Search results

I humanitær diskurs og praksis må en flygtning være et uskyldigt og hjælpeløst offer for at kunne retfærdiggøre hjælpeindsatsen. Sådanne forestillinger er stærkt kønnede og kommer til udtryk i daglige praksisser i flygtningelejre. Men hvad gør man, når flygtningene ikke vil opføre sig som ofre?

'I have so much respect for the women of Africa'. The quotation is taken from a report in the Danish magazine Too dameme in 2011 here follows is the Danish singer Maria Montell, who are visiting the village Kanziko in Kenya, where a Danish water project just so set. The reader is invited to Montell fashion with Kenyans whose life terms shall put her own life back home in Denmark in perspective. The Africans touches Montell deeply and reinforces her that would help (Say 2011: 45). Adapted from the source document.

Artikkelen følger en devised teaterproduksjon for barn som tar utgangspunkt i en bildebok av Lisa Aisato, En fisk til Luna (2014). I produksjonens forprosjekt benyttes en referansegruppe fra en barnehage bestående av ti barn i alderen 3-6 år. Artikkelen undersøker hvordan samspillet mellom barn og kunstnere i en slik forestillingsprosess kan bidra til forståelse av barns språklige strategier i møte mellom to karakterer som ikke deler samme språk. Vi finner at barnas innspill inkluderer både flerspråklig verbal og non-verbal kommunikasjon. Barnas språklige strategier blir delt inn i fem hovedgrupper bestående av herming, utprøving av ulike ord, forsøk på å snakke et annet språk, forsøk på å lære den andres språk og på å vise hva man mener, i stedet for å benytte verbalspråk. Barnegruppen samlet sett fremmer, slik vi tolker det, transspråklige perspektiver for kommunikasjon. Artikkelen undersøker også hvordan barnas språklige strategier påvirker utviklingen av forestillingen. Her finner vi at barnas forslag påvirker forestillingen på flere nivå; både utviklingen av forestillingens narrativ, det sceniske uttrykket, samt selve forståelsen av det sceniske konseptet.

Mens Saids Orientalism selv er en kritisk meta-studie af "vestlige forestillinger om Orienten", har denne artikel til formål at problematisere og nuancere en fremherskende forestilling vedrørende dette værks indflydelse på studiet af Mellemøsten, nemlig at det skulle være svært at overdrive indflydelsen fra Orientalism på Mellemøststudierne (MØS), som nærmest skulle være blevet transformeret af den said'ianske Orientalism-kritik. Artiklens overordnede argument om Edward W. Said og Orientalism's ikke helt så store indflydelse på studiet af Mellemøsten udvikles i tre skridt, hvor det første har til formål at vise, hvordan det snarere er uden for studiet af Mellemøsten, at Saids indflydelse har været størst. Et af de akademiske felter, hvor Said nærmest har været ignoreret, er derimod orientalistikken, som ellers tildeles størstedelen af bogens opmærksomhed. Hvad MØS angår, er det ganske vist muligt at spore en påvirkning fra Orientalism. Den er imidlertid ikke blot mindre end ofte hævdet, men varierer også betragteligt i både karakter og omfang. Det andet skridt har derfor til formål at identificere karakteren af den said'ianske indflydelse, der viser sig at være ganske kompleks og tvetydig. Det kan således være relevant at sondre mellem indflydelsen fra den said'ianske kritik af MØS og fra kritikken af de said-ianske MØS. Endvidere varierer omfanget af denne indflydelse inden for forskellige dele af MØS. Det tredje skridt består derfor af en sammenligning af den said'ianske påvirkning blandt mellemøstforskere med forskellig disciplinær baggrund og inden for forskellige kultur-institutionelle kontekster.

ENGELSK ABSTRACT:
Morten Valbjørn: Conceptions about Edward Said and Orientalism's (Less) Profound Impact on the Study of the Middle East

While Edward Said's Orientalism is a study of "Western conceptions of the Orient", the purpose of this article is to question one of the prevalent conceptions concerning Said's influence on the study of the Middle East. This article examines the claim that it is hard to exaggerate the impact from Said on the field of Middle East Studies (MES), which is supposed to have been almost transformed by his Orientalism critique. The article concludes that this claim is much of an exaggeration itself. The impact of Orientalism appears more profound in academic fields which are not particularly concerned with the Middle East, and its influence within the study of the Middle East appears rather ambiguous. Thus, it is necessary not only to make a distinction between the impact of the Said'ian critique of MES and of the critique of the Said'ian MES, but also to distinguish between the uneven influence of Said among Middle East scholars with different disciplinary training and from different cultural-institutional contexts.

