse fortællinger får Flemming Mouritsen pointeret sine grundlæggende teorier, kategorier og teser om sammenhænge i en form, der afspejler det processuelle og situationsbundne i hans virke. Det er os, der som redaktører har fået det samlede materiale transskriberet, hvorefter vi har gennemskrevet det, har klippet og tilrettet samtalebidder, samt forsøgt at placere dem i forhold til tekster, de i vore øjne kan 'snakke sammen med'. Havde vi gengivet dem, som de forelå, ville de to bind snarere være blevet til tre, eftersom Flemming Mouritsen nok blev svækket fysisk i de sidste år af sit liv, men bestemt ikke blev det, hvad engagement og vedholdende fortælleglæde angår.
Selv om vi gengiver samtalerne 'stykkevis og delt', kan læseren ved hjælp af indholdsfortegnelsen imidlertid vælge at læse dem som en særskilt tekst. Man kan behandle samtalebidderne som det, de er: et liv genoplevet i erindringen af Flemming Mouritsen. Ind imellem har vi oplevet, at han huskede 'forkert' hvad fx et årstal, et navn eller en lokation angår, og det ser vi som et udtryk for, at perspektivismen ikke kun betegner vores oplevelse af fænomener i andres 'virkelighed', men også i eget liv. Flemming Mouritsen var frem for alt en stor fortæller – en sand fortæller.

Der Sammelband beschäftigt sich mit der Thematik der kulturellen Dimensionen sozialwissenschaftlicher und (anwendungsorientiert-)ethischer Forschung. Im Mittelpunkt steht dabei die Frage wie Kultur als allgegenwärtiger Aspekt menschlichen Handelns sowohl in als auch durch Ökonomie und Ethik in kritisch-reflexiver Weise berücksichtigt werden kann. Die unterschiedlichen Aspekte des Verhältnisses von Kultur, Ökonomie und Ethik werden in vier Themenkreisen behandelt: 1. Ökonomische Theorie als kultureller Ausdruck: Wie kann Ökonomie als eine (Denk-)Kultur aufgefasst werden? 2. Ökonomie als kulturbewusste Sozialwissenschaft: Wie kann Kultur in der ökonomischen Theorie berücksichtigt werden? 3. Wirtschaftliche Globalisierung und kulturelle Vielfalt: Wie kann die Ökonomie die interkulturelle Dimension des Wirtschaftens theoretisch erfassen und praktisch orientieren? 4. Kultur (in) der Wirtschafts- und Unternehmensethik (WUE): Auf welchen Ebenen kann bzw. sollte WUE eine kulturell diversifizierte 'globale' Wirtschaft und Gesellschaft berücksichtigen? (IAB) Inhaltsverzeichnis: Fabian Scholtes: Zur Einleitung: Kultur als Herausforderung an Ökonomie und Wirtschaftsethik; Amartya K. Sen: How does culture matter? I. Unternehmen als kulturelle und moralische Akteure - Reinhard Pfriem: Strategische Unternehmenspolitik als Daseinsbewältigung: Grundzüge einer kulturalistischen Unternehmensethik wie Theorie der Unternehmung; Andreas Dietrich: Systemtheoretische Fundierung der kulturfokussierten Managementforschung; Marc Hübscher: Moral und Tugend in der Governanceethik: ein forschungsprogrammatischer Vorschlag; Sarah Jastram: Interkulturelles Stakeholdermanagement im Rahmen von Corporate Social Responsibility. II. Sozialwissenschaftlich informierte Ökonomie - Bettina Hollstein: Pragmatistische Inspirationen für eine kulturbewusste Ökonomik; Stephan Märkt: Marktprozesstheorie und economic sociology; Mi-Yong Lee-Peuker: Über die Reichweite von Rationalität bei der Bestimmung des Verhältnisses von wirtschaftlichem Handeln und Kultur; Peter Seele: Institutional faith: Vertrauen und Glauben als Entscheidungsstabilisatoren kulturellen und ökonomischen Handelns. III. Kritik der Wirtschaftsethik - Bernd Remmele, Nils Goldschmidt: Die Bedeutung einer kulturellen Ökonomik für eine Theorie der Wirtschaftsethik; Felix Heidenreich: Selbstbeschreibungen im Widerstreit. IV. Kulturalität von Ökonomie: geistesgeschichtliche und politische Aspekte - Michael S. Aßländer: Die Geburt der Ökonomie aus dem Geist der Aufklärung; Olaf J. Schumann: Das Recht auf Arbeit: historische Genese und philosophische Begründungen; Matthias Glasmeyer: Die kulturelle Prägung von Steuersystemen im Systemwettbewerb.

