Search results

Introduktion : Stormagtskonkurrencen i Arktis og Nordatlanten og dens implikationer -- Rusland i Arktis : Fra Arktis som ressourcebase til aikring af suverænitet -- Kina i Arktis : Stormagtsambitioner og indenrigspolitiske prioriteter -- USA i Arktis : Kampen om isbryderne og USA's arktiske sotrmagtsidentitet -- Vil stormagtskonkurrencen ændre Arktisk Råds betydning for USA? -- Danmark har gode muligheder for at mindske sotrmagtkonkurrencen i Arktis -- Grønlands betydning for Danmark og kernen i det dansk-grønlandske forhold -- Grønland som udenrigs- og sikkerhedspolitisk aktør -- Grænser for færøsk paradiplomati? -- Dansk militær opbygning i Grønland og fastholdelse af arktisk lavspænding -- Kampen om flåden : kystvagt eller krig i farvandene omkring Grønland -- Flyvevåbnets opgaver og operative udfordringer ved indsættelse af luftmagt i Arktis -- Færøerne er en selvstændig overvejelse i forsvars- og sikkerhedspolitikken -- Konklusion : Nye perspektiver på stormagtskonkurrencen og dens implikationer.

I "Samtidens idéhistorie" lytter vi til nutiden, der taler om og med sig selv. Det er en idéhistorisk praksis, som beskæftiger sig med den tid, som vi umiddelbart befinder os i. Det er ikke let at navigere i nutiden, og det er endnu mindre let at gøre det levende morads af idéer, begreber, begivenheder, fænomener, mennesker, deres tekster, produktion og liv analysérbart, men det er vigtigt. I 15 korte og velskrevne kapitler giver en række danske idéhistorikere samtidsidéhistoriske analyser af vores tid lige fra kroppen i sport til lækager i storpolitik, fra filosofiske refleksioner over til maskeringsforbud og slør, fra demokratikampe til afrikansk historieskrivning, fra post-faktualitet til et museum på Lolland-Falster

Georg Brandes, einflussreicher dänischer Literaturhistoriker, Kritiker und Biograf, hält eine öffentliche Vorlesungsreihe über Nietzsche, während dieser noch lebt und wirkt. Nachdem er jahrelang totgeschwiegen worden war, teilt Nietzsche dies begeistert seinen Freunden mit. Brandes hat seine Vorlesungen später um- und ausgearbeitet und 1889 auf Dänisch, 1890 auf Deutsch publiziert. Schon in seinem Briefwechsel mit Nietzsche 1887 verwendet Brandes den Begriff «aristokratischer Radicalismus». Die Forschung hat bisher nur die Fassung der Aufsätze gekannt. Die fünf Vorlesungen – bisher nie gedruckt – werden hier zum ersten Mal nach den Originalmanuskripten ediert und kommentiert. Die Gliederung ist völlig anders und der Tenor viel unmittelbarer als in den Aufsätzen. Die Ausgabe ist durchgehend zweisprachig (dänisch – deutsch) und wird in Zusammenarbeit mit der Gesellschaft für Dänische Sprache und Literatur veröffentlicht.

Lige nu venter over 400 danskere på et nyt organ, der kan forbedre og forlænge deres liv. De venter i usikkerhed, og nogle venter forgæves. I Danmark dør der hver anden uge et menneske, der venter på en transplantation, fordi vi ikke har organer nok til at redde alle.00'Organdonation ? og behovet for en ny model' undersøger, hvorfor det danske system til organdonation ikke er godt nok. Herhjemme har vi aktivt tilvalg, mens en række andre lande såsom Wales, Belgien og New Zealand har andre donationsmodeller. De har eksperimenteret med både aktivt fravalg og tvungent valg, og deres resultater viser, at vi godt kan få flere til at donere på en måde, der er etisk forsvarlig.00Bogen diskuterer således også de filosofiske problemstillinger, der knytter sig til organdonation. Om den enkelte kan bestemme over sin egen krop efter døden. Om efterladte familiemedlemmer skal have vetoret mod transplantation. Og om vi som samfund bør prioritere nogle mennesker over andre i køen til et nyt organ ? og dermed, måske, et nyt liv