Search results

Denne bog er tredje og sidste bind af Ole Hyldtofts behandling af 'Mad, drikke og tobak i det 19. århundrede±. De centrale spørgsmål er som i de tidligere bind: Hvad spiste, drak og røg hvem i datiden ' og hvor, hvornår, hvorledes og hvorfor' Også i den foreliggende fremstilling ligger hovedvægten på den daglige mad, drikke og tobak hos arbejdere, middelklasse og bønder, men også festmaden, hvor serveringen var ud over det sædvanlige og markeringen af social status særlig stærk, bliver belyst.00Den vedvarende økonomiske vækst, der begyndte i slutningen af 1830'erne fik fra midten af 1890'erne yderligere et skub opefter, som prægede de ændrede madvaner fra 1880 til 1914. Sukkerpriserne faldt drastisk, og det hvide guld gjorde sit indtog i selv de fattigste hjem. Karies overhalede mangelsygdomme som rakitis og skørbug som den folkesygdom, der bekymrede tidens læger mest. En stor hjælp hertil var, at kartoflen blev endeligt anerkendt som en både næringsrig og mættende fødevare. Margarinen blev fra midten af 1880'erne en prisbillig konkurrent til smør, og havregrøden trådte ind på scenen som byggrødens afløser til morgenmåltidet ' varmt bakket op af lægestanden. I det hele taget kom mad og spisevaner i højere grad på videnskabens landkort, og tidens førende ernæringsekspert, Mikkel Hindhede, førte fokus fra proteiner til kalorier. Den danske vegetarbevægelse opstod. Den samt mange kendte økonomaer udgav flere kogebøger i perioden, end der var udgivet samlet siden 1600-tallet, bl.a. af Frøken Jensen og Ingeborg Suhr, som vi stadig kender den dag i dag. I det hele taget blev husholdningsfaget professionaliseret, og bl.a. husholdningsundervisningen blev indført ' også uden for de nye husholdningsskoler, der åbnede, f.eks. Ankerhus i Sorø og på Frederiksberg