DENKMALE DER BILDENDEN KUNST, DER GESCHICHTE UND DER KULTUR IM POLITISCHEN BEZIRKE EFERDING Denkmale der bildenden Kunst, der Geschichte und der Kultur im politischen Bezirke Eferding ( - ) Einband ( - ) [Karte]: Übersichtskartte über die behandelten Orte des politischen Bezirkes Eferding. ( - ) Titelseite ( - ) Impressum ( - ) Inhaltsverzeichnis ([V]) [Vorwort]: ([VII]) Übersicht über die vor- und frühgeschichtlichen Siedlungsspuren im politischen Bezirke Eferding (XV) Verzeichnis der im Lichtbilde festgehaltenen Denkmale des pol. Bezirkes Eferding (XXVIII) Alkoven (1) Aschach (9) Eferding (27) Fraham (78) Haibach (81) Hartkirchen (86) Hinzenbach (109) Prambachkirchen (112) Pupping (119) Scharten (128) Stroheim (136) Anmerkungen (141) Personenverzeichnis ([157]) Ortsverzeichnis ([165]) Verzeichnis der Tafeln ([167]) [Tafeln]: (1) Einband ( - ) Einband ( - )

I artiklen analyserer vi en eksemplarisk case for at belyse generelle forhold ved hverdagslige interaktioner. I vort tilfælde drejer det sig om de læringsmæssige effekter, som afvigelsen fra et opøvet interaktionsmønster skaber. Det forhold, at afvigelsen kan danne grundlag for nye måder at 'gøre' interaktionen på – det er 'kultur'. Kultur er noget, der 'hænder' på grund af faktiske interaktioner i konkrete situationer. Vi illustrerer dette kulturbegreb ved at analysere en kort interaktion, som udspandt sig på en tankstation nogle år tilbage. Vi vil prøve at vise, hvordan den ene deltagers (nemlig kundens) forventninger er rodfæstet i tidligere erfaringer, hvordan interaktionens forløb skuffede disse forventninger, hvorledes dette bevirkede, at situationen måtte omdefineres, hvorledes dette påvirkede deltagerens selvbillede og hvad det kan betyde for deltagerens fremtidige bidrag til lignende interaktioner i form af justerede erfaringer. I situationen skete der nærmest intet, men alligevel hændte der tilstrækkeligt til, at også denne interaktion – uventet og utilsigtet – førte til 'kulturarbejde'. Kultur er nemlig noget, 'der gøres': dette 'noget' er pragmatisk – og som sådan poetisk og performativt.

Überall wird im öffentlichen Diskurs heute auf Befindlichkeiten Rücksicht genommen: Es werden vor Gefahren wie 'expliziter Sprache' gewarnt, Schreibweisen mit Binnen-I empfohlen, dritte Klotüren installiert. Es scheint, als habe der Kampf um die korrekte Bezeichnung und die Rücksicht auf Fragen der Identität alle anderen Kämpfe überlagert. Robert Pfaller fragt sich in 'Erwachsenensprache. Über ihr Verschwinden aus Politik und Kultur', wie es gekommen ist, dass wir nicht mehr als Erwachsene angesprochen, sondern von der Politik wie Kinder behandelt werden wollen. Steckt gar ein Ablenkungsmanöver dahinter? Eine politische Strategie? Es geht darum, als mündige Bürger wieder ernst genommen zu werden - doch dann sollten wir uns auch als solche ansprechen lassen. "Je ausbeuterischer der Neoliberalismus ist, desto "zartfühlender" wird die Sprache seiner Repräsentanten, konstatiert Robert Pfaller in "Erwachsenensprache. Über ihr Verschwinden aus Politik und Kultur": Eine klarsichtige Gegenwartsanalyse, in der Pfaller eine zunehmende Infantilisierung der Öffentlichkeit kritisiert" (deutschlandfunk.de)

Flicktematiken och dess potential utelämnas ofta inom både scenkonsten och feministiskt tänkande. I den här boken får du resultatet av ett explorativt och tvärsektionelltfeministiskt kunskapssökande om flickan i kulturen. Projektet ?Girling together A dialogue? föddes ur ett behov för att skapa en kritisk och gestaltande dialog om den unga femininiteten och ur ett intresse för att utmana gränsen mellan scenkonst och akademi. I boken får du ta del av de deltagande forskarna och scenkonstnärernas reflektioner på ämnet och deras explorativa metoder för att arbeta sig förbi stereotypa och nedvärderande föreställningar om flickor. I en värld som ser femininitet som något ytligt och löjligt ser bokens författare istället femininitet som motståndspotential

Hermann Schweppenhäuser: Sprache, Literatur und Kunst: Gesammelte Schriften, Band 1. Stuttgart: J.B. Metzler 2019. 978-3-476-04762-5 +++ Hermann Schweppenhäuser: Kultur, Ausdruck und Bild: Gesammelte Schriften, Band 2. Stuttgart: J.B. Metzler 2020. 978-3-476-05718-1 +++ Hermann Schweppenhäuser: Philosophie und Gesellschaft I: Gesammelte Schriften, Band 3. Stuttgart: J.B. Metzler 2022. 978-3-662-64961-9