Key words: Edward Said, Orientalism, Middle East, Middle East Studies, sociology of knowledge, European vs. American academia.

Overgangen fra arbejdsliv til pensionistliv er omgivet af stærke samfundsmæssige, normative diskurser, samtidig med at den kan indeholde sociale, psykiske og sundhedsmæssige udfordringer for den enkelte. Derfor kan overgangen være vanskelig at tænke og tale om i hverdagens kommunikation. I artiklen analyseres empirisk materiale skabt gennem den psykosociale metode Visual Matrix. Visual Matrix er en psykodynamisk, gruppebaseret metode, hvori deltagerne gennem forestillinger, præsentation af indre billeder og associationer omgås et emne. I artiklen analyseres en Visual Matrix med 14 kvindelige deltagere centreret omkring temaet "Forestillinger om overgangen fra arbejde til pensionistliv". Artiklen introducerer metoden og den psykodynamiske og psykosociale metodologi bag Visual Matrix. Den viser gennem eksemplariske nedslag i den transkriberede matrix-tekst og analyser af centrale billeder kompleksiteten og det stærke følelsesmæssige indhold i deltagernes forestillinger om transitionen. På baggrund heraf diskuteres, om det er muligt at rumme og bearbejde de mangfoldige psykiske udfordringer, forestillingen om transitionen fra arbejdsliv til livet som pensionist kan rejse, indenfor til rådighed stående forståelser og diskurser.

I løbet af de sidste to årtier har diskurser om »ghettoisering« og »parallelsamfund« vundet politisk terræn i Danmark. Diskurserne afspejler, hvordan forskellige politikområder som by og bolig, indvandring og integration i tiltagende grad har krydset hinanden siden integrationslovgivningens tilblivelse. Med udgangspunkt i en analyse af dokumenter fra regeringen og Københavns Kommune fra 1995-2018 udforsker denne artikel, hvordan nationale og lokale problemrepræsentationer af sociale boligområder udvikler sig over tid, og hvordan det stigende fokus på integration af etniske minoriteter er sammenvævet med skiftende positive eller negative visioner for urban diversitet. Artiklen viser, at der sker i en forandring i problemrepræsentationer af sociale boligområder fra noget, der vedrører generelle sociale og strukturelle vilkår, til noget, der forklares og ansvarliggøres ved »ikke-vestlige indvandrer og efterkommere«, som dermed racialiseres for at legitimere rumlige forandringer. På trods af skiftende politiske regeringer forekommer en vis progression i måden, hvorpå ghettodiskursen foldes ud og effektueres. Undervejs sker en tilnærmelse mellem nationale og lokale politikområders problemrepræsentationer, bl.a. i forhold til vurderinger af former for forskellighed som »blanding« af boliger, der involverer salg og innovation, som ses som samfundsgavnlige, og etnisk forskellighed, som ses som en trussel for den sociale sammenhængskraft.

Professionelles kategoriseringer og retorik har betydning for de konkrete tilbud, som patienter oplever og modtager i sundhedssystemet. I Sundhedsstyrelsens nye anbefaling for den palliative indsats fremgår det, at indsatsen overfor alle mennesker med livstruende sygdomme skal udvikles. Det kan blive en udfordring, når professionelle er bærer af en kultur, hvor kræft og palliation placeres i samme kategori. En måde at bidrage til ændringer i praksis eller grundlag for ændringer er at få øjnene op for kategoriseringsprocessernes logik og tilblivelse. Denne artikel undersøger spørgsmålet: Hvordan begrunder og taler professionelle om deres muligheder for at udøve palliativ indsats til mennesker med kræft og andre livstruende sygdomme som fx kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) og hjertekarsygdomme? Metoden er fokusgruppeinterviews med praktiserende læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt social- og sundhedshjælpere. Interviewene er analyseret ud fra en socialkonstruktionistisk tilgang og med afsæt i Potters kategoriseringstemaer: a) Ontologiske manipulation, b) hvordan noget gøres ekstremt (stort) eller minimeres (lille), og c) hvordan noget kan normaliseres. Resultaterne viser, hvordan palliation og kræft forbindes med alvor, død og unge mennesker, mens andre livstruende sygdomme forbindes med noget fredeligt, livet, ældre og i mindre grad med palliation. Dette får bl.a. den betydning, at de professionelle oplever, at de møder mennesker med kræftsygdomme med større opmærksomhed og stiller sig fagligt og personligt mere til rådighed. Med henblik på ændring af praksis og udvikling af en mere nuancerede forståelse af kræft, andre livstruende sygdomme og palliation, bliver det væsentligt at påvirke de sundhedsprofessionelle gennem uddannelser, i klinikken og via patientforeninger.