Suchergebnisse

I "Samtidens idéhistorie" lytter vi til nutiden, der taler om og med sig selv. Det er en idéhistorisk praksis, som beskæftiger sig med den tid, som vi umiddelbart befinder os i. Det er ikke let at navigere i nutiden, og det er endnu mindre let at gøre det levende morads af idéer, begreber, begivenheder, fænomener, mennesker, deres tekster, produktion og liv analysérbart, men det er vigtigt. I 15 korte og velskrevne kapitler giver en række danske idéhistorikere samtidsidéhistoriske analyser af vores tid lige fra kroppen i sport til lækager i storpolitik, fra filosofiske refleksioner over til maskeringsforbud og slør, fra demokratikampe til afrikansk historieskrivning, fra post-faktualitet til et museum på Lolland-Falster

Georg Brandes, einflussreicher dänischer Literaturhistoriker, Kritiker und Biograf, hält eine öffentliche Vorlesungsreihe über Nietzsche, während dieser noch lebt und wirkt. Nachdem er jahrelang totgeschwiegen worden war, teilt Nietzsche dies begeistert seinen Freunden mit. Brandes hat seine Vorlesungen später um- und ausgearbeitet und 1889 auf Dänisch, 1890 auf Deutsch publiziert. Schon in seinem Briefwechsel mit Nietzsche 1887 verwendet Brandes den Begriff «aristokratischer Radicalismus». Die Forschung hat bisher nur die Fassung der Aufsätze gekannt. Die fünf Vorlesungen – bisher nie gedruckt – werden hier zum ersten Mal nach den Originalmanuskripten ediert und kommentiert. Die Gliederung ist völlig anders und der Tenor viel unmittelbarer als in den Aufsätzen. Die Ausgabe ist durchgehend zweisprachig (dänisch – deutsch) und wird in Zusammenarbeit mit der Gesellschaft für Dänische Sprache und Literatur veröffentlicht.

Lige nu venter over 400 danskere på et nyt organ, der kan forbedre og forlænge deres liv. De venter i usikkerhed, og nogle venter forgæves. I Danmark dør der hver anden uge et menneske, der venter på en transplantation, fordi vi ikke har organer nok til at redde alle.00'Organdonation ? og behovet for en ny model' undersøger, hvorfor det danske system til organdonation ikke er godt nok. Herhjemme har vi aktivt tilvalg, mens en række andre lande såsom Wales, Belgien og New Zealand har andre donationsmodeller. De har eksperimenteret med både aktivt fravalg og tvungent valg, og deres resultater viser, at vi godt kan få flere til at donere på en måde, der er etisk forsvarlig.00Bogen diskuterer således også de filosofiske problemstillinger, der knytter sig til organdonation. Om den enkelte kan bestemme over sin egen krop efter døden. Om efterladte familiemedlemmer skal have vetoret mod transplantation. Og om vi som samfund bør prioritere nogle mennesker over andre i køen til et nyt organ ? og dermed, måske, et nyt liv

Öresundsbron fyller 20 år! Vad har hänt under dessa år? Och vart är vi på väg? Danska och svenska forskare, analytiker och journalister ger i denna antologi en aktuell bild av brons betydelse och utvecklingen i regionen. Gräns- och id-kontroller, pendling och ett förändrat politiskt samarbete har präglat bilden under de senaste åren, men vad betyder detta i ett större sammanhang och hur kan det tolkas? Coronapandemin som fått stor påverkan på Öresundsregionen utbröt under slutarbetet med denna bok våren 2020 och kommenteras kort. Dessutom möter vi den danska tonåringen som går på skategymnasium i Malmö, forskaren som gått från att demonstrera mot bron till att hylla regionen, författaren som utforskat sin transidentitet i Köpenhamn och en rad andra personer som lever och verkar omkring Öresund. I sex essäer utvecklar forskarna sin syn på hur Öresundsbron utgör en gräns mellan två länder och inte bara en fast förbindelse samt hur den nya benämningen Greater Copenhagen anknyter till bron och berättelsen om Öresundsregionen. De undersöker hur bron skapar nya mönster för tillgänglighet, urbanisering och geografisk olikhet och hur en till synes vanlig tv-serie lyckades förnya och fördjupa brons symbolkraft. Vidare får vi ta del av hur bron är en projektionsyta för olika slags engagemang och identiteter som kan vara både lokala och kosmopolitiska. I den avslutande essän ställs den kritiska frågan huruvida Öresundsbron som vi känner den i dag är ett tecken på en ny tid och modernitet med förankring i den djupa nationalstaten. En inledning och en epilog ramar in de sex forskaressäerna, samt ett rikt urval av röster och reflektioner om bron och regionen. Längre intervjuer med människor som rör sig i den dansk-svenska gränsregionen varvas med kommentarer från makthavare och allmänhet. Tillsammans bidrar de olika inslagen till en komplex bild av Öresundsbrons betydelse

Johannes Nicolaisen ? af alle kendt som Nic ? var dansk antropologis første og i mange år eneste professor. Han ændrede det romantiske museumsfag med rod i Nationalmuseets faglige behov til et moderne analytisk universitetsfag. 0Nic var den store feltarbejder. Han drog først til Lapland og senere til Sahara ? og stort set uden penge. På rejserne var tobak, notesbog og fotoudstyr langt vigtigere end mad, og transport klarede han selv til fods, på ski eller æsel. Målet med feltarbejdet var ud over at forstå menneskers kultur og historie altid at svare på de store spørgsmål: nomadismens oprindelse eller menneskets oprindelige kultur som jægere og samlere. Altid skulle han derfor længst ud, hvor han mente, at den traditionelle kultur havde overlevet i størst udstrækning. 0For Nic var kulturrelativismen kombineret med en insisteren på, at friheden til selv at bestemme også skulle gælde minoriteter rundt om i verden. Mere og mere blev han klar over, at det liv, civilisationen tilbød os, manglede mange af de fundamentale menneskelige værdier, som han fandt under sine ophold hos såkaldt primitive